Ebola, droner og hjælp til selvhjælp

USA har militære styrker over hele verden engageret i mange forskellige typer missioner. Afrika er ikke nogen undtagelse. Her deltager amerikanske soldater i kampen mod Ebola, de bekæmper al Qaeda og andre ekstremister og de uddanner afrikanske landes militær til selv at kunne løfte mange sikkerhedsopgaver. Kort sagt er Afrika stedet, hvor alle facetter af det amerikanske militær kommer i spil.

Afrika er et kontinent med mange muligheder, og udfordringer. Det være sig humanitære, økonomiske, politiske og ressourcemæssige. Men det er også et kontinent med mange sikkerhedspolitiske udfordringer, som en stormagt som USA er nødt til at forholde sig til.
Der er mange måder for USA at engagere sig og arbejde med disse sikkerhedspolitiske udfordringer.
Hen over den seneste måned har det amerikanske militær sendt soldater til Vestafrika for at bidrage til bekæmpelsen af ebola. Opgaven for soldaterne er ikke at behandle patienter, men at hjælpe til at skabe forudsætningerne for mere effektiv behandling.
Samtidig opererer det amerikanske militær (støttet af CIA) mod ekstremister som f.eks. al Qaeda og al Shabab i Østafrika, i mere klassiske militære operationer, hvor det går ud på at bekæmpe en fjende.

Ved siden af denne type operationer støtter amerikanerne lande rundt om i Afrika gennem såkaldte kapacitetsopbygningsoperationer. Gennem sådanne operationer uddanner man, og hjælper lokale styrker med at løse forskellige sikkerhedsopgaver, i sidste ende således at der ikke er nødvendigt at komme med udenlandske styrker for at løse opgaverne.
På disse måder har den nyeste af USA’s regionale militære kommandoer, US Africa Command, en masse opgaver som spænder det fulde felt af, hvad et moderne militær kan blive engageret i.

Kampen mod ebola
I midten af september blev det annonceret fra Pentagon, at præsident Obama havde godkendt udsendelsen af op til 3.000 amerikanske soldater til Vestafrika. Deres rolle i området er at hjælpe med at bygge hospitaler, sikre transport af forsyninger og generelt sørge for, at forudsætningerne er til stede for en mere effektiv indsats for at standse ebola epidemien.

På nuværende tidspunkt er der 2.200 soldater udsendt til området, og tallet forventes at stige til de annoncerede 3.000 i december. De første enheder som blev sendt af sted, var fra den 101. Airborne Division, hvoraf langt de fleste er veteraner fra krigene i Irak og Afghanistan. For få dage siden fik 2.200 soldater fra den amerikanske reserve besked om, at de skal sendes til Senegal eller Liberia, hvor de skal afløse soldater, som allerede er der.
Ud over at skulle engagere sig i nogle atypiske operationer, så er der også forholdsregler, som det amerikanske militær har måttet tage, i forhold til soldaterne som kommer hjem.

Under stor offentlig diskussion besluttede hærens generalstabschef, general Raymond Odierno, at soldater som vender hjem fra denne mission skal i tre ugers karantæne, inden de kan genforenes med deres familier. Mange var utilfredse med denne foranstaltning, da flere mente det var overdrevet, men efterhånden har debatten dæmpet sig. Således har de første soldater allerede været i karantæne på en af de fem baser i USA og Europa, som er udvalgt til formålet.

Missionen i Vestafrika er et udmærket eksempel på et nyt sæt opgaver, som den amerikanske hær skal løse i fremtiden, i en tid hvor lysten til at engagere sig i store militære operationer er meget lille i Washington, og især i det Hvide Hus. Men der er også mere klassiske missioner at løse i Afrika.

Løsning af klassiske militære opgaver
I marts 2011 valgte det internationale samfund at gribe ind over Muammar Gaddaffis overgreb på sin civilbefolkning ved en væbnet intervention.
Indledningsvis var det en amerikansk ledet operation, og ansvaret endte hos den regionale øverstbefalende for US Africa Command (USAFRICOM), general Carter Ham. Fra sit hovedkvarter i Stuttgart stod han og USAFRICOM som det så fint hedder, for at sætte gang i operationerne for efter et par uger at overdrage ansvaret til NATO Alliancen, således at USA ikke skulle stå i spidsen for endnu en krig i regionen.
Operationen mod Gaddaffi er et eksempel på den type klassiske militære opgaver, som USAFRICOM skal løse, og der er flere konflikter at tage fat på for amerikanerne.

Man udfører operationer mod al Qaeda, al Shabab og Boko Haram i Østafrika, hvor man både anvender specialstyrker til især befrielse af gidsler samt en omfattende brug af droner. Man anvender droner til både direkte angreb på mål, men også til opklaring, og til at hente efterretninger som kan gives videre til lokale sikkerhedsstyrker, hvis et sådan samarbejde eksisterer.

Man har også bidraget med soldater til eftersøgningen af de 200 nigerianske piger, som blev bortført af Boko Haram tilbage i april måned. På det tidspunkt sendte man 80 soldater til Chad for at hjælpe de lokale myndigheder med eftersøgningen.
Samme type støtte til eftersøgning så man også i foråret, da USA sendte ca. 150 soldater fra de amerikanske specialstyrker til Uganda for at hjælpe med at lede efter den eftersøgte oprørsleder Joseph Kony.

Hjælp til selvhjælp
Ud over situationer hvor USA engagerer soldater eller materiel til aktiv løsning af opgaver, så prøver amerikanerne også at hjælpe lokale til selv at løse diverse opgaver.
Igennem de sidste år har det amerikanske forsvar været hårdt ramt af nedskæringer samt af at have mange ressourcer engageret i Irak og Afghanistan. Derfor har man måttet omtænke sin sikkerhedspolitiske tilgang til andre regioner.
Med fremlæggelsen af en ny overordnet strategi for det amerikanske forsvar i 2012 blev der lagt større vægt på såkaldt kapacitetsopbygning. Essensen af det er reelt, at det er hjælp til selvhjælp. Man uddanner lokale styrker til at løse sikkerhedsopgaver, således at andre lande ikke behøver intervenere for at hjælpe i krisesituationer.
Dette skulle så lede til at risikoen for at USA behøver intervenere i Afrika bliver mindre.

Noget af det som man fra amerikansk side har gjort mest ud af i forhold til militær kapacitetsopbygning, har været at hjælpe kyststater med at etablere maritime kapaciteter. Dette er især rettet mod pirateri så igen høj grad af hjælp til selvhjælp. Man prøver at hjælpe disse kyststater med at håndhæve deres suverænitet ud for deres kyster, og etablere lov og orden til søs både for at sikre lokale søfolk men også international søtrafik, som måtte komme forbi.
Samme typer operationer udføres også af det danske militær i især Østafrika.

Nyeste kommando i verdensomspændende netværk
Fordi USA har globale interesser, så har man fra militærets side delt verden op og tildelt hver region til et regionalt hovedkvarter.
F.eks. varetages USA’s sikkerhedspolitiske interesser i Mellemøsten af den såkaldte US Central Command (US-CENTCOM), i Europa af US European Command (US-EUCOM) og i Stillehavet af US Pacific Command (US-PACCOM). Den absolutte lillebror i dette selskab er US Africa Command. Frem til 2008 var det faktisk en underafdeling af US European Command, men pga. de stigende udfordringer og stigende behov for amerikanske operationer på kontinentet, valgte man at etablere det som en selvstændig kommando.

Fordi ingen afrikanske lande har villet lægge grund til et hovedkvarter, så ligger hovedkvarteret for US Africa Command stadig i Stuttgart, og Pentagon forventer ikke at det flyttes i den nærmeste fremtid. Det er herfra, at 1.500 af kommandoens 2.000 faste medarbejdere styrer de mange operationer, som det amerikanske militær udfører i Afrika. Disse 2.000 medarbejdere suppleres af personel specifikt til diverse opgaver, og man samarbejder med alle værnene i det amerikanske militær samt diverse agenturer og ministerier i resten af det amerikanske regerings apparat. Ved siden af ansvaret for amerikanske sikkerhedspolitiske operationer så har USAFRICOM ansvaret for bilaterale samarbejder, koordination og samarbejde med den Afrikanske Union og andre afrikanske multilaterale organisationer.

Det er altså ikke fordi, der er mangel på konflikter for USAFRICOM at tage fat på. Opmærksomheden på disse opgaver er dog ikke stor da det foregår, mens størstedelen af mediernes opmærksomhed især er på kollegaerne i US Central Command.

Philip Chr. Ulrich er en del af panelet ved den store Afrika-konference på Copenhagen Business School torsdag den 27. november.