Bush 45 holder lav profil mens Bush 43 skriver om Bush 41

I dag udkommer en af årets mest bemærkelsesværdige politiske bøger. Det hører nemlig til sjældenhederne, at en tidligere præsident skriver en bog om en præsidentkollega. Og det gør det bestemt ikke mindre bemærkelsesværdigt, at de to præsidenter, der er tale om, er henholdsvis George H.W. Bush og sønnike, George W. Bush.

Af Anders Agner Pedersen, redaktør, og Mirco Reimer, nyhedschef

George W. Bush har haft god tid, siden hans tid som amerikansk præsident sluttede den 20. januar 2009. For det har været yderst begrænset, hvor mange republikanske partikolleger, der i forbindelse med diverse kampagner, har haft lyst til at få besøg af Bush 43. Tværtimod har den udskældte eks-præsident brugt tiden på først at male portrætter af de statsledere, han gennem tiden har mødt. Og da det ikke længere gav tilpas adspredelse på ranchen i Texas, blev det i stedet de lokale hunde, der fik lov at sidde model, når Bush 43 svingede penslen.
Tilbage i sommerferien kom der dog lidt af en nyhed fra ranchen, da Bush 43 meddelte, at han havde været en tur i blækhuset. Og ikke for at skrive part to af erindringsbogen ‘Decision Points’, men i stedet for at begå en biografi om en af sine forgængere på præsidentposten. Men ikke hvilken som helst præsident, næh, sin gamle far, præsident George H. W. Bush. Også kendt som Bush 41.
Bogen har været ventet med, om ikke spænding, så i hvert fald med en smule nysgerrighed i politiske kredse. Ikke så meget fordi bogen forventes at rumme de helt store nyheder, men i højere grad fordi Bush-klanen i forvejen er kommet tilbage i det nationalpolitiske søgelys. Lige nu spekuleres der således flittigt i, om Bush 45 er på vej til at meddele sit kandidatur for 2016. Men indtil videre har Jeb, søn af 41 og lillebror til 43, holdt lav profil omkring sine mulige præsidentielle planer.

Bush Juniors bog om Bushs Senior har fået titlen ’41 – A Portrait Of My Father’ er af diverse politiske iagttagere blevet set som en politisk øvelse, med flere perspektiver i sig. For det første, så kan bogen være med til at bidrage til den stadig mere positive opfattelse, der er af Bush Seniors tid som commander-in-chief. I sin tid var han under anklage for at være ‘a wimp’ uden begreb om økonomisk politik og hans nederlag til Bill Clinton i 1992 bidrog yderligere til indtrykket af en præsident, der næppe ville gå over i historien som en af USA’s største. Men tiden har set med stadig mildere øjne på Bush 41 og i øjeblikket er hans approval ratings 63 procent, hvilket kun er en enkel procent lavere end Bill Clinton.
For det andet, bliver bogen set som et forsøg fra Bushs Juniors side for at give sit eget eftermæle et par stænk af det, farmand i dag for anerkendelse for, nemlig at være en dygtig udenrigspolitiker. Der er dog fortsat lidt vej for Bush 43, hvis det skal lykkes. Ganske vist er hans approval ratings for første gang siden 2005 over 50 procent, lige pt. er de på 53 procent, men amerikanerne har fortsat ikke glemt, at det var under hans ledelse, at krigene i Irak og Afghanistan begyndte. Ligesom de i store dele af sydstaterne fortsat husker hans jævnt elendige håndtering af Katrina.

Den tredje og væsentligste faktor, som gentagne gange er fremhævet i forbindelse med bogens udgivelse er, hvordan bogen her passer ind i Jeb Bushs planer om at blive til Bush 45 i 2016. For det er ingen hemmelighed, at Jeb er langt mere på bølgelængde med sin gamle far rent politisk end han er med sin storebror. Ligesom det heller ikke er nogen hemmelighed, at storebrors embedstid af mange bliver set som en af de største forhindringer for Jeb i planen om at blive Bush 45. Og det skulle være mærkeligt, om ikke Bush-klanen internt har tænkt over, hvad bogen her kunne gøre af gavn eller skade. Og at de formentlig har vurderet, at det ville være fornuftigt at give farmand endnu et par klap på skulderen og håbe på, at lidt af den positive 41-energi ville kunne smitte af på 43 og dermed også være en fordel for Jeb, hvis han en dag skal blive Bush 45.

Der vil formentlig blive tolket flittigt på bogen og dens indhold i de kommende dage. Ligesom ønskerne om at høre Jeb forholde sig til både bogen og sine egne fremtidsplaner vil være mange. Foreløbig har lillebror Bush dog holdt lav profil og overladt det til farmand og storebror at udtale sig om bogen og mulighederne for endnu en præsident Bush.
Således har Bush 43 udtalt, at han mente at Jeb burde stille op som præsident, fordi han ville blive en fremragende præsident, som kunne samle nationen. En betragtning, som Bush 41 efter sigende skulle være enig med ham i. Bush 43 har desuden vurderet chancerne for at Jeb stiller op i 2016 som værende 50/50. Hvad Jeb siger til alt dette, har vi fortsat til gode at høre.
Sikkert er det imidlertid, at de næste dage handler om Bush 41, takket være Bush 43. Og Jeb, ja, han venter formentlig et par måneder endnu, før han melder ud, om han går efter at blive Bush 45 i 2016.