Alle præsidentens ord

Økonomien, faldende ledighed og Obamacare er blandt de punkter, præsident Obama utvivlsomt vil fremhæve som nogle af de ting, der for alvor fungerer i Amerika anno 2015. Men der vil også være emner, som præsidenten enten vil forsøge at nedtone eller helt gå uden om, når han natten til onsdag holder sin ’State of the Union’-tale

‘Kære amerikanere. Vores økonomi får det bedre og bedre for hver dag, der går. Ledigheden falder og Obamacare har for alvor fået vind i sejlene. Det går med andre ord rigtig godt i Amerika i øjeblikket. Det er sket under min ledelse og dermed virker min politik.’
Det er muligt, at præsident Obama først i nat dansk tid holder sin ’State of the Union’-tale, men der er allerede nu god grund til at antage, at ovennævnte pointer vil være blandt de centrale i Obamas tale. Det må også forventes, at Obama i sin tale vil fremhæve at missionen i Afghanistan er afsluttet, nøjagtig som han i sin tid lovede det. Eller i hvert fald, at den nu har ændret karakter. Derudover er det også sandsynligt, at Obama vil berøre emner som klima, uddannelse og formentlig også demokratiske værdier, herunder ytringsfrihed, set i lyset af Charlie Hebdo-tragedien i Paris forrige uge.

Men en ting er, hvad Obama siger i selve talen. Noget andet er, hvad han behændigt vælger at styre uden om. Eller i hvert fald vælger at tage med fløjlshandsker. Eksempelvis er det tvivlsomt om præsidenten for alvor vil adressere de mange raceuroligheder, der har været i USA i løbet af det forgangne år. Nøjagtig som det er tvivlsomt, hvorvidt Obama vil bruge ret mange stavelser på Guantanamo. Der er jo ingen grund til at minde folk om det, der ikke fungerer.

Et spørgsmål om klima
Hvilket bringer os hen til et andet, yderst centralt aspekt i forhold til Obamas tale, og det er de emner, hvor han skal holde balancen, mens han fremlægger dem som succeser og fremadrettede visioner. Her er klimapolitik et godt eksempel. I begge sine indsættelsestaler har præsident Obama fremhævet klimapolitik som noget centralt for hans administration. Og de seneste par år har skiferbølgen da også været en medvirkende faktor til at amerikansk økonomi er kommet tilbage på rette spor og at ledigheden er faldet. Det vil Obama formentlig nævne, om end i en doceret form, al den stund at skifer ikke er lige populært i alle dele af hans bagland. Anden del af balanceøvelsen for Obama, handler om udsigterne til at nå en aftale ved COP21 i Paris til december. Ingen tvivl om, at Obama meget gerne ser, at det internationale samfund kan nå til enighed om en stor, ambitiøs klimaaftale i den franske hovedstad, men præsidentens problem er, at han for mere end vanskeligt ved at få ret meget igennem kongressen, hvad angår klima. Uanset hvad COP’en måtte ende med. Tværtimod kan han risikere at havne i samme situation som Bill Clinton i sin tid gjorde det, da han tilsluttede sig Kyoto-aftalen og efterfølgende måtte se sine planer blive hældt ned af brættet hjemme på The Hill. Den situation ønsker Obama ikke at havne i, og derfor bliver det også en af de ting, det bliver spændende at se, hvordan han vil adressere i sin tale. For han skal på den ene side signalere visioner, men samtidig også indbygge en retorisk nødudgang, som han kan benytte sig af, hvis det skulle blive aktuelt. Det vil formentlig ske ved, at han italesætter forståelsen af, at hvis ikke der sker noget på klimafronten det kommende års tid, så er det ikke hans skyld, men kongressens.

Kampen mod Republikanerne
I det hele taget er det værd at holde øje med, hvordan Obama vil gribe samarbejdet med den republikansk kontrollerede kongres an, når han holder sin tale. Flere republikanere røg helt op i det røde felt, da han før jul gjorde brug af et præsidentielt dekret omkring immigrationslovgivningen. Og appellerede endda til formanden for Repræsentanternes Hus, John Boehner, om at præsidenten slet ikke skulle inviteres til at holde sin tale i år. Det valgte Boehner dog at ignorere.

Obama er godt klar over, at Republikanerne ikke har travlt med at indgå forlig med ham og hans demokratiske partifæller. I det hele taget bliver det vanskeligt for ham at få ret meget lovgivning igennem de to kamre i løbet af de næste to år. Det ved han godt. Derfor handler talen for ham lige så meget om at signalere over for Republikanerne, at han ikke har tænkt sig at stoppe med at lede landet, uanset om de vil samarbejde eller ej. Og at han er parat til at gøre brug af præsidentielle dekreter de steder, der er mulige, og ligeledes ikke vil tøve med at nedlægge veto over for love, han ikke er enig i. For Obama vil stadig noget med sine sidste to år som commander-in-chief. Skattereform og uddannelsesreform står blandt de centrale områder, præsidenten ønsker at tage hånd om i løbet af i år og næste år. Samtidig er det afgørende for ham at signalere til den amerikanske befolkning, at han fortsat passer det arbejde, de har valgt ham til.

Det politiske vindue er ved at lukke
Præsidenten er dog også godt klar over, at vinduet for, hvornår han reelt set kan udrette store politiske ting, snart lukker i. Og at talen i nat bliver den sidste ’State of the Union’-tale, han kan bruge til at lancere store politiske udspil og visioner. Næste år på denne tid vil primærvalgkampen være i fuld gang og Obama vil derfor være nødt til at vise nogle helt andre hensyn.

Udenrigspolitikken kommer præsidenten i sagens natur ikke uden om i sin tale. Men det bliver næppe det område, han vil bruge mest tid på. Han vil uden tvivl hylde soldaterne, der har gjort tjeneste i Afghanistan, nøjagtig som han vil fremhæve de udsendte, der deltager i kampen mod IS. Men der er ikke meget at hente på udenrigspolitikken for Obama. Og derfor vil han næppe bruge ret meget tid på det. Det løb er ved at være kørt, og han vil formentlig bruge sine kræfter på indenrigspolitiske emner. Nøjagtig som det har været tilfældet de forgangne seks år.

Kampen om virkeligheden
Hvordan talen bliver modtaget, har vi fortsat til gode at se. Men mon ikke, Republikanerne vil være klar med kritik fra alle tænkelige flanker. Både i forhold til, hvad han taler om. Men i lige så høj grad det, han ikke taler om. For ’State of the Union’-talen handler først og fremmest om, hvordan præsidentens forestiller sig, at det kommende år skal forløbe. Og som en fast del af det ritual hører det, at hans modstander vil gøre deres for at forhindre det. I år bliver ingen undtagelse. For i en tid, hvor det lovgivende arbejde nærmest er gået i stå i Washington, handler det lige nu om at give de andre skylden. Med andre ord, hvem der kan vinde kampen om virkeligheden. Og i den sammenhæng, spiller alle præsidentens ord i nat en meget vigtig rolle. Både for Demokraterne og Republikanerne.