Gifford: Kritisk tidspunkt for det transatlantiske forhold

Det er vigtigere end nogensinde at båndene mellem USA og Europa styrkes. I dette interview med Kongressen.com forklarer den amerikanske ambassadør, Rufus Gifford, hvordan han ser mulighederne for en styrkelse af det transatlantiske forhold. Ikke mindst i forhold til frihandelsaftalen.

Af Anders Agner Pedersen og Mirco Reimer

Det transatlantiske forhold har været i fokus de seneste dage, som følge af det store NATO-topmøde i Wales. Og selv om den mangeårige alliance mellem USA og Europa fortsat er stærk og tæt, så er der plads til forbedringer, mener den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford. Som afslutning på denne uges transatlantiske fokus, har Kongressen.com mødt ambassadøren til en samtale om vigtigheden af en styrkelse af det transatlantiske forhold fremadrettet.

Du har netop fejret dit et års jubilæum som amerikansk ambassadør her i Danmark. Ud fra de erfaringer, du har gjort dig i løbet af det forgangne år, hvad er dit indtryk af forholdet mellem USA og Europa lige nu?
Jeg synes faktisk, at det er et ret kritisk tidspunkt for forholdet lige i øjeblikket. Det er cirka 70 år siden NATO blev grundlagt og 25 år siden Den Kolde Krig sluttede, men jeg mener ikke, at måden vi interagerer, er blevet tilstrækkelig vedligeholdt de seneste år. I hvert fald ikke tiden efter Den Kolde Krig. Som jeg ser det, er det transatlantiske forhold og hvordan vi arbejder sammen, af helt afgørende betydning for fremtiden for vores alliance. For jeg ser forholdet mellem USA og Europa som en alliance. Lige nu er er mange ubesvarede spørgsmål. Set ud fra et amerikansk synspunkt er det klart, at hvis man for eksempel ser på NATO, ser vi gerne at alliancen bliver endnu stærkere. Men helt overordnet er det min holdning, at vi lige nu befinder os i en kritisk situation, og som jeg ser det, skal vi bekæmpe alle former for isolationistisk, nationalistisk tendenser, både i USA og i Europa. Det handler om at finde ud af, hvordan vi sammen kan bevæge os fremad, endnu stærkere.

TTIP bliver en af de vigtigste ting i de sidste to år af præsident Obamas embedsperiode. Hvorfor mener du, at TTIP er så vigtig at få gennemført?
Set ud fra et økonomisk perspektiv er der ikke noget vigtigere end at få TTIP vedtaget. Som Anders Fogh Rasmussen meget præcist sagde det i sin tid, så kan man kalde TTIP for en slags økonomisk NATO. Det er jeg meget enig med ham i. Det handler om at se TTIP som en yderligere styrkelse af det transatlantiske forhold. Det er verdenshistoriens største handelsaftale. Det er verdens to største økonomier. Og med TTIP vil man fjerne de barrierer der er for frihandel mellem disse to økonomier. Det bliver selvfølgelig en stor opgave at få det vedtaget. Der er stærke kræfter på begge sider af Atlanten, som vil kæmpe for egne interesser. Men jeg er stadig optimistisk. Der sker fremskridt hver dag. Men ja, der er store udfordringer. En af de ting, vi skal blive bedre til er at forklare folk, hvad det her går ud på. Og sørge for, at debatten ikke kører af sporet.

Men hvordan skal man sikre, at debatten ikke kører af sporet?
Blive ved med at forklare folk, at det her vil være en form for økonomisk NATO. Forklare perspektiverne i aftalen. Forklare de mange muligheder, aftalen rummer. Og så tage et opgør med de mange myter, der både er og vil opstå. Det har vi ikke været ret gode til indtil videre. For der er mange myter lige nu. Men helt generelt handler det om at bringe det ned i øjenhøjde og forklare det i meget konkrete eksempler. For der er meget teknik involveret, og det er forvirrende og kan være vanskeligt at forstå. Så vi skal blive bedre til at sætte det ind i en konkret kontekst, når vi forklarer perspektiverne i aftalen.

Præsident Obama har givet udtryk for, at han gerne vil have forhandlingerne afsluttet inden hans anden embedsperiode slutter. Hvor realistisk vil du vurdere, at det er?
Jeg er stadig optimistisk og det er fortsat planen at det skal lykkes. Politiske lederskifter er aldrig gode for denne type af forhandlinger, fordi man ofte ser en ny leder have sine egne prioriteter. Når det er sagt, så tror jeg dog, at en ny præsident, hvad end det er en demokrat eller en republikaner, vil støtte op om TTIP. Men der er ingen grund til at løbe risikoen. Så det er planen at få afsluttet arbejdet før præsident Obamas anden embedsperiode slutter.

Et andet interessant aspekt i forhold til det transatlantiske forhold er den energirevolution, vi ser i øjeblikket. Hvilke perspektiver ser du i det, blandt andet med henblik på, at USA kunne begynde at levere gas til Europa?
Svaret på det spørgsmål er, at jeg virkelig håber at det bliver tilfældet. Udfordringerne om, hvordan vi eksporterer det fra USA til Europa er stadig omfattende. Der er stadig mange ting, der skal løses, hvad det angår. Men USA befinder sig i en situation, vi aldrig tidligere har befundet os i. Vi er den største producent af naturgas i verden. Vi producerer mere end vi importerer. Det er en god ting. Nu skal vi finde ud af, hvor meget af det, vi kan eksportere. For jeg er sikker på, at der i fremtiden vil være mulighed for at eksportere det til Europa. Hvornår det bliver, tør jeg ikke spå om.

Men det vil være med til at styrke det transatlantiske forhold yderligere?
Uden tvivl. Og man kan sige, vil man ikke hellere købe gas fra en god ven i stedet for steder som Rusland og Venezuela. Så ja, jeg vil se det som en yderligere styrkelse af forholdet. Og vil være med til at gøre det endnu mere robust.

Præsident Obama har ved flere lejligheder, blandt andet sidste sommer da han besøgte Angela Merkel i Berlin opfordret Europa til at løfte en større del af den internationale byrde. Den opfordring er endnu ikke blevet fulgt. Vores forsvarsanalytiker skrev en analyse den anden dag, hvor han forklarede, hvordan drabet på James Foley kunne være en ’game changer’ fordi det ville være med til at synliggøre behovet for en større grad af handling end det hidtil har været tilfældet. Hvordan ser du på det?
Jeg kan kun kommentere på det ud fra et amerikansk synspunkt. Den offentlige holdning i USA er, at krigene i Afghanistan og Irak har været meget lange og at folk er trætte af krig. Men når du så ser en organisation som IS, der blandt andet filmer halshugninger af uskyldige mennesker, så kommer du ret hurtigt over den krigstræthed, der måtte have været. Der synes at være en stadig større enighed i USA om, at IS skal bekæmpes. Og der er en stadig stigende politisk vilje til at gøre det. Og jeg vil gå ud fra, at det er det samme her i Europa. Som menneske er det svært ikke at have det på den måde.

Læs anden del af det store interview med Rufus Gifford næste fredag, hvor ambassadøren giver sit bud på udfaldet af det kommende midtvejsvalg og betydningen af resultatet.