En budgetaftale i immigranternes skygge

Den nye budgetaftale forventes at falde på plads i dag. Aftalen forventes at strække sig frem til september 2015. Og det har i sandhed været en forhandlingsforløb, der har stået i immigranternes skygge

Mens medierne har svælget i rapporten om CIA’s kontroversielle efterretningsprogram efter 9/11, præsenterede Kongressens ledere tirsdag nat en omfattende budgetaftale på 1603 sider og en værdi af godt 1000 milliarder dollar, der vil finansiere hovedparten af den føderale regering til og med september næste år. Lovudkastet forventes godkendt af Repræsentanternes Hus og Senatet i løbet af i dag, torsdag, og dermed kan julefreden sænke sig over Washington.

Forud for aftalen er gået måneders intense forhandlinger mellem partilederne, hvor budgettet endnu en gang er blevet taget som gidsel i den politiske infight mellem Obama og republikanerne. Men i modsætning til sidste år, hvor den føderale regering lukkede ned i 16 dage, fordi politikerne ikke kunne blive enige om et budgetplan, ser de folkevalgte på Capitol Hill ud til at opnå konsensus i 11. time. Efter midnat i dag, 11. december, løber USA’s statskasse tør for finansiering, og uden en ny budgetaftale, ville man have været tvunget ud i endnu et ’shutdown’.

Den seneste periodes politiske hurdle virker ganske passende og repræsentativ for afslutningen på den 113. kongres, der over de sidste to år har været historisk uproduktion på lovgivningsområdet, og som har været kendetegnet ved katastrofale ’approval ratings’ på 10-15 procent, kontinuerlige slåskampe om alt fra gældsloftet til implementeringen af Obamas sundhedsreform, og senest et midtvejsvalg med rekordlav valgdeltagelse, i omegnen af 36 procent.

En aftale fyldt med kontroverser og kompromisser
Men hvad betyder budgetaftalen? Den vil overordnet set finansiere 11 af de 12 ’appropriation bills’, som Kongressen skal godkende hvert år. Den indeholder desuden en stribe politiske instruktioner og delaftaler, de såkaldte ’riders’, som har splittet demokrater, republikanere og diverse interessegrupper, og været årsag til måneders hektiske forhandlinger, forsøg på overtagelser, armvridninger og obstruktioner mellem Kongressens ledere og Det Hvide Hus.

Blandt de mest kontroversielle dele af finansaftalen er et tiltag, der vil mindske de restriktioner og begrænsninger, som Obama-administrationens Dodd Frank-lov pålagde finans- og banksektoren efter finanskrisen. Budgetplanen vil også give mulighed for markant at øge de beløb, som rige donorer kan give til politiske partier, ligesom aftalen vil skære i pensionsopsparingerne for millioner af middelklasseamerikanere, for at rette op på nødstedte pensionskasser.

De mest progressive og liberale demokrater i Kongressen, ledt an af Massachusetts’ senator Elisabeth Warren, tornede onsdag mod aftalen, som ifølge dem tilgodeser de rigeste og mest magtfulde amerikanere. Alligevel vil de formentlig ikke modsætte sig lovudkastet, da udsigterne til endnu en regeringsnedlukning ved midnat trods alt er et værre onde.

Der er også gode nyheder til Det Hvide Hus i lovudkastet, der blandt andet vil finansiere indsatsen mod Eboba-udbruddet i Vestafrika og kampen mod Islamisk Stat i Syrien og Irak. Endelig vil loven fortsætte med at finansiere Obamas sundhedsreform, uden dog at tilføre yderligere midler, ligesom den i første omgang ikke vil røre ved præsidentens kontroversielle ’executive order’, som beskytter en stor gruppe illegale indvandrere mod hjemsendelse.

En central pointe er dog, at budgetplanen kun vil finansiere the Department of Homeland Security indtil februar. Denne tilføjelse er blevet kendt som ’Cromnibus-strategien’ og har været et krav fra republikanernes side. Årsagen er, at dette departement har ansvaret for immigrationsområdet. Og den korte finansiering gør det muligt for republikanerne i det nye år at udarbejde et omfattende lovgivningsmæssigt svar på Obamas enegang omkring immigranterne.

Immigrationsreformen har påvirket budgetaftalen
En helt central årsag til de hårde budgetforhandlinger er Obamas tiltag på immigrationsområdet. Allerede dagen efter det smertelige nederlag ved midtvejsvalget annoncerede Obama, at han IKKE havde til hensigt at bruge de sidste to år i det ovale kontor på at sidde og vente på en kongres på bagben, som fra årsskiftet er kontrolleret af republikansk flertal i begge kamre. Han havde i stedet tænkt sig at benytte sig af ’executive power’, præsidentielle dekreter, som i et vist omfang gør det muligt for ham at implementere lovgivningsmæssige tiltag uden om Kongressen.

Som sagt, så gjort. Obama præsenterede i november en 10-punkts plan, der skal reformere det skrantende amerikanske immigrationssystem. Præsidentens tiltag vil blandt andet betyde, at op mod fem millioner af landets i alt 12 millioner illegale indvandrere, især forældre til amerikanske statsborgere, vil få midlertidig opholdstilladelse og dermed undgå deportering fra USA.

Striden om de illegale indvandrere har været en sten i skoen for flere præsidenter, seneste George W. Bush, såvel som de folkevalgte på Capitol Hill. Tiltagene har da også vakt massiv kritik i de mest konservative kredse, hvor man mener, at det er forkert ikke at straffe de mennesker, som i årevis har levet af amerikanske samfundsgoder, i en skyggetilværelse, uden at betale skat. Omvendt mener mange demokrater, at det vil have stor samfundsgavnlig effekt at integrere de illegale indvandrere og lade dem betale deres portion af skattedollars.

En intern kamp om den republikanske strategi
Men immigrations- og budgetdebatten har også skabt interne kontroverser mellem moderate og konservative republikanere, der har diskuteret fordelene og ulemperne ved at bekrige Obama-administrationens immigrationstiltag. Den konservative højrefløj ønsker på den ene side at straffe Obama for at bruge præsidentiel autoritet nu og her, ved at forkaste budgetaftalen, mens de moderate på den anden side ikke ønsker at få skylden for endnu et ’shutdown’ og hellere vil tage kampen om immigranterne, og indføre større lovgivningsmæssige skridt, i foråret.

I sidste ende lykkedes det Speaker John Boehner, House Majority Leader Kevin McCarthy og House Majority Whip Steve Scalise at få et flertal i partiet til at acceptere budgetaftalen og dermed indse, at det giver mest mening at vente med at bekæmpe Obama til det nye år, hvor de sidder på flertallet i både Repræsentanternes Hus og Senatet.

Dette illustrerer ganske tydeligt den nye strategi, som den republikanske ledelse i Kongressen har tænkt sig at forfølge frem mod præsidentvalget i 2016. De vil fortsætte med at udtrykke stor vrede overfor Obama, som de mener overskrider sine præsidentielle beføjelser, men samtidig være meget forsigtige med ikke at overreagere og fremstå som ’the party of no’; et stempel, der har forfulgt dem de seneste år, ikke mindst efter regeringsnedbruddet sidste vinter.

Det bliver derfor en af Boehners helt centrale opgaver at stå for den balancegang; på den ene side at tilfredsstille den republikanske højrefløj ved kontinuerligt at angribe Obamas politik, uden, på den anden side, at få hele skylden for det uvejsomme klima på Capitol Hill, i offentligheden. Nu kan politikerne gå på juleferie, men til februar venter et nyt slag om budgettet og immigranterne.