Christie kæmper ufortrødent videre

Der er fortsat ingen rygende pistol, der sætter guvernør Chris Christie i direkte forbindelse med sidste efterårs såkaldte Bridgegate. Men den potentielle præsidentkandidat er stadig såret – ikke mindst i lyset af en sommer, hvor vælgerne i New Jersey er begyndt at pege fingre af den tidligere så populære politiker.

Træk bukserne langt op i livet, spænd bæltet godt ind, indstuder en række tossede dansetrin og sørg for, at tv-vært Jimmy Fallon er ved din side, så det ikke er til at misforstå: Du er en sjov type.

Du viser derved de amerikanske vælgere, at du er en fed fyr; at du har selvironi og ikke er så slem, som medierne ellers ofte portrætterer dig.

Det virker mere eller mindre som den strategi, der ligger bag Chris Christies seneste tv-optrædener. Ovenstående seance, hvor Christie i selskab med Fallon brillerede med den såkaldte far-dans i The Tonight Show, er en af flere episoder, hvor den kvabsede guvernør har forsøgt at markere sig selv som en ”all around nice guy”. Så sent som i sidste uge lagde Christie en hjemmevideo ud på Facebook, hvor to af hans børn hældte isvand over ham. Ja, guvernøren er ikke for fin til at deltage i den allestedsnærværende ALS Bucket Challenge.

Christie har i en årrække været et af det republikanske partis vigtigste og bedste kort frem mod præsidentvalget i 2016. Han har af flere omgange tilkendegivet, at han overvejer at stille op, men intet er officielt udmeldt.

I november sidste år blev han genvalgt i New Jersey. Guvernøren fik 60 procent af stemmerne i en stat, der ellers primært består af blå demokrater. Med et godt tag på både de unge og de vigtige latinamerikanske vælgere formåede den katolske far til fire at cementere sin position som en samlende leder.

Men meget er sket siden. 2014 har ikke været et godt år for Christie.

Det hele begyndte med den såkaldte Bridgegate. I begyndelsen af året blev Christies administration sat i forbindelse med lukningen af George Washington Bridge, der forbinder New Jersey med Manhattan. Efter megen kaos kom det frem, at lukningen formentlig var et forsøg på at hævne sig på borgmesteren i byen Fort Lee, Mark Sokolich, der havde nægtet at støtte Christie i forbindelse med dennes valgkamp i 2013.

Diverse undersøgelser blev sat i værk – for havde Christie selv orkestreret lukningen? Og vidste han, at den ville finde sted? Mere end syv måneder er gået – og der er fortsat ingen rygende pistol, der kobler Christie direkte til skandalen.

Men trods de manglende bevis, kører det ikke på skinner for guvernøren.

New Jersey-vælgerne er delte i deres holdninger til Christie. Ifølge en ny meningsmåling fra Quinnipiac University er opbakningen til ham den laveste i tre år. 48 procent af vælgerne betragter Christie som værende mere en bølle end en leder. Det er ikke uden grund, at han ofte bliver sammenlignet med gangsterbossen Tony Soprano.
“Folk plejede at tale om guvernør Christies appel til uafhængige vælgere, men mange af disse vælgere er nu kommet på andre tanker,” siger Maurice Carroll, assisterende direktør ved Quinnipiac University Poll i en pressemeddelelse.
Hvor guvernøren i juli 2013 havde opbakning fra næsten 70 procent af vælgerne, faldt det i april til 49 procent – og der ligger det stadig.
“Bridgegate skaber ikke længere overskrifter, men guvernør Christie er stadig ikke renset.”

Skærer pensionerne
En af grundene til, at Christie ikke har formået at rejse sig, er New Jerseys belastede
økonomi og en skandale omhandlende statens offentlige pensionssystem.

I april blev New Jersey taget på sengen med et kæmpe underskud – staten manglede pludselig 807 millioner dollars i forhold til det, Christies administration havde budgetteret med. Samtidig er statens arbejdsløshedstal langt fra opmuntrende. Godt nok er selve procentsatsen kun et halvt procentpoint højere end landsplan, men væksten i jobmarkedet lakker væsentligt bagud i forhold til nabostater som New York og Pennsylvania.

Det uventede underskud har fået Christie i arbejdstøjet. Han er – med egne ord – nødsaget til at finde store besparelser, og det kommer til at gå udover pensionssystemet.

Det strider ellers imod den lovgivning, som Christie med stor mediebevågenhed fik igennem i 2011. Pensionssystemet i New Jersey har skrantet i mange år – og med aftalen fra 2011 sørgede Christie for, at staten ville spytte ekstra finanser ind i systemet til gengæld for, at de offentligt ansatte blandt andet selv skulle betale en højere indbetaling og gå på pension i en højere alder. Det var en stor aftale, hvis mål var at rette op systemet og fremtidssikre ordningen. Det vakte glæde på tværs af partiskel.

I begyndelsen af sommeren bekendtgjorde Christie så, at han var nødsaget til at skære statens bidrag til pensionsordningen markant – med næste 2500 millioner dollars over to år.

Det har skabt stor furore blandt demokraterne – og fagforeninger har sagsøgt Christie, som de mener, løber fra sine løfter fremsat i 2011. For hvorfor kan han ikke bare hæve skatterne blandt de rige og bibeholde de offentlige indbetalinger, som han havde lovet? Hvordan kan han pludselig vende på en tallerken?

I øjeblikket er et søgsmål i gang, hvor det skal afgøres, om Christie har bemyndigelse qua den ekstraordinære situation eller er nødsaget til at finde en anden løsning.

Selv forklarer han, at besparelserne på pensionssystemet er en nødvendighed. Højere skatter er ikke vejen frem, hvis New Jerseys i forvejen skrantende jobmarked skal komme sig. I begyndelsen af august nedsatte han en kommission, der skulle se på hele pensionssystemet og komme med forslag til en fremadrettet løsning. Kommissionen forventes at komme med sit udspil i midten af september.

”Ingen folkevalgte – tro mig, mig selv inklusiv – ønsker at stå frem og sige, ‘Jeg er nødt til at spare’. Det er der ingen, der ønsker, for det er bare en måde, hvorpå du får vendt en masse menneskers vrede mod dig. Men ved I hvad? Det kommer til at ske. Hvis den lovgivende forsamling ikke er klar til at agere, ja så skal jeg fortælle jer, hvad der sker: New Jersey ender som Detroit,” sagde Christie ved et vælgermøde i Jersey tidligere på sommeren.

Skal Christie overleve?
De kommende måneders begivenheder i New Jersey får stor betydning for Christies chancer for at blive valgt som republikanernes præsidentkandidat. For er der ingen opbakning i det lokale bagland, ja så står en kandidat svagt på den nationale scene.

Mange amerikanere bekymrer sig om fremtiden – krisen er trods alt endnu ikke overstået. Traditionelle vælgerteorier forudsiger, at vælgere opfører sig som investorer, der håber, at de ved at tildele en bestemt person en stemme, selv kan opnå bedre forhold i fremtiden.

Skal Christie have en reel chance, er han nødt til at overbevise vælgerne om, at han er den mest kompetente kandidat, når det kommer til at håndtere emner som økonomi og sundhed. Han skal bruge de kommende måneder på at skabe forståelse for den forskel, der er mellem ham og eksempelvis Jeb Bush og Rand Paul. Indtil forårets budgetoverraskelse, brugte guvernøren blandt andet loven fra 2011 til at illustrere for de republikanske vælgere, at han kunne skabe store resultater i samarbejde med politikere fra hele spektret. Men med sommerens pensionsskandale, lyder det igen lidt hult.

Et af Christies problemer er, at han er nødt til at overbevise vælgerne om, at han reelt bekymrer sig om dem. Vælgere vurderer kandidater på baggrund af blandt andet graden af empati og medmenneskelig forståelse. Det har egentlig altid været Christies problem. At han virker lidt ligeglad.

I lyset af pensionsskandalen er han yderligere bagud på point, og det kan hverken en spand vand eller en dans i et late night talkshow rette op på.