Shumlin – guvernøren for de grønne bjerge

Peter Shumlin hedder han, guvernøren i Vermont. Han er nummer 81 af slagsen i staten, der blev optaget som USA’s 14. tilbage i 1791. Når han ikke passer sine to børn, fisker han eller står på langrendsski. Men hvilken politiker er den 58-årige demokratiske guvernør fra Putney, Vermont egentlig?

Omgivet af staterne New York, New Hampshire og Massachusetts, og med en landegrænse i nord mod Canada putter Vermont sig med sine knap 600.000 indbyggere i USA’s nordøstlige hjørne, som en del af New England.
The Green Mountain State, som staten kaldes (fra det franske Verts Monts) kan bryste sig af flere unikke kendetegn: fx var Vermont indtil 1996 den eneste amerikanske stat, der ikke havde en Walmart, og ligeledes er det den stat i USA, der, hvis man tager forholdet mellem mennesker og køer i betragtning, har allerflest malkekøer i hele landet.
Vermont præsterer også at have Burlington som statens største by med et indbyggertal på ca. 38.000, men Burlington er samtidig er den mindste by, der er den største i en stat i hele USA.

Også hovedstaden Montpelier udmærker sig på flere måder: for det første er Montpelier den mindste statshovedstad, baseret på indbyggertal, i hele USA; den er USA’s største producent af ahornsirup, og er ligeledes den eneste statshovedstad i USA, der ikke har en McDonald’s – det må man sige, er helt unikt.

En klassisk Demokrat
I den politiske afdeling skiller de sig da også lidt ud. For når det kommer til guvernørvalg er Vermont – dog sammen med nabostaten New Hampshire – den eneste stat, der har guvernørvalg hvert andet år, hvor USA’s resterende 48 stater har det hvert fjerde år.
Og i 2010 blev demokraten, Peter Shumlin valgt som guvernør i staten. Han blev indsat 6. januar 2011 som kun den sjette demokratiske guvernør siden 1853. Det må siges at være en bedrift i sig selv.
Siden er han blevet genvalgt i 2012 og igen 8. januar i år (efter en afstemning i Vermonts lovgivende forsamling, da Shumlin ikke havde formået at hive minimum 50 procent at valgstemmerne hjem, som er kravet for direkte valg).

På det politiske område har Shumlin siden sin indsættelse i 2011 været dedikeret til ”at få gjort det hårde arbejde”, som ifølge Vermonts officielle hjemmeside synes at være den meget sympatisk-udseende guvernørs motto. Han har arbejdet hårdt for at sænke arbejdsløsheden blandt sin stats indbyggere, han har kæmpet for indkomststigninger for dem, der allerede er i arbejde, og har gjort et stort stykke arbejde for at sænke de skyhøje udgifter til sundhedssystemet.

I løbet af de seneste fire år har Shumlin ligeledes udvidet bredbånd og telefoniservice til alle afkroge af delstaten, knoklet for at reducere recidivisme blandt kriminelle, investeret i uddannelsesmuligheder for indbyggerne, samt forbedret infrastrukturen i den knap 25.000 km2 store (eller lille, om man vil) stat. Alt sammen i forsøget på at føre Vermont ind på et ansvarligt og fornuftigt økonomisk spor.

På mange måder er den tidligere entreprenør, der sammen med sin bror tidligere drev et rejsebureau, altså en klassisk, amerikansk Demokrat. Udover sit fokus på en veldreven økonomi, er han er pro-choice, støtter borgerrettigheder for alle, og er fortaler for den føderale sundhedsreform. Tilsyneladende en flink fyr, der gennem de seneste år har formået at føre Vermont og dens indbyggere mod lysere tider. Hvis det da ikke lige var for et par enkelte smuttere.

Kreativt naboskab
For for et stigende antal Vermonters, som indbyggerne kaldes i den nordøstlige stat, så er der flere sider af Peter Shumlin, og de er ikke alle lige flatterende.
For dele af indbyggerne har de seneste år set en politiker, der ikke er til at stole på; en politiker, der siger og gør, hvad der er nødvendigt for at få gennemført en lov eller fremme sin egen karriere, og en politiker, hvis personlige moral syntes noget tvivlsom i en heftigt debatteret landaftale med sin nabo.

Sidstnævnte episode fandt sted i maj 2013, da en nabo til Shumlins hjem i Montpelier, bad guvernøren om hjælp ved at købe grunden, da naboen risikerede at miste det pga. økonomiske vanskeligheder. Shumlin gik med til dette, men da naboen efterfølgende ønskede at tilbagekøbe huset, var det først efter en del kritik i medierne, at guvernøren gik med til at sælge huset tilbage til den uheldige nabo.

Og selvom guvernøren i 2011 blev rost til skyerne for sin indsats, efter at den tropiske storm, Irene havde ramt og haseret staten, har guvernøren sidenhen måtte se sin popularitet falde. Inden årsskiftet syntes bare knap 45 procent af Vermonts indbyggere, at deres guvernør gjorde et godt stykke arbejde.

Selvom flere analytikere siger, at guvernører generelt med tiden bliver mindre populære, er det i Shumlins tilfælde også sandsynligt at kontroverser og udfordringer for den relativt unge guvernør spiller ind. Bl.a. oplevede Vermont en katastrofal lancering af sin statsstyrede udrulning af sundhedsreformen i 2013, og for mange af indbyggerne er deres indkomster stagneret, trods Shumlins forsøg på modsatte. Den småsuspekte landaftale med naboen gør heller ikke guvernøren mere populær, ligesom stigende klager over høje ejendomsskatter smitter af på Vermonternes mening om guvernøren.

Fremtiden for Shumlin
At dømme efter de seneste års udvikling, snakken i krogene og meningsmålingerne blandt Vermonters, så er det altså ikke sikkert at Peter Shumlin, guvernøren i ahornsiruppens hovedstad, får love at beholde sin post mange perioder endnu. Stigende utilfredshed og uheldige personlige episoder, har ført den ellers vellidte, naturglade guvernør ind på et mere udfordrende spor de seneste år.

Men Peter Shumlin, hvis karriere i den offentlige administration begyndte for mere end 30 år siden, da han som 24-årig blev valgt til byrådet, har med sidste måneds genvalg givet sig selv muligheden for de næste to år at vise overfor Vermont og dens indbyggere, at der er mere end brudte løfter og uheldige naboskaber i posen, så hvem ved, om Shumlin i fremtiden fortsat vil kunne holde græsset grønt i den lille bjergstat i det nordøstlige USA.