De urørlige

En artikel i magasinet Rolling Stone har rettet opmærksomheden mod de hemmelighedsfulde broderskaber på University of Virginia (UVA). Artiklen fortæller historien om den grufulde aften hvor Jackie blev voldtaget til en frat-party, og den ligeså bekymrende (manglende) reaktion fra universitetets side efterfølgende. Det har startet en debat om broderskabernes perverterede kultur og deres magt og indflydelse på de amerikanske universiteter. Og en debat om artiklens tilblivelse.

Jackie var førsteårsstuderende på UVA og havde kun læst et par uger, da hun blev udsat for gruppevoldtægt af 7 mænd til en frat-party. Den manglende reaktion overfor de berømte og berygtede broderskaber fra universitetets side på denne og lignende begivenheder er svære at forklare, men det involverer den magt og indflydelse som broderskaber har på de amerikanske universiteter. Mange spørgsmål trænger sig på, når man hører historier som denne. Hvorfor er broderskaber så populære og tiltrækkende? Hvordan opstår så syg en kultur? Og hvor kommer magten fra? Hvis broderskaberne virkeligt er så forfærdelige, hvorfor sætter man så ikke en effektiv stopper for dem?

Broderskab på godt og ondt
Broderskaber, og især deres mørke sider, er kommet i søgelyset efter artiklen udkom, men når man diskuterer deres rolle i samfundet er det vigtigt også at holde sig for øje, hvad de bidrager med. Langt størstedelen af søster- og broderskaberne er organisationer, der løfter en række vigtige opgaver som indsamlinger til velgørende formål, mobilisering af frivillige til diverse arrangementer samt det, som navnet ligger op til, nemlig at være en familie væk fra familien. For mange amerikanske studerende er college-tilværelsen det første møde med et liv uden forældrenes overvågning. College er frihed men kan hurtigt blive ensomhed for en studerende, der flytter hjemmefra og måske uden for hjemstaten, og som for første gang skal lære at klare sig selv. Derfor er der et stort behov for at få et netværk og nærhed, samt at føle at man er en del af et fællesskab. Den rolle tager broderskaberne på sig, og inklusion i et eksklusivt broderskab er noget langt de fleste stræber efter. Den sociale prestige og de betydningsfulde kontakter er med til at gøre broderskaber meget tiltrækkende på nye studerende.

Det samme gjorde sig gældende for Jackie, da hun blev inviteret til fest i en af broderskaberne, selvom hendes forældre havde advaret hende imod det hjemmefra. Da Jackie senere fortalte hendes nærmeste venner om overgrebet mindede de hende om, at det ville være at begå socialt selvmord at gå i mod de mægtige broderskaber. Det giver et meget godt billede af, hvorfor broderskaber er så tiltrækkende. Bliver man optaget i dem, er ens sociale lykke gjort.

Broderskabets bånd
Broderskabernes privilegerede position i det sociale landskab på universiteterne gør, at de har en overflod af nye studerende, der hungrer efter at komme ind. Men hvorfor resulterer det i de ekstreme tilfælde i gruppevoldtægt? Svaret skal findes i en perverteret form for gruppepres og en særlig individualistisk amerikansk kultur. Gruppevoldtægt er en stærkt perverteret form for de almindelige indvielsesritualer, vi kender fra andre grupper. Ritualerne skaber en sammenhængskraft og et fællesskab, fordi man er mange om at gøre noget ubehageligt sammen. Det betyder for det første, at man deler nogle grænseoverskridende oplevelser, hvilket knytter personerne i gruppen sammen. Det har også den sidegevinst, at alle i gruppen har noget skidt på de andre. Hvis en af de gruppemedlemmerne vil ud, har de andre medlemmer snavs nok på ham, til at tage ham med ned i faldet. Det er en småskaleret gruppedynamisk udgave af den selvforstærkende Mutual Assured Destruction-doktrin fra koldskrigsdagene, og ligesom dengang kan den udvikle sig til et oprustningskapløb, hvor indsatserne hele tiden bliver højere, og som i dette tilfælde ender med en gruppevoldtægt.

Gruppen som helhed har en interesse i at bevare og eskalere grovheden i optagelsesritualerne, men der er også en forklaring på, hvorfor unge rekrutter bliver ved med at stræbe efter at blive optaget af broderskabet til trods for deres ry. Det er relateret til det familiære fællesskab, og det er en af grundene til at vi ikke så broderskaber her i Danmark. Selvom vi har en individualistisk kultur, er den endnu mere udtalt i USA, hvor mange føler sig rodløse eller uden noget fast holdepunkt, når de starter på college. De nye studerende er meget sårbare overfor socialt pres, og er meget opsatte på at passe ind. Den individualistiske kultur kombineret med den usikkerhed alle nye collegestuderende føler betyder, at man gør, hvad man kan for at passe ind i et fællesskab. I sidste ende risikerer man, at ønske om at passe ind løber løbsk, og man ender som medvirkende til en dybt perverteret gruppedynamik.

Ressourcerne i kulissen
Selvom de fleste broderskaber udfylder en vigtig rolle på de amerikanske universiteter, findes der stadig for mange rådne æbler i kurven, og broderskabernes unoder er velkendt hemmelighed mange steder i USA. Når broderskaberne alligevel får frit spil af universitetsbestyrelserne, skyldes det de magtfylde kræfter, der støtter dem bag scenen. Medlemmerne i de mest prestigefyldte broderskaber kommer oftest fra meget indflydelsesrige familier og kredse. Hvis universiteterne erklærer krig mod dem, risikerer de at få sig nogle magtfulde fjender. I artiklen fra Rolling Stone beskrives det, hvordan familierne bag nogle af de mest magtfulde broderskaber havde truet med sagsanlæg mod universiteterne, hvis de igangsatte flere undersøgelser af broderskabernes færden på universiteterne. Det afslører hvilken vægt broderskaberne har på universiteterne. Udover den retslige klemme kan man også forestille sig en mere finansiel indflydelse. Uden at det skal blive for konspiratorisk er det ikke fjernt at forestille sig, at magtfulde og ressourcestærke familier, hvis donationer udgør en væsentlig del af især de private universiteters finansieringsgrundlag, kan have brugt deres økonomiske indflydelse til at overtale universitetsbestyrelserne til at vende det blinde øje til.

Men det er ikke kun de rige børns forældre og deres indflydelse, der forklarer broderskabernes position som de urørlige på universiteterne. Et af mange alarmerende udpluk fra Rolling Stones-artiklen fortæller, at UVA forsøger at skjule statistikkerne for seksuelle overgreb fordi ”ingen har lyst til at sende deres datter til voldtægtsskolen”. Om det er den rene sandhed er vanskeligt at afgøre, men der er ingen tvivl om, at det er i universiteternes interesse, at så få af disse sager som muligt slipper ud i dagslyset, da et ry som voldtægtsskole det vil nedbringe antallet af ansøgninger fra nye elever.

Monopol på fællesskab skal brydes
Artiklen i Rolling Stone har for alvor sat gang i debatten om broder- og søsterskaberne og ikke mindst deres adfærd, metoder og indflydelse. Det har senere vist sig, at nogle af informationerne i artiklen er usammenhængende og ikke helt holder vand. Fx er overgrebet på Jackie aldrig blevet anmeldt, de påståede gerningsmænd aldrig blevet interviewet, og dele af tidslinjen stemmer heller ikke. Det skal dog ikke fjerne fokus fra den kendsgerning, at mange broderskaber indtager en privilegeret rolle på de amerikanske universiteter, og at de via deres store indflydelse har stort set frie tøjler til at gøre som det passer dem. Det er uhyre vanskeligt at se, hvordan man skal stække broderskabernes indflydelse – at afskaffe behovet for dem vil kræve en ændring af hele den amerikanske college- og individkultur. En mulig model kunne være at øge udbuddet af sociale tilbud fx i form af klubber, mentor- og netværksordninger på de amerikanske universiteter, så broderskaberne ikke har monopol på den sociale status og fællesskab. Derudover bør man øge indsatsen indenfor vejledning og støtte for ofre for forskellige former for overfald, så man sikrer at forbrydelser bliver anmeldt, og gerningsmanden holdt ansvarlig uanset om vedkommende er medlem af et indflydelsesrigt broderskab eller ej.