Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Litteratur

Kongressen.com inviterer til ‘I Krig For Lincoln’-aften hos Paludan

I forbindelse med udgivelsen af bogen ‘I Krig For Lincoln’, inviterer Kongressen.com til forfattermøde med manden bag værket, Anders B. Rasmussen, i Paludans Bogcafe i København torsdag den 16. oktober.

Det kræver sit at finde en ny vinkel på en i forvejen velbeskrevet begivenhed i verdenshistorien og samtidig gør det på en sådan måde, at det ender med at blive en af de mest interessante bogudgivelser om emnet længe. Ikke desto mindre er det, hvad Anders B. Rasmussen har formået at gøre med sin nye bog ‘I Krig For Lincoln – Dansk Blod I Den Amerikanske Borgerkrig’. For ja, der er skrevet rigtig mange rigtig gode bøger om borgerkrigen, eksempelvis John Keegans fremragende ‘The American Civil War’, men ingen har før tænkt på at gøre det, Anders B. Rasmussen i sin bog har gjort, nemlig fortælle historien om krigen gennem de danskere, der var en del af den.
‘I Krig For Lincoln’ rammer de danske boghandlere onsdag den 8. oktober og ligner allerede nu et godt bud på julegaven til alle de mange mænd, der normalt ender med at svare ‘sokker og rødvin’ på spørgsmålet om, hvad de ønsker sig.
Derfor er vi her på Kongressen.com også glade for at kunne invitere vores mange læsere til ‘I Krig For Lincoln’-aften i Paludans Bogcafe.
Arrangementet finder sted torsdag den 16. oktober kl. 19-20.30 og finder som sagt sted i Paludans, der har til huse i Fiolstræde 10-12 i det indre København.
Her vil bogens forfatter, Anders B. Rasmussen, i samtale med redaktør Anders Agner Pedersen og forsvarsanalytiker Philip Chr. Ulrich fortælle om sin nye bog, borgerkrigen og de danskere, der var en del af den.

Arrangementet er gratis for alle og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til forfatteren undervejs.
Vel mødt til en spændende aften om ‘I Krig For Lincoln – Dansk Blod I Den Amerikanske Borgerkrig’.

Written By

Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Lige som der er behov for at fortælle historier om det amerikanske samfund generelt. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen