Obama begraver Keystone XL

Da Repræsentanternes Hus blev samlet efter nytår, var det omdiskuterede Keystone XL projekt det første stykke lovgivning, man kastede sig over. Men i sin State of the Union tale gjorde Obama det klart, at han ikke at er bange for at bruge sin vetoret. Keystone XL kan derfor ende med ikke at blive andet end en gravsten på den politiske kirkegård.

Sidste november blev Obamas politiske muligheder stærkt begrænsede, da begge Kongressens kamre kom på Republikanske hænder. Omvendt kan Kongressen også få svært ved at få politik gennemført i de sidste år Obama sidder i det ovale værelse. For imens Kongressen med Republikanerne i spidsen længe har tordnet imod præsidentens lovforslag, og gør det ene og andet for at gøre livet surt for ham, har de allerede i begyndelsen af 2015 måttet sande, at Obama ikke lægger sig ned. Han kæmper tilbage. Da lovforslaget om Keystone XL blev fremlagt i Repræsentanternes hus som det første i det nye år, gjaldede det straks efter i Det Hvide Hus – VETO! VETO! VETO!

Da Obama den 20. januar holdt sin State of the Union tale, blev ordet veto også nævnt flere gange. Og på trods af at præsidenten ikke direkte talte om Keystone XL projektet og sin vetoret, virker det ud fra talen og tidligere udtalelser at dømme dog højst sandsynligt, at Obama vil blokere det store rørledningsprojekt. Obamas trussel om at gribe ind over for dette projekt skyldes flere ting.

Canadisk olie – nej tak
Først og fremmest lagde præsidenten i sin tale forleden vægt på, at det er lykkedes, at gøre USA langt mindre afhængig af udenlandsk olie end mange amerikanere nogensinde har oplevet før. Hvis man bygger den 2000 kilometer lange Keystone XL rørledning fra Canada i nord og helt ned til olieraffinaderierne ved Den Mexicanske Golf i syd, vil man rulle en rød løber frem foran udenlandsk olies indtog i USA igen. Nuvel, det er olie fra det canadiske tjæresand, men selvom olien ikke kommer fra Mellemøsten, som det plejede, er det jo stadigvæk udenlandsk. Ergo passer Keystone XL projektet allerede der meget dårligt ind i Obamas politik.

Hertil kommer miljøaspektet i Keystone XL projektet. Mange amerikanere er bekymret for at have en rørledning af Keystone XL’s størrelse til at løbe igennem deres baghave. Tænk hvis noget af de 800.000 tønder olie, som Keystone XL skal fragte, lækkes? Samtidig er der forskellig forskning, som viser, at den måde der udvindes olie fra tjæresand fører betydelig forurening med sig.

Det er to væsentlige årsager til, at Obama rynker på næsen over Keystone XL projektet, og grunden til, at ikke før blækket på papiret var blevet tørt, blev lovforslaget besvaret af truslen om veto, hvis lovforslaget ender hos præsidenten. Siden er Keystone XL projektet og lovforslaget dog blevet genstand for mere end ’blot’ en diskussion om en rørledning.

Hvor blev demokratiet og klimaforandringerne af?
Da en af Obamas talsmænd, Eric Schultz, reagerede prompte på lovforslaget om Keystone XL, og da han sagde, at præsidenten ville bruge sin vetoret, pustede det til gløderne på stridighedernes bål. Knapt var vetotruslen blevet udsendt, før mange i den lovgivende forsamling buldrede op om at præsidenten ødelægger demokratiet, står i vejen for amerikanernes ønske og blokerer en kærkommen mulighed for at skabe mange tusinde job i hele USA. Hvis der ikke er demokrati i USA, hvor i alverden er vi så kommet til, synes mange i Kongressens to kamre at spørge.

Samtidig blev Keystone XL projektet også stratskuddet til en debat i Senatet om, hvorvidt klimaforandringer er menneskeskabte eller ej. Mærkeligt lyder det, at senatorerne kan stemme om dette. Ikke desto mindre skete det i sidste uge, da Keystone XL lovforslaget skulle behandles i Senatet. For der blev stillet forslag, som så oftest før, om en lang række ændringer i lovforslaget.

Eksempelvis forsøgte to Demokratere fra senatet at få indskrevet i Keystone XL loven, at klimaforandringer finder sted, samt at de er menneskeskabte. En sidebemærkning i loven, som dog ville sende et tydeligt signal. Begge senatorernes forslag blev nedstemt, og måske er det et udtryk for, at man ikke mente, at denne sætning hører til i Keystone XL loven. Mere sandsynligt er det dog, at der er generel enighed i Senatet om, at hvis verden står over for klimaforandringer, er det ikke os menneskers skyld. Og dermed vil Keystone XL heller ikke bidrage til klimaforandringer.

En uambitiøs rørledning
Selvom Obama ikke nævnte Keystone XL ved navn i sin State of the Union tale, og heller ikke i forbindelse med at gøre brug at sin vetoret, gjorde Obama det klart, at han ikke mener, at rørledningsprojektet er nogen speciel god ide. Obama sagde nemlig i sin tale, at man bør være mere ambitiøse end at fokusere på en enkelt rørledning. Umiddelbart må man sige, at en rørledning af Keystone XL’s format er ganske ambitiøs. I hvert fald målt på størrelsen og kapaciteten. Men det Obama mener er nok snarere, at i stedet for at bruge sin energi på at bygge en rørledning til at transportere forurenende canadisk olie, skal man forsøge at indgå aftaler, som er bedre for USA. Både med henblik på øget uafhængighed af andre landes energikilder, samt øget respekt for klimaet og miljøet. Obama efterlyser dermed endnu større ambitioner end en ellers ambitiøs plan om at bygge en lang rørledning.

Lige inden præsidenten nævnte ’en enkelt rørledning’ appellerede han til at opnå enighed. Man skal blive enige om, at bære USA’s infrastruktur med ind i det enogtyvende århundrede. Dermed har Obama givet en udstrakt hånd til Kongressen. Det er op til Kongressen, om de vil tage imod præsidentens håndsrækning, og opnå enighed. Hvis kongressen laver fornuftige og ambitiøse planer, som ikke strider imod Obamas politik er de velkomne. Samtidig er der ikke tvivl om, at hvis Obama stikker hånden ud, men ikke er tilfreds med det, som bliver præsenteret for ham, så bliver hånden trukket lynhurtigt tilbage. Hvilket Keystone XL er et tydeligt eksempel på.

Man skal naturligvis være varsom med at lægge ord i præsidentens mund, men State of the Union talen sammenholdt med tidligere udtalelser kan næsten kun tolkes som, at Obama vil lægge Keystone XL lovforslaget over i den bunke på sit store mahogniskrivebord, hvor der står en lille gravsten bagved med VETO skrevet med store røde bogstaver henover. Keystone er formentligt begravet for nu, men kan muligvis blive gravet op igen om et par år, når der uundgåeligt vil sidde en ny præsident i Det Hvide Hus.