En usikker fremgang for arbejdsløsheden i USA

I juli måned faldt arbejdsløshedstallet i USA med 209.000. Det betyder, at arbejdsløsheden nu er 6,2%. Stigningen i beskæftigelse antyder at den høje arbejdsløshed, som USA har været bebyrdet af siden finanskrisen, langsomt er på vej i den rigtige retning og at den amerikanske økonomi er i fornuftig bedring efter en langtrukken recession. Men kigger man nærmere på tallene er det rigtige billede betydeligt mere kompliceret.

ØKONOMISK ANALYSE: Før finanskrisen ramte USA i 2008 lå arbejdsløsheden stabilt på cirka 4,5%. Efter finanskrisen steg arbejdsløsheden i USA foruroligende hurtigt og nåede sit højdepunkt på 10% i oktober 2009. I januar 2011 faldt tallet til 9%, men først i oktober samme år faldt arbejdsløshedsheden til under 9%, hvorfra den indtil nu langsomt er faldet til sin nuværende niveau på 6,2% af den amerikanske arbejdsstyrke (9,7 millioner amerikanere). Arbejdsløsheden er altså endnu ikke reduceret til samme niveau som før krisen.

Fire et halvt år efter, at arbejdsløsheden toppede på 10%, begynder mange amerikanere at se en tydelig forbedring, og der er begejstring for vedvarende månedlige fald i arbejdsløsheden. The Bureau of Labor Statistics, som er underlagt Arbejdsmarkedsministeriet udfærdiger og offentliggør statstikker relaterede til det amerikanske arbejdsmarked. I de tal de har offentliggjort fremgår det, at arbejdsløsheden i USA er 6,2%.

Marginale arbejdsløse
Men det gør det dog kun med en vigtig undtagelse: Hvis man ikke tæller såkaldte ”marginalt tilknyttede arbejdere” med i den overordnede statistik. Gruppen af marginalt tilknyttede arbejdere rummer de personer, der ikke er i arbejde, men ønsker at arbejde, og som aktivt har søgt efter job i løbet af de seneste 12 måneder, men af forskellige årsager ikke aktivt har søgt job i de seneste fire uger. Disse årsager kan være familieforpligtelser, rejser, eller videreuddannelse. Denne udskillelse af de marginalt tilknyttede arbejdere fra den overordnede arbejdsløshedsstatistik betyder ikke at disse arbejdere aldrig vil træde tilbage ind i arbejdsløshedskøen, men kun at de ikke er der lige nu.

Men hvilken betydning har det, at gruppen af marginalt tilknyttede arbejdere, ikke regnes med i arbejdsløshedsstatistikken? Gruppen er relevant på grund af sin størrelse: Der er 2,2 millioner af dem. Disse 2,2 millioner arbejdsløse, som ikke regnes med i arbejdsløshedsprocenten, kunne tænkeligt blive tilføjet til den rapporterede statistik hvis de begynder at søge efter arbejde og dermed medvirke til en stigning i arbejdsløshedstallet.

Det er vigtigt at tilføje, at det at denne gruppe ikke medregnes i den overordnede statistik er en helt almindelig standardiseret tilgang til arbejdsløshedsstatistik hvor der ønskes det mest umiddelbart repræsentative tal for arbejdsløsheden. Det samme er gældende i Danmark. Men når der fokuseres for intensivt på de personer der har søgt job i den sidste måneds tid kan en bredere kontekst gå tabt.

Et kunstigt lavt arbejdsløshedstal
Arbejdsløshedsprocenten, som i høj grad er det primære tal der gøres repræsentativt for arbejdsløshed i medierne, er altså ikke så entydigt som det der desværre ofte gives udtryk for. Når man siger at arbejdsløshedstallet er faldet med 209.000 betyder dette således ikke nødvendigvis, at 209.000 personer har fundet ansættelse. Faldet dækker dem der har fundet et job, men også de personer der ikke længere inkluderes i statistikken. Der er altså ikke en direkte sammenhæng mellem fald i arbejdsløshedstallet og skabte arbejdspladser. Denne fraregning af de marginalt tilknyttede arbejdere resulterer i et kunstigt lavt arbejdsløshedstal, der ikke fyldestgørende beskriver den fulde kontekst af arbejdsløsheden i USA.

Der er støtvise fald i arbejdsløshedstallet fra måned til måned, men det er ikke kun arbejdsløsheden der falder, det er også deltagelsen i arbejdsmarkedet som falder. Siden finanskrisens begyndelse er andelen af amerikanere fra 16-66 år som deltager i arbejdsmarkedet faldet fra 66,1% i juli måned 2008 til 62,9% i juli måned 2014. Dette fald på 3,2% over 6 år repræsenterer det skarpeste og hastigste fald af deltagelse i jobmarkedet siden The Bureau of Labor Statistics begyndte at føre statistik indenfor dette område i 1948. Juli måneds stigning i arbejdsløshedsprocenten fra 6,1% til 6,2%, til trods for at arbejdsløshedstallet faldt med 209.000, var et resultat af en stigning i arbejdsmarkedsdeltagelsen på 0,1% i juli måned fra 62,8% i juni måned. Denne stigning kan være et udtryk for en forsigtig optimisme fra amerikanernes side vedrørende jobmarkedet, men da det er en meget beskeden stigning er det for tidligt at afgøre om der er tale om en decideret positiv udvikling af arbejdsmarkedsdeltagelsen.

Det nuværende niveau for arbejdsmarkedsdeltagelsen er et udtryk for finanskrisens alvor og omfang, og den efterfølgende recessions dybde. Det understreger også at mange hårdt ramte amerikanere, som ikke kan finde arbejde, forlader jobsøgningen grundet en stigende pessimisme vedrørende deres fremtidige jobmuligheder eller omlægger deres liv på anden vis udenfor jobmarkedet.

Langsom fremgang
At benytte det officielle arbejdsløshedstal som en rettesnor for hvordan både arbejdsløsheden og jobvæksten udvikler sig er fornuftigt, men det er en vigtig tilføjelse at dette tal ikke nødvendigvis er så stabilt som det lader til at være. Den underliggende kompleksitet af arbejdsløshedstallene giver et indtryk af at amerikanerne i høj grad stadig kæmper med arbejdsløshed og en frustration over den svage efterspørgsel på arbejdskraft, der er udslagsgivende på det nuværende amerikanske arbejdsmarked.

Derudover betyder måden der føres statistik for arbejdsløshed på at der desværre er flere potentielle jobsøgende i USA end hvad arbejdsløshedsprocenten giver udtryk for og at dette kan medvirke til en problematisk optimistisk indstilling med hensyn til den amerikanske økonomis fremgang. Det går i den rigtige retning måned for måned, men tager man forbehold for de grundlæggende problemer vedrørende pessimisme, et snævert arbejdsløshedstal og historisk lav arbejdsmarkedsdeltagelse i betragtning er fremgangen i USA for langsom og for usikker.