Ferguson giver global genlyd

Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Amerikanske politikere, særlig amerikanske præsidenter, kender dette ordsprog bedre end de fleste, da de regelmæssigt ser sig konfronteret med beskyldninger, at de prædiker vand, men drikker vin. Nu har anklagerne om den amerikanske dobbeltmoral fået ny ammunition efter drabet på den ubevæbnede, sorte teenager Michael Brown i Ferguson, Missouri.

Ferguson er således ikke kun et indenrigspolitisk problem. Hvad der sker i Ferguson har globale implikationer, og kolossal indflydelse på USA’s omdømme.

USA’s rivaler fryder sig
Den amerikanske racediskrimination er – uafhængigt af, at de sorte amerikanere har opnået store forbedringer de sidste halvtreds år – i mange årtier blevet udnyttet af landets rivaler og kritikere. Hvordan kan amerikanske politikere med landets turbulente race-opdelte fortid, slaveriet, og den ikke særlig humane behandling af indianerne in mente, belære resten af verden om, hvordan de skal behandle deres borgere, lyder kritikken typisk. Nu har drabet på Michael Brown og raceoptøjerne i Ferguson igen givet kritikerne en mulighed for at kritisere USA. Reaktionen lod ikke vente længe på sig.

I de seneste uger har både Kina, Nordkorea, Iran, og Rusland, benyttet optøjerne i Ferguson til at pege fingre. Hvordan, spørger de, kan USA belære os om grundlæggende menneskerettigheder, når billeder af tåregas fyldte gader og camouflerede politibetjente, der peger halvautomatiske pistoler på ubevæbnede demonstranter, går verden rundt?

Xinhua, Kinas statslige nyhedsbureau, kommenterede, at urolighederne i Missouri viser, at der fortsat er en “dybt, rodfæstet racekløft, der som en kronisk sygdom river det amerikanske samfund fra hinanden, ” mens talsmanden for Nordkoreas udenrigsministerium hånligt kaldte Amerika for ”menneskerettighedernes kirkegård”. Også Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, udnyttede hændelserne i Missouri til at kritisere supermagten og tweetede, at ”racediskrimination stadig er et dilemma i USA”. Amerika er, ifølge Khamenei, “den ultimative hykler”, når det kommer til menneskerettigheder. Også den russiske præsident Vladimir Putin har fordømt politiets voldsomme reaktion i Missouri og ydermere kritiseret anholdelsen af flere journalister, der har dækket urolighederne i Ferguson.

Ironien bag Ferguson-kritikken
I dette sammenhæng er det vigtigt at påpege, at det mildest talt er ironisk, at netop disse stater kritiserer USA. I Kina bliver op til en halv million mennesker i øjeblikket tilbageholdt af de kinesiske myndigheder uden nogen form for anklage eller udsigt til en retssag. I Nordkorea er et sted mellem 100.000-200.000 nordkoreanere blevet sendt på tvangsferie i regeringens Gulag, og i Iran har regimet myrdet og tortureret tusindvis af mennesker for deres religiøse og politiske overbevisninger – ligesom det også er tilfældet i Kina og Nordkorea. Og at lige netop Putin skulle slå et slag for pressefriheden er bemærkelsesværdig. Rusland rangerer på en kummerlig 148 plads – ud af 180 – på Reporters Without Borders World Press Freedom Index 2014 og har under Putin formået at opbygge en propagandamaskine – illustreret i al sin perfektion efter nedskydningen af flyet MH17 – ikke set siden Bresjnev æraen. Ydermere er mindst 20 journalister under mystiske omstændigheder omkommet i Rusland, uden at det har resulteret i nogen som helst form for undersøgelse af dødsfaldene.

Derudover er det betydningsfuldt at påpege, at selvom der er lang vej igen, før Amerika er `a more perfect union`, så er landet i disse uger engageret i en konstruktiv debat om racisme, politiets fremfærd, og hvordan man bedre kan beskytte unge, sorte teenageres liv. I lande som Nordkorea, Kina, Rusland og Iran – hvor retshåndhævelsen er et værktøj, som holder regimet ved magten og undertrykker politisk opposition – vil en debat som den, vi ser i USA, næppe finde sted.

Men uafhængigt af hvor hul kritikken fra USA’s rivaler må lyde, så illustrerer den også, at begivenhederne i Ferguson ikke kun skaber problemer på hjemmefronten, men giver global genlyd.

Ferguson er en global boomerang
Det er ikke kun USA’s rivaler, som stiller skarpt på USA’s raceskel. Også herhjemme på det gamle kontinent har medierne taget hændelserne op. Her er det dog ikke kun raceskellet og politiarbejdet, der sættes fokus på. De mange fremskridt, der er sket i de amerikanske racerelationer siden 1960erne pointeres, samt den debat, som Ferguson har udløst i De Forenede Stater, fylder meget i den europæiske dækning. Alligevel kan optøjerne i Missouri ikke undgå at ramme USA som en global boomerang. Den spanske avis El Pais bemærkede for eksempel – ligesom det tyske ugeblad Der Spiegel – at raceurolighederne underbyder Amerikas moralske habitus.

Historien har før vist, at uroligheder som i Ferguson bliver brugt af andre nationer som søforklaring, når de selv ignorerer basale menneskerettigheder. Under Den Kolde Krig blev USA ofte kritiseret for landets racediskrimination. Den sovjetiske regering – på trods af sin egen undertrykkende og diskriminerende facon – brugte hver en mulighed for at minde sine borgere om, at amerikanerne var racistiske bøller. Det samme gør sig gældende i disse uger, når urolighederne i Ferguson transmitteres verden over og bliver brugt af USA’s rivaler.
Optøjerne i Ferguson er en kæp i hjulet på amerikanske bestræbelser på at appellere til at være `a empire of hearts and minds`. Det er svært at fremstå som verdens moralske højborg og samtidig revse andre nationer for deres adfærd, mens de dramatiske billeder fra Ferguson går verden rundt.

Washingtons konkurrenter vil fortsætte med at bruge optøjerne til udstille det amerikanske raceskel. Ferguson er dermed blevet et symbol på Amerikas fortsatte kamp mod racisme, der underminerer landets moralske habitus.