Transatlantisk handelsaftale kræver investering i saglig debat

Den internationale frihandelsaftale mellem USA og EU, Transatlantic Trade and Investment Partnership, forhandles lige nu og der er udsigt til en succes på begge sider af Atlanterhavet. Men aftalen er langt fra på plads og derfor er det vigtigt at der oplyses om traktatens vision, så den offentlige debat ikke kører af sporet med betydelige konsekvenser for aftalen.

ØKONOMISK ANALYSE: I disse måneder forhandles og debatteres der voldsomt om indholdet af en samhandelstraktat mellem USA og Europa: Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP). Traktatens formål er at styrke det økonomiske samarbejde mellem USA og EU ved at fjerne told og tariffer på varer og tjenester over Atlanterhavet, arbejde mod gensidig anerkendelse af internationale standarder og forbedre sammenhæng mellem forskellige regulativer for at forhindre bureaukratisk dobbeltarbejde. Traktaten forhandles frem mod 2015, hvorefter den skal ratificeres af EUs medlemslande i 2016.

Gevinsterne ved TTIP kan vise sig at være ganske betydelige for både internationale investorer og forbrugere på begge sider af Atlanterhavet. Ved at ophæve told og tariffer på produkter eller tjenester der handles mellem de to parter kan resultatet blive øget samhandel og når reglerne for denne handel koordineres vil det også betyde bedre samhandel, da virksomheder og forbrugere ikke længere skal forholde sig til to separate bureaukratier, men ét.

Dette vil være et incitament for virksomheder af alle størrelser til at forbinde sig med nye markeder og nye forbrugere, samt omvendt for forbrugere at opsøge produkter og tjenester der hidtil ikke har været inde for rækkevidde.

Mod globaliserede standarder
At løfte den opgave at forhandle traktaten til ende kan vise sig at blive yderst besværlig, da både USA og EU har to meget forskellige kulturelle udgangspunkter, der skal tages hensyn til. Fra EUs side er der stor bekymring for om TTIP vil betyde en åbning af europæiske markeder for genmodificerede organismer og hormonbehandlet kødkvæg, samt om der stadig vil være navnebeskyttelse af europæiske produkter såsom champagne eller feta. I både USA og EU er der bekymringer om at TTIP kan betyde en forringelse af etablerede standarder på en lang række områder, produkter og ydelser.

Men der er også en enestående mulighed for at strukturere standarder, der kan resultere i de mest omfattende internationale standarder indenfor noget handelsområde i verden. Ved at indgå i TTIP kan USA og EU skabe et handelssamarbejde, der uden sidestykke i verdenshistorien repræsenterer en størstedel af verdens reguleringsstandarder for produkter og ydelser, som potentielt kan påvirke resten af verden. Derfor kan aftalen på sigt også betyde det første skridt mod globale reguleringsstandarder.

Juridisk beskyttelse og lovgivningsmæssig frihed
En af de største kritikpunkter af TTIP er desværre også det mest fejlagtige. En af de tilbagevendende kritikpunkter af traktaten er, at det ikke vil være muligt for suveræne nationer selv at lovgive, da de mister denne autoritet gennem TTIP, samt at de individuelle stater blotter sig for søgsmål fra private virksomheder. Kritikken udspringer af en forordning i TTIP, et juridisk apparatur i traktaten, det såkaldte Investment State Dispute Settlement (ISDS), som skal fungere som et neutralt forum for at løse kontraktbrud begået af enten stater eller investorer.

Forudsætningerne for at en virksomhed vil investere i en stat som Danmark kan være mange. Men en af de helt afgørende er at den investerende virksomhed har en klar og juridisk bindende aftale med den danske stat. Uden denne juridiske sikkerhed som forudsætning for en aftale vil det være risikabelt at foretage en investering. Gennemskuelighed og lav risiko er nøgleord når der skal indgås investeringsaftaler. Det er her en ISDS kommer ind. Ved indgået aftale er en investor beskyttet mod flere ting, herunder: beskyttelse mod diskrimination; beskyttelse mod ekspropriering af land eller ejendom; beskyttelse mod ulovlig behandling; og retten til frit at overføre kapital. Disse er nogle af de mest almindelige eksempler på rettigheder, som investorer i en stat, som for eksempel Danmark, får når de indgår kontraktaftaler der indeholder ISDS.

Det er i de tilfælde at ovenstående bliver overtrådt at investoren kan sagsøge den relevante stat. I sådan et tilfælde kan der være tale om en national bias i statens favør, hvis retssagen skal foregår gennem lokale retssale. Da der ikke ønskes at en potentielt fordomsfuld part forestår den juridiske proces foregår ISDS i et internationalt og neutralt forum.

I tilfælde hvor en investor mener at ny lovgivning undergraver deres aftale med staten kan de sagsøge for juridisk afklaring og eventuelt kompensation. Dette foregår ved at tre personer debatterer det juridiske grundlag for den oprindelige aftale samt hvorvidt nye lovgivningsændringer trodser denne aftale. Tribunalet består af én repræsentant fra hver part, én fra investoren og én fra staten, og én person, der vælges fælles af partnerne eller som udstikkes af den ret hvorigennem søgsmålet foregår. Når dette tribunal har debatteret, mæglet og forhandlet, hvilket kan tage månedsvis eller årevis efter søgsmålets natur og omfang, foretages der en flertalsafstemning i favør for én af parterne.

Det er en betydelig politisk ulempe for TTIP-traktaten, at ISDS bliver fejlagtigt problematiseret i den offentlige debat. ISDS forhindrer ikke en suveræn stat i at føre lige præcis den politik de ønsker, men det betyder at når den lovgivning skader internationale investorer, bevidst eller tilfældigt, så har de samme investorer mulighed for at søge dispensation gennem internationale retssale. Dette må siges at være ikke kun rimeligt, men også nødvendigt i en verden hvor international handel bliver mere og mere integreret.

I de seneste 12 år er der sket en stigning i søgsmål gennem ISDS i eksisterende handelsaftaler. I 2002 var det akkumulerede antal af søgsmål ca. 100 og i 2012 var det steget til knapt 500. Denne markante stigning reflekterer hvordan der specielt i det seneste årti er sket en udvidelse af samhandelsaftaler, der inkluderer ISDS, men også at disse ordninger bruges, i overensstemmelse med deres formål, til at løse juridiske uoverensstemmelser mellem investorer og stater.

United Nations Conference on Trade and Development (UNCTAD), som er det primære organ under FN der beskæftiger sig med international handel, har offentliggjort tal der fremhæver at ISDS-forordninger i samhandelsaftaler ikke undergraver staters suverænitet og autoritet, snarere tværtimod. Af deres tal fra maj 2013 fremgår det at af de 244 søgsmål som var blevet afgjort op til og inklusiv 2012 var 42% vundet af stater, 31% vundet af investorer og at de resterende 27% blev ordnet mellem parterne. Der er altså bestemt ikke tale om internationale organer, der undergraver staters suverænitet eller selvbestemmelser, men nødvendige neutrale fora for effektiv og retfærdig afgørelse af internationale handels- og investeringsstrider, som kan sikre at både investorer og stater lever op til deres forpligtelser.

Styrket internationalt samarbejde
Det primære indhold af TTIP forhandles stadig og der vil gå et stykke tid før den endelige traktat står tydeligt færdig, og derfra går der endnu længere tid før den endelige traktat ratificeres af USA og EU. Der er mange områder, der potentielt kan give tekniske udfordringer og grund til bekymring. Men det er vigtigt at der fokuseres på deciderede problemer og at debatten ikke reduceres til ubegrundet frygt.

Overordnet set vil TTIP være en gevinst for borgerne i USA og EU, da det vil betyde mere samhandel, øget vækst og øget beskæftigelse. Der er ingen tvivl om at TTIP vil styrke et allerede stærkt international samarbejde på begge sider af Atlanterhavet og styrke økonomier, der stadig lider ovenpå finanskrisen.