Præsidenten med modet til at ønske forandring

I foreløbig fire år har Barack Obama stået i spidsen for USA, og til januar tager han hul på sin anden og sidste valgperiode. Selv om han ikke længere har samme rockstjernestatus, som han havde engang, er Obama fortsat en historisk præsident, der ved flere lejligheder har stået i spidsen for historiske beslutninger. Af samme grund er Obama centrum for rigtig meget litteratur i øjeblikket

Få præsidenter har haft større forventningspres på sig end Barack Obama, da han den 20. januar 2009 blev taget i ed som Amerikas 44. præsident. Overalt i Amerika havde budskaber som ’Hope’ og ’Change’ bidt sig fast, og vælgerne hyldede deres nye præsident som en anden rockstjerne.
I Washington var t-shirt sælgernes tryk nu ikke længere et billede af Bush Junior og Senior med ordene ’Dumb And Dumber’, men nu et tryk af Obama, der iført Supermandragt var i færd med at lave en basketball dunk.

Siden hen har virkeligheden lagt en dæmper på idoldyrkelsen af den amerikanske præsident. Men dog ikke mere end at et klart flertal genvalgte ham ved efterårets præsidentvalg, og dermed gav ham og familien yderligere fire år i Det Hvide Hus.

Som præsident er Obama hovedpersonen i utrolig meget af den politiske litteratur, der bliver udgivet i USA i disse år. Biografier, debatbøger og analyser udkommer i en lind strøm med præsidenten i fokus. Det er ikke det hele, der er lige læseværdigt, men der er bestemt bøger, der er værd at bruge tid på.
Obama selv har i sin tid forfattet to bøger nemlig den mere selvbiografiske ’Dreams From My Father’ og det politiske indspark ’The Audacity Of Hope’. Har man ikke allerede læst dem, de fås også på dansk, er de fine som udgangspunkt for at lære præsidenten at kende. Da Obama er næsten lige så god til at formulere sig på skrift, som han er til at tale, er det samtidig gode læseoplevelser.

Den historiske valgkamp
Især 2008-valgkampen, hvor Obama først besejrede Hillary Clinton i primærvalgene og siden hen John McCain i selve præsidentvalget, er beskrevet i adskillige bøger. Især to er værd at fremhæve. De politiske journalister John Heilemann og Mark Halperins ’Game Change’ og Obamas kampagnechef David Plouffes ’The Audacity To Win’. Heilemann og Halperin er blandt de dygtigste politiske journalister i USA, og i ’Game Change’ fortæller de på fremragende vis historien om valget, der gjorde Obama til præsident.

Som supplement er David Plouffes ’The Audacity To Win’ anbefalelsesværdig. Selv om bogen til tider bærer lidt for meget præg af, at Plouffe er blandt Obamas nærmeste medarbejdere, så er den ikke desto mindre interessant, fordi den tager læseren med helt ind i Obamakampagnens maskinrum.

Obama i Det Hvide Hus
Er man på udkig efter bøger, der primært fokuserer på Obamas første embedsperiode, findes der især to forfattere, hvis bøger skal fremhæves. Som med flere andre præsidenter har Bob Woodward forfattet foreløbig to bøger om Obama. ’Obama’s Wars’ har fokus på præsidentens håndtering af krigene i Irak og Afghanistan, mens ’The Price Of Politics’ fortæller den til tider groteske historie om de økonomiske slagsmål, der har fundet sted i Washington gennem de forgangne fire år. Endelig er Jonathan Alters bog ’The Promise’ et godt supplement til de øvrige bøger. Ganske vist er fokus i bogen kun på Obamas første års tid som præsident, men da det år blandt andet indeholdt de økonomiske stimuluspakker og gennemførelsen af sundhedsreformen, er den god i forhold til forståelsen af, hvad der kom til at danne rammen om resten af Obamas første embedsperiode, og som også vil være en del af rammen for hans anden.

Fremtiden og eftermælet
Selv om Obama måske ikke har levet op til de kolossale forventninger, amerikanerne havde til ham, da han blev taget i ed for fire år siden, så ændrer det ikke på, at han er og bliver en historisk præsident. Han er den første afroamerikanske præsident. Han er den første præsident siden Roosevelt, der blev genvalgt med en ledighed, der lå over 7,8 procent, og han var manden, der fik ramt på Osama bin Laden. Hans anden embedsperiode vil utvivlsomt være præget af en fortsat skrøbelig økonomi og en høj arbejdsløshed, hvilket af samme grund vil afspejle meget af den litteratur, der de kommende år vil blive udgivet om præsidenten. Nøjagtig som de kommende års udenrigspolitiske begivenheder vil komme til at fylde en del. For selv om der ikke længere er den samme hype om ’hope’ og ’change’ i USA som tidligere, så vil de kommende fire år samtidig være der, hvor Obama skal skabe sit eftermæle. Og dermed stå sin endelige prøve i forhold til at vise, om han kunne leve en forandring, som amerikanerne rent faktisk kunne tro på, eller om det til sidst endte med, at den største forandring, der skete, var med ham selv.