Da julen blev slettet fra skolekalenderen

Et skoledistrikt i staten Maryland har afskaffet julen. Ordet ”Christmas” er slettet fra den officielle kalender efter klager fra repræsentanter fra andre religioner.

”I’ll be home for Christmas,” synger Bing Crosby, men det gælder bare ikke længere for skolebørnene i Montgomery County i Maryland. Her kommer man nu hjem til ”winterbreak”.
Skolebestyrelsen har nemlig besluttet at slette ordet ”Christmas” fra den officielle skolekalender og erstatte det med ”winterbreak”. Ændringen skyldes, at det store mindretal af muslimer i distriktet har klaget over, at både jødiske og kristne helligdage blev nævnt med navn i kalenderen og at skolebørnene fik fri på mange af de samme dage. Desuden falder den muslimske højtid Eid næste år 23. september, hvilket også er tilfældet for den jødiske højtid Yom Kippur, og i den forbindelse spurgte man, om Eid kunne nævnes på lige fod med Yom Kippur.

Men efter en afstemning kom skolebestyrelsen i stedet frem til, at det bedste ville være at slette alle religiøse højtider fra kalenderen i stedet for at inkludere Eid. Børnene ville fortsat få fri i julen, der fra nu af skulle kaldes ”winterbreak”.

Frustration over afgørelsen
Både forældre og beboere i området udtrykte efter afstemningen frustration over afgørelsen, som blev kaldt racistisk, fordi man ikke ville nævne en enkelt muslimsk helligdag på lige fod med de andre. Skolebestyrelsen udtalte dog efterfølgende, at de mente, at dette var den mest fair løsning over for alle parter.
Flere muslimske familier samledes uden for skolen under skolebestyrelsesmødet med skilte, hvor der stod ”Fordi vores børn også er vigtige”. Efter afgørelsen udtrykte en talsmand dog utilfredshed med bestyrelsens beslutning om at slette alle helligdage fra kalenderen, hvilket ikke havde været hensigten.

I USA har alle stater deres eget undervisningskodeks, det såkaldte the Education Code, som skal følges, men i en del henseender bestemmer de lokale distrikter selv, hvordan de vil håndtere forskellige problematikker. I nogle distrikter hvor befolkningen er multietnisk, nævnes alle de store religioners helligdage på lige fod, hvorimod man andre steder i det såkaldte ”bible belt”, altså de stater hvor størstedelen af beboerne er kristne, starter skoledagen med at bede.

Det amerikanske skolesystem går allerede balancegang mellem det politisk korrekte og anerkendelse af alle religioner. Ifølge traditionen, som har rødder tilbage til, da USA næsten udelukkende bestod af førstegenerations-indvandrere, må man ikke diskriminere mod nogen religion på offentlige steder som skoler. I bl.a. Maryland er man derudover tvunget til at tage stilling til, om hvorvidt alle religioner skal anerkendes eller ingen skal. Denne alt eller intet-indstilling skal sikre, at ingen føler sig uden for fællesskabet, men kan som i Montgomery Countys tilfælde også medføre, at ingen føler sig hørt.

Kritikken kom da også lynhurtigt fra især højre-orienterede republikanske stemmer, der ikke var blege for at kalde afgørelsen og distriktet for ”endnu en slagmark i krigen mod julen”, som den ultra-konservative radiovært Todd Starnes fra FOX News Radio, der også gav de muslimske forældre, der forsøgte at få deres helligdag nævnt i skolekalenderen, skylden for at ”slette julen fra kalenderen”.

Ifølge undervisningskodekset er det vigtigt, at alle skolebørn føler sig trygge og accepterede på deres skole, for som man påpeger, kan religiøse symboler gøre, at nogle børn føler, at de ikke er velkomne, fordi deres religiøse traditioner ikke er repræsenterede eller fordi de slet ikke holder jul. I Californien, som også er multietnisk og hvis undervisningskodeks gør sig umage for ikke at træde nogen over tæerne i en sådan grad, at de samtidig danser på æggeskaller, må man godt have juletræer på offentlige steder. Men der er løbende en diskussion om emnet både her og i andre stater. Af samme grund er Højesteret kommet frem til, at juletræet ikke er kristen men sekulært, og at det er blevet en del af kulturen omkring jul og ikke kun et kristent julesymbol.

Ifølge PewResearch er omkring 78,4 procent af amerikanerne kristne, omkring 4,7 procent tilhører en ”anden” religion, herunder jøder (1,7 procent) og muslimer (0,6 procent). 16,1 procent af amerikanerne betegner sig selv som ikke-religiøse.