USA bliver verdensmestre inden for 20 år

’Soccer’-feberen raser i USA. I går aftes besejrede amerikanerne Ghana med 2-1 ved VM og forventningerne til, at USA kan nå langt ved dette VM er store. Blot 20 år efter USA selv var VM-værter, har amerikanerne for alvor taget ’soccer’ til sig

I nat åbnede det amerikanske fodboldlandshold deres VM-deltagelse med en sejr på 2-1 over Ghanas nationalmandskab. 20.000 amerikanske fans var på plads på stadionet i Natal i det nordøstlige Brasilien, og millioner af amerikanere så med på tv-skærmene hjemme i USA.

Det er et vidnesbyrd om, at fodbold har udviklet sig stødt i de seneste årtier i landet, som ellers mest er kendt for at fostre sportsstjerner inden for amerikansk fodbold og basketball.

Fodbold har altid været et udpræget europæisk og sydamerikansk anliggende, men fra at være en nation, som var komplet ligeglade med sporten, har USA de seneste to årtier fået øjnene op for det, de betegner som ’soccer’. Den udvikling skyldes ikke mindst VM-værtskabet i 1994, og at ikonet David Beckham for nylig spillede flere år på Vestkysten.

VM skaber amerikansk fodboldfeber
Siden 1994 har VM skabt stadig større national interesse i USA, og i år ser ud til endnu engang at blive et amerikansk tilløbsstykke. 4,4 millioner mennesker slog over på sportskanalen ESPN’s visning af VM-åbningskampen mellem Brasilien og Kroatien i sidste uge. Dermed blev det den mest sete VM-fodboldkamp nogensinde uden amerikansk deltagelse, og det var en forøgelse af seertallet på 50 procent i forhold til åbningskampen for fire år siden i Sydafrika.

For at sætte udviklingen i interessen i perspektiv, sendte ESPN ingen journalister til VM i Japan og Sydkorea for 12 år siden, hvorimod de i år har en intens livedækning fra det brasilianske.

Det er uklart præcist hvor mange amerikanske tilskuere, der befinder sig i Brasilien i øjeblikket, men USA er overraskende nok det land uden for Brasilien, hvor der er solgt flest VM-billetter, i alt mere end 154.000. Selvom nogle af dem uden tvivl er købt af fans af andre landshold, er det ganske imponerende set i lyset af, at amerikanerne, præcis ligesom europæerne, har meget langt til livefodbold i denne omgang. Der er eksempelvis 6.000 kilometer mellem New York og Natal i Brasilien, hvor USA’s første VM-kampe spilles.

Og der er god grund til, at amerikanerne rejser langt for at følge deres nationale fodboldhelte. USA er i dag et udmærket fodboldhold, som uden store profiler ligger nummer 13 på FIFA’s verdensrangliste over nationale fodboldlandshold. I 2010 lå holdet nummer 18, og i 2006 nummer 31. Til sammenligning ligger Danmark i øjeblikket på en 23. plads på samme liste.

USA’s optur skyldes blandt andet, at fodbolden har oplevet en professionalisering og ’europæisering’ i de seneste år, ikke mindst siden 2011 og ansættelsen af den tyske legende Jürgen Klinsmann som landstræner. Det taktiske og fysiske niveau er hævet, og træningen og talentplejen er sat mere i system. Samtidig tjener en del landsholdspillere til dagen og vejen i europæiske klubber og får dermed hård, daglig konkurrence på højeste niveau.

En ny generation af fodboldfanatikere
Spørgsmålet er, om interessen for VM kan transformeres til fodbold hjemme i staterne? Meget tyder på det, for sporten er blevet rigtig stor blandt især de lidt yngre generationer. Fodbold har derfor også gjort sit indtog på landets high schools, hvor sportsgrenen endda har overhalet basketball, amerikansk fodbold og baseball i popularitet flere steder.

I 2012 fandtes der tre millioner registrerede amerikanske ungdomsspillere, en fordobling på 20 år, og det er ikke mindst pigerne, der er begejstrede for fodbold, som ikke kræver samme fysik som mange af de klassiske amerikanske sportsgrene. I dag spiller 13 millioner amerikanere fodbold, hvilket gør det til den tredje største holdsport i USA. Samtidig mener 46 procent af befolkningen i en ny måling, at sporten vil blive mere populær i det næste årti.

Fodbold har også skabt en ny fankultur på den anden side af Atlanten. Salget af fodbold t-shirts er tre gange højere i dag end for fire år siden, og den største uofficielle fanklub for nationalholdet, The American Outlaws, er vokset eksplosivt siden oprettelsen i 2007, og tæller i dag 20.000 fans, som følger holdet i tykt og tyndt. De er blevet berømte for at klæde sig ud som farverige pirater og for at være ekstremt højtlydte. Et faktum som flere af de amerikanske spillere også har lagt mærke til under dette VM.

Fankulturen er desuden skyld i, at interessen for merchandise, sponsorater og lukrative tv-aftaler er blevet væsentlig større. Tv-rettighederne har en årlig værdi af 90 millioner dollar, hvilket har åbnet øjnene på investeringsvillige rigmænd. Det har også øget fokus omkring den nationale liga, Major League Soccer, hvor flere hold har investeret i stadionudvidelser, og hvor spillerlønningerne er stigende. Et faktum, der har lokket flere europæiske fodboldstjerner i deres sportslige efterår til det amerikanske.

Det er dog samtidig vigtigt at pointere, at interessen for fodbold fortsat er geografisk vældig forskellig i USA. Ikke mindst Øst- og Vestkysten med de storsatsende klubber LA Galaxy og New York Red Bulls har fokus på sporten, mens befolkningen i eksempelvis Midtvesten og Syden stadig foretrækker de traditionelle amerikanske sportsgrene.

Endnu et stykke vej til fodboldherredømmet
Og den umiddelbare begejstring for VM betyder da heller ikke, at amerikanerne har taget den europæiske bold fuldstændigt til sig. Fodbold er stadig sportsligt og kommercielt underlegen i forhold til amerikansk fodbold, basketball, baseball og ishockey. Fodboldens problem er blandt andet, at ligaerne i de fire konkurrerende sportsgrene alle er verdens bedste. Selvom Major League Soccer har oplevet en eksplosiv finansiel og publikumsmæssig fremgang i det seneste årti, er ligaen stadig sekundær på verdensplan.

En grund til at mange amerikanere ser med skeptiske øjne på fodbold, er sportens bløde natur. Hvis der er noget, som amerikanerne foragter, er det sportsudøvere, der skaber sig og klynker på banen. Især amerikansk fodbold og ishockey er ekstremt fysiske sportsgrene, hvor spillerne rejser sig efter hårde taklinger, og hvor det ikke er ualmindeligt, at blodet flyder, eller spillerne udgår med brækkede knogler. Derfor er den til tider teatralske opførsel, hvor fodboldspillere filmer og brokker sig, noget, som kan få amerikanere væk fra tv-skærmene.

Desuden halter fodbold i USA stadig efter de europæiske og sydamerikanske storebrødre, når det handler om talentudvikling, budgetter og taktisk forståelse. Flere amerikanske spillere og trænere skal tage turen til Europa, hvis amerikanerne skal indhente det forspring, som vi har brugt mere end et århundrede på at opbygge. Det er nødvendigt at huske på, at USA ikke kvalificerede sig til et eneste VM i perioden 1950-90 og dermed gik glip af spillets progressive udvikling og konkurrence på allerhøjeste plan.

Når det er sagt, at konklusionen ganske klar: Fodbold i USA er inde i en meget positiv proces. Der er muligvis fortsat et stykke vej til, at landet kan konkurrere om de øverste placeringer ved et VM, men interessen for sporten blandt yngre generationer, befolkningens størrelse på mere end 300 millioner, og det kommercielle muligheder taget i betragtning, er der ingen tvivl om, at USA har potentialet til at blive en dominerende supermagt, også på fodboldbanen.

Desuden har amerikanerne en latent vilje og enorm tro på egne evner i jagten på topsport og succes. Og hvis mændene går og savner inspiration, skal de blot kigge mod det succesfulde amerikanske kvindelandshold, som i nyere tid har vundet ikke færre end to VM’er, fået en andenplads samt tre tredjepladser.

Jeg tipper på et fodbold-VM til de amerikanske herrer inden for 20 år.