Præsidenten med de kritiske beslutninger

Få præsidenter har været så udskældte som George W. Bush. Igennem de otte år, han var ved magten, blev hans opbakning stadig mindre, og hans tid ved magten var præget af kontroversielle begivenheder, heriblandt Irakkrigen, orkanen Katrina og krigen mod terror. Begivenheder, som er rammen for det meste af den litteratur, der er udgivet om præsidenten, herunder Bushs egne erindringer

Langt fra alle præsidenter nyder bred opbakning i den amerikanske befolkning, når de forlader præsidentembedet. Truman, Johnson og Carter er blot nogle af eksemplerne på præsidenter, der ikke just blev hyldet af borgerne, da de forlod Det Hvide Hus. Ingen er dog i nærheden af at være den mest upopulære præsident i moderne amerikansk historie. Den plads tilhører den republikanske præsident George W. Bush, der fra 2001 og frem til 2009 stod i spidsen for Amerikas forenede stater.

Nogen samlende figur kan man heller ikke just beskylde Bush for at være. Han blev præsident efter et historisk tæt valg, som til slut blev afgjort i Højesteret, hvor stemmeresultatet 5-4 gjorde, at Bush trak sig sejrrigt ud af valgduellen mod Al Gore.
I sig selv en kontroversiel situation, og Bush fik da heller ikke just klapsalver med på vejen, da han den 20. januar 2001 blev taget i ed som præsident. Tværtimod blev der kastet æg mod hans bil, da den kørte gennem Washington D.C., hvor tusindvis af mennesker demonstrerede imod deres nye præsident.

Den ene gang i løbet af de otte år, hvor Bush for alvor oplevede at være en samlende figur for amerikanerne, var i kølvandet på terrorangrebene i New York og Washington D.C. den 11. september 2001. Ikke mindst billederne, hvor Bush stod sammen med brandmændene på det sydlige Manhattan og gennem en megafon forsikrede, at de folk, der stod bag angrebene, meget snart ville høre fra USA, gjorde indtryk på mange.
Støtten i forbindelse med 9/11 forsvandt dog forholdsvis hurtigt. I første omgang grundet Bushs beslutning om at sende amerikanske soldater til Irak for at fjerne Saddam Hussein, som, ifølge Bush, havde masseødelæggelsesvåben. Men der blev aldrig fundet nogen våben i Irak, og i takt med at stadig flere soldater mistede livet, faldt tilliden til præsidenten.

Katrinas ødelæggelser
Bedre blev det ikke i 2005, hvor orkanen Katrina hærgede store dele af det sydlige USA og blandt andet oversvømmede den kendte jazzby New Orleans. Redningsarbejdet var en katastrofe, og mange mistede livet i vandmasserne. Bush fik i den forbindelse sagt, at lederen af det nationale katastrofeberedskab FEMA, Michael Brown, gjorde et strålende arbejde, hvilket absolut ikke gjorde noget godt for hans opbakning. Amerikanerne blev rasende og straffede i første omgang Republikanerne ved midtvejsvalget i 2006 og ligeledes ved præsidentvalget i 2008, hvor Barack Obama vandt en klar sejr over Bushs partifælle, John McCain.

Efter Bushs tid ved magten sluttede, vendte den udskældte præsident tilbage til sin ranch i Crawford, Texas, hvorfra han lige siden har forholdt sig passivt. Han har stort set ikke ytret sig offentligt og i det hele taget har det været sparsomt, hvad offentligheden har set til den tidligere præsident. Bush brød dog kortvarigt tavsheden for en stund, da han et års tid efter, han var flyttet fra Washington til Texas, udgav sine erindringer ’Decision Points’, der efterfølgende også er udgivet på dansk under titlen ’Kritiske Beslutninger’.

I bogen forholder Bush sig blandt andet til den amerikanske brug af tortur i forbindelse med afhøring af terrorister, hvilket gav anledning til en del overskrifter. Men ellers er det småt med de opsigtsvækkende elementer i ’Decision Points’, og det er primært for at få en ide om, hvordan Bush ser på verden, og hvorfor han traf de beslutninger, han gjorde i løbet af sine otte år ved magten, at man skal læse bogen.

Bush i krig
Der findes imidlertid flere glimrende bøger, der på en nuanceret og interessant måde skildrer Bushs år ved magten. Er man på udkig efter en klassisk biografi, er Robert Drapers ’Dead Certain’ et godt sted at starte, om end den udkom et par år før Bushs anden embedsperiode sluttede og derfor ikke har de sidste ting med.

Det mest omfangsrige og kritiske litteratur, der findes om George W. Bush og hans embedsperiode, står Bob Woodward bag. Over fire bøger har den berømte Washington Post-journalist afdækket Bushs krige, kontroverserne og efterspillet. ’Bush At War’, ’Plan Of Attack’, ’State Of Denial’ og ’The War Within’ er alle både velskrevne, tankevækkende og informative, og såfremt man har mod på en firebindsserie, så er man glimrende dækket ind i forhold til at opnå indsigt, hvilken type af administration George W. Bush stod i spidsen for.

En anden bog, der er værd at nævne, er Michael E. Dysons bog ’Come Hell Or High Water’, der handler om Katrina og den fejlslagne håndtering af katastrofen. Dyson går i den grad til både lokalpolitikerne og til Bush administrationen, samtidig med at han systematisk gennemgår de mange ting, der gik galt fra start til slut.

En upopulær ekspræsident
Det er de færreste amerikanere, der i dag savner Bush i Det Hvide Hus. Det er muligt, at Obamas popularitet ikke er, hvad den har været, men sammenlignet med sin forgænger, er den siddende præsident fortsat i høj kurs. Der er dog ingen tvivl om, at satirikerne savner Bush. Det var ofte, at man kunne se top ti lister i David Letterman med de mest morsomme Bush-bemærkninger eller handlinger. Nøjagtig som man i dag kan finde adskillige videoer, der gør grin med Bush på blandt andet YouTube. For Bush er ikke en populær mand i Amerika. Og bliver det næppe heller igen lige foreløbig. Når talen falder på ham i dag, er det ofte for at recitere nogle af hans bedste oneliners, eksempelvis:
”Our enemies are innovative and resourceful, and so are we. They never stop thinking about new ways to harm our country and our people, and neither do we.”