Gifford om midtvejsvalget: Det bliver tæt og barsk

Den amerikanske ambassadør, Rufus Gifford, har været en del af adskillige valgkampe i USA. I dette interview med Kongressen.com ser han frem mod efterårets midtvejsvalg.

Af Anders Agner Pedersen, redaktør, og Mirco Reimer, nyhedschef

Sidst der var valg i USA, spillede Rufus Gifford en helt central rolle som Financial director i Obama-kampagnen. Den kommende midtvejsvalgkamp er Gifford ikke en del af, men det afholder ham ikke fra at følge den tæt. For midtvejsvalget den 4. november bliver af afgørende betydning for de kommende år i amerikansk politik. Både for Demokraterne, Republikanerne og præsident Obama.
I dette interview med Kongressen.com giver Rufus Gifford sit bud på valgets udfald og ikke mindst konsekvenserne af et eventuelt nederlag til Demokraterne. Hvilket meget tyder på lige nu.

Demokraterne står til at få et dårligt midtvejsvalg og er i reel risiko for at miste flertallet i Senatet. Som du ser det, hvad er så grunden til, at efteråret tegner skidt for Demokraterne?
Det er de historiske mekanismer. Tilbage i 2006, tabte Republikanerne både Huset og Senatet. Det var midtvejsvalget i George W. Bushs anden valgperiode. Og så vidt jeg husker, skete det også for Clinton i sin tid.
Men jeg mener, at man skal være varsom med at være for dommedagsagtig i sine analyser omkring betydning. Tror jeg at Demokraterne tilbageerobrer flertallet i Huset? Formentlig ikke. Tror jeg at Demokraterne risikerer at miste flertallet i Senatet? Bestemt. Det er absolut en mulighed. Det bliver meget tæt, men det kan meget vel ske.
Den mest interessante historie, som jeg ser det, er historien om, hvordan Tea Party bevægelsen er slået tilbage. De har ikke haft ret mange succesfulde kandidater indtil videre.

Hvordan passer Eric Cantors nederlag ind i den analyse?
Ingen havde set det komme. Cantor førte stort set ingen kampagne, ingen havde set det komme og det kom bag på alle. I lang tid var Cantor en af Tea Party bevægelsens favoritter, men det ændrede sig af forskellige grunde. Men selv om det var et politisk lyn fra en klar himmel, så mener jeg fortsat at man skal passe på med at læse for meget ind i det ene valg. Selv om det selvfølgelig var vigtigt.

Hvis vi antager, at Demokraterne taber Senatet og Republikanerne fastholder magten i Huset, så betyder det, at præsident Obamas sidste to år bliver med en kongres, der er styret af Republikanerne. Hvad kan det få af betydning?
Der er selvfølgelig en række ting, som vil blive vanskeligere. Og de vil komme til at spille en større rolle, blandt andet i forhold til budgetforhandlingerne. Men det er fortsat præsident Obama, der skal skrive under i den sidste ende. Og han vil stadig kunne bruge sin vetoret. Så de bliver fortsat nødt til at forhandle. Det, der kunne være den store ’game changer’ ville være den omvendte situation, hvor Demokraterne vandt Huset tilbage. Det ville betyde meget. Men jeg tror ikke, at det får helt så stor betydning, hvis Republikanerne vinder flertallet i Senatet. Men som sagt, det er sket før. Både for Bush, Clinton og Reagan.

Penge kommer til at spille en meget stor rolle ved denne midtvejsvalgkamp. Og når man taler med amerikanerne i øjeblikket, er de alt andet end begejstrede for det politiske system, som de dagligt ser udstillet i medierne, heriblandt valgreklamerne. Som du ser det, er de mange penge i amerikansk politik så ved at blive et problem?
Man kan i hvert fald argumentere for, at de mange negative tv-spots der kommer fra de mange super pacs og diverse kandidater, er en medvirkende faktor til at folk har en negativ opfattelse af politik. Hvordan skal man kunne lide kongresmedlemmerne med den slags i tv hver eneste dag? For ingen af dem er jo positive. Så det påvirker helt klart folks opfattelse i en negativ retning. Og tag ikke fejl, jeg hader penge i politik. Og jeg så meget gerne, at Højesterets afgørelse rullet tilbage. Det var en forfærdelig afgørelse. Og man kan ikke gøre andet end ryste på hovedet. Og være trist over, hvad de satte gang i. Men det er svært at gøre noget ved det, nu hvor det er sådan. Jeg ville ønske, at jeg var mere optimistisk, hvad det angår. Men sandheden er, at jeg ikke kan se nogen løsning. Desværre.

Især de unge virker som de nærmest har givet op i forhold til det politiske system. De gider ikke bruge tid på det, de gider ikke stemme og i det hele taget er de opgivende og har sat sig tilbage i sofaen i stedet for at gå hen og stemme. Kan du se nogen løsning på det problem?
Jeg er desværre fuldstændig enig. Det er et stort problem. I begge Obama-kampagnerne var vi gode til at få engageret de unge, men du har helt ret, lige nu er det her et stort problem. At folk vender politik ryggen. Og tænker, at det ikke betyder noget, om de går hen og stemmer. Det eneste man kan gøre er at blive ved med at række ud til dem og prøve at ændre deres holdning. Og hvis man endelig skal finde noget positivt, så er det, at mange af de unge ikke ser de mange ’negative ads’, fordi de er holdt op med at følge med i medierne.

Det synes at være blevet sådan, at hvis du gerne vil have succes som kandidat på delstatsniveau, så skal man tæske løs på den føderale regering i Washington. Men det er vel bare med til at bidrage yderligere til den generelle skepsis i befolkningen?
Det er jeg ikke uenig i. Det varierer selvfølgelig fra delstat til delstat. Men det er rigtigt, at det ikke er nogen optimal situation. Jeg har arbejdet i mange valgkampe, og hver gang har der været kandidater, der gør et nummer ud af at kritisere D.C. Og det er klart, at det bidrager yderligere til folks negative opfattelse af D.C.

Så med andre ord, så kan vi forvente en barsk midtvejsvalgkamp og det vil være sandsynligt, at Demokraterne går tilbage?
Jeg vil være overrasket, hvis Demokraterne får et dårligere valg end i 2010 eller 1994 for den sags skyld. Men ingen tvivl om, at det bliver en både barsk og tæt valgkamp.