Reagan – den usandsynlige succes

Det stod langt fra skrevet nogen steder, at republikaneren Ronald Reagan ville gå over i historien som en af de mest populære amerikanske præsidenter i nyere tid. Hollywood-stjernen tog imidlertid amerikanerne med storm og spillede en central rolle i afslutningen af Den Kolde
Krig. Netop den kolde luft mellem USA og Sovjet præger både Reagans erindringer og meget af den litteratur, der siden er udgivet om ham

Ronald Wilson Reagan brød sig faktisk ikke rigtig om sit navn. Det lød fjollet at hedde Ronald, syntes han. Og da det samtidig også lød lidt hollandsk, gik han blandt venner og familie tit under kælenavnet ’Dutch’ – det engelske ord for hollænder.
Dette er blot en af de mange anekdoter, man som læser bliver beriget med, hvis man har mod på at kaste sig over Reagans knap 800 sider lange erindringsbog ’An American Life’, der udkom i kølvandet på, at Reagans anden embedsperiode sluttede i januar 1989, og hans vicepræsident, George Bush Senior havde overtaget magten.

Det er ikke usædvanligt, at præsidenter breder sig over adskillige bogsider, når de skal samle alle trådene og gøre deres for at fortælle historien og dermed også bidrage til, at eftermælet bliver, som de gerne vil have det. Både Nixons og Clintons var endda mere omfattende end Reagans memoirs, som ganske vist har tendens til skønmaleri, men som alligevel er et godt sted at starte, når man giver sig i kast med Reagans præsidentembede.

Et amerikansk liv
I bogen fortæller Reagan på underholdende vis om sin baggrund, hvordan han som ung mand kom til Hollywood, indspillede b-film og blev politisk aktiv. Undervejs fortæller han også ofte med en bemærkelsesværdig ærlighed om de mere private dele af hans tilværelse, heriblandt skilsmissen fra hans første hustru.
Det er dog først og fremmest i de år, hvor Reagan er folkevalgt, at ’An American Life’ for alvor kommer ud over rampen. Tiden som guvernør i Californien er med til at forme Reagan politisk, og han finder samtidig ud af, at hans erfaring med at optræde er en fordel, især når han holder politiske taler. Da først han har knækket den kode, er der ingen vej tilbage, og Reagan tordner ind i Det Hvide Hus, efter at have knust den siddende præsident Jimmy Carter ved præsidentvalget 1980.

Det var et USA, der var godt trætte af kold krig, da Reagan overtog magten den 20. januar 1981. Siden afslutningen på 2. verdenskrig, havde supermagtsspændingerne mellem USA og Sovjetunionen præget det internationale samfund. Også Reagan ønskede en afslutning på Den Kolde Krig, og han benyttede derfor flere lejligheder til at lange ud efter Sovjetunionen, som han kaldte for ’Ondskabens Imperium’, på samme måde som han i Berlin talte direkte til Sovjet-lederen Gorbatjov med opfordringen om at rive muren ned.
Reagan er en god storyteller, og derfor er hans erindringer som sagt et godt sted at starte, hvis man vil lære præsident Reagan at kende.

Fokus på Den Kolde Krig
Er det Den Kolde Krig, man især er optaget af, i forhold til Ronald Reagan, er der et par bøger, som kan anbefales. Jack Matlocks ’Reagan And Gorbachev: How The Cold War Ended’ og John Lewis Gaddis’ ‘The Cold War’ er begge glimrende skildringer af skildringer af Den Kolde Krig, om end Matlocks er noget mere specifik omkring Reagan-tiden. Begge bøger er desuden udkommet på dansk.
Hvis det er bøger på dansk om Ronald Reagan, man er på udkig efter, er det sparsomt, hvad der findes. Journalisten Frank Esmann skrev for nogle år siden bogen ’Reagan og Hans Tid’, ligesom kapitlet om Reagan i bogen ’Amerikanske Præsidenter’ er blandt mulighederne.

Hårdt arbejde
Selv om det altså langt fra stod skrevet nogen steder, at b-filmskuespilleren, der ikke brød sig om sit navn, skulle blive en stor præsident, så er det vanskeligt at komme uden om Ronald Reagan, når de mest indflydelsesrige og succesfulde præsidenter i moderne amerikansk politik skal nævnes. Selv mange demokratiske vælgere tog Reagan til sig, og de skiftede for en stund partifarve grundet Reagan. Af samme grund var Reagans genvalg i 1984 en magtdemonstration, hvor modkandidaten Walter Mondale kun vandt sin egen delstat Minnesota, mens Reagan vandt de resterende 49. Reagan selv nød succesen, hvilket også fremgår tydeligt af hans erindringer, der i øvrigt er krydret med flere humoristiske indslag. For selvhøjtidelighed lå ikke til den nu afdøde præsident. Måske bedst illustreret med dette citat:
”Det er da rigtigt, at hårdt arbejde aldrig har taget livet af nogen. Men på den anden side tænker jeg: ’Hvorfor tage chancen?’”