Bobby Jindal: Den indiske guvernør med sydstatsaccent

Som populær og ung stjerne på den republikanske, politiske himmel, blev Bobby Jindal den første indisk-amerikanske guvernør i 2007, da han vandt posten i Louisiana. Siden har han ryddet op i statens økonomi, hjulpet den succesfuldt gennem orkan-evakueringer og BP-oliekatastrofen, og så er han potentiel præsidentkandidat til valget i 2016.

Bobby Jindal er bare én af de unge, republikanske politikere, som forventes at stille op til præsidentvalget i 2016. Han er kendt for at være konservativ på ægte sydstats-manér; han er imod abort og imod våbenkontrol. Som ung konverterede han fra hinduismen til katolicismen, hvilket er den største religion i hans hjemstat, hvor 90 procent kalder sig kristne, og langt de fleste er aktivt religiøse. Han voksede op i Baton Rouge, som ligger helt sydpå i staten ikke langt fra New Orleans.

I de seneste måneder har Jindal gjort sig bemærket ved netop at gøre sig bemærket. Han virker til at søge konfrontation for at få taletid og i det hele taget få opmærksomhed. Blandt andet gjorde han sig upopulær hos nogle, da han reagerede på angrebet på Charlie Hebdo ved at udtale, at Europa har store problemer med såkaldte ”no-go”-zoner, som muslimer leder, og at uintegrerede muslimer er den største trussel mod USA og Europa.

Nu, et år før primærvalgene starter, er det tydeligt, at Jindal har skiftet politisk fokus. Han taler nu til de religiøse konservative og ofte om sin tro. Selvom flere kommentatorer rystede på hovedet over hans udtalelser om muslimer, fik Jindal opmærksomhed på både CNN og Fox News, og rygklappen fra andre konservative debattører – allesammen ting der kan være yderst værdifuldt under en eventuel valgkamp.

Del af W. Bush regeringen
Jindal studerede på Ivy League-skolen Brown University, og tog derefter i 1991 til University of Oxford i England, hvor han som Rhodes Scholar studerede velfærdssystemer. Derefter brugte han nogle år på at arbejde i forretningsverdenen for McKinsey and Company, hvorefter han i 1996 blev leder af Louisianas sundhedsstyrelse (Department of Health and Hospitals). Da han tog over, var der store finansielle problemer, som Jindal hurtigt fik rettet op på, og hele statens velfærdssystem fik under hans ledelse en bedre økonomi.

Jindals viden om sundhedsøkonomi gjorde ham ombejlet i Washington DC, hvor han i 1998 blev direktør for en tværpolitisk kommission om fremtiden for den amerikanske sygeforsikring, Medicare. Derefter blev han leder af University of Louisiana-systemet, og han kunne dermed tilføje uddannelseserfaring på CV’et. I 2001 blev han så del af George W. Bushs regering som assisterende sundhedsminister. Efter to år forlod han stillingen for, som stort set ukendt, at stille op til Louisianas guvernørvalg i 2003 – et valg, som han tabte. Året efter blev han så valgt til Repræsentanternes Hus. Under guvernørvalgkampen skrev han under på, at han vil modarbejde og bruge sin vetoret på enhver forhøjelse af skatten i sin karriere. Et løfte, som han som guvernør har taget alvorligt og ikke planlægger at lægge til side i sin kamp for USA’s højeste embede.

Kritik af lappeløsninger
I Repræsentanternes Hus arbejdede Jindal blandt andet for at få støtte til genopbyggelsen af Louisianas kystområder i 2005. Efter orkanen Katrinas hærgen, hvor staten kæmpede for at overleve og genopbygge, optrådte Jindal flere gange i landsdækkende TV for at tale om krisen. Hans familie, med hustruen Supriya og deres tre børn, var ligesom så mange andre tvunget til at evakuere deres hjem under og efter naturkatastrofen.

Da Jindal igen stillede op til guvernørvalget i 2007, var han et populært og kendt ansigt, og han vandt denne gang posten. Ikke længe efter ramte endnu en ødelæggende orkan området, nemlig Gustav i 2008. Jindal stod for evakueringen af 1,9 mio. mennesker, og modtog efterfølgende ros for hans ageren og hurtige beslutninger under naturkatastrofen. Det samme kan siges om hans håndtering af BP-olieudslippet i 2010, som han også vandt popularitet på.

Men til gengæld modtog han for nylig kritik af sin håndtering af Louisianas økonomi. ’Sænk skatten på landsplan og skær ned i antallet af offentlige ansatte, og så vil økonomien blomstre’, er han kendt for at love. For hans umiddelbare succes som økonomisk konservativ i Louisiana, hvor han har rettet op på finanserne, siden han tiltrådte guvernørposten, er en del af hans politiske program, som han italesætter netop i disse dage. Men samtidig står det klart, at de forbedringer der er sket i Louisianas økonomi, ikke udelukkende har været en succes – for de fleste stemples nemlig af eksperter som lappeløsninger. Overskuddet som han overtog, er blevet til et underskud, og lappeløsningerne er svære at rette op på. Arbejdsløsheden er under Jindal desuden steget fra 3,8 procent til 6,7 procent, hvilket han selv giver præsident Obama og finanskrisen skylden for.

I 2011 genvandt Jindal guvernørposten efter at have talt for skattenedsættelse, imod en stor offentlig administration og imod abort, med hele 65 procent af Louisianas stemmer. Om han stiller op til præsidentvalget er stadig uvidst, men flere ting, som blandt andet hans fokus på de religiøse konservative samt hans udvidede kampagneaktiviteter peger imod en fremtidig præsidentvalgkamp fra den indisk-amerikanske guvernør med sydstatsaccent.