‘Snowden-effektens’ diplomatiske konsekvenser

NSA-skandalen har skadet USA’s forhold til landets allierede, vanskeliggjort det diplomatiske arbejde og er samtidigt et personligt nederlag for Obama. De diplomatiske skader i forhold til USA’s allierede har dog sine begrænsninger. I det storpolitiske magtspil med Beijing kan Snowdens afsløringer derimod vise sig at være fatal.

Snowdens tilsyneladende uendelig strøm af lækager om alt fra overvågning af almindelige borgeres telefonsamtaler, emails og internettrafik til aflytning af EU’s hovedkvarterer og politiske topmøder har skabt dybe ridser i det transatlantiske forhold. Europæiske toppolitikere som Angela Merkel og Francois Hollande har begge kritiseret NSA-afsløringerne i skarpe vendinger og personligt ringet til Obama for at få en forklaring på at være blevet aflyttet. Afsløringerne har også skabt voldsomme protester blandt den brede befolkning i de fleste Europæiske lande og kastet benzin på anti-amerikanismens bål.

Når det er sagt, er NSA-skandalen ikke et nyt Irak for USA og Europas forhold. Der er tale om en alvorlig diplomatisk krise, men der er også begrænsninger for den skadelige effekt. På trods af det forværrede forhold, er det højst usandsynligt, at NSA-skandalen vil føre til en aflysning af den forestående transatlantiske handelsaftale (TCCP). Det er de potentielle økonomiske fordele ved en sådan aftale simpelthen for store til. I lyset af den nuværende økonomiske situation på begge sider af Atlanten, har man simpelthen ikke råd til at ofre en lukrativ handelsaftale på grund af en diplomatisk skandale. Dermed selvfølgelig ikke sagt, at aftalen ikke kan falde til jorden på baggrund af uenigheder over aftalens indhold, men Snowden bliver i så fald ikke den udslagsgivende faktor.

Diplomatiet er blevet vanskeligere
Udover de højtprofilerede politiske skandaler, er der ingen tivivl om, at Snowdens afsløringer også har vanskeliggjort USAs daglige diplomatiske arbejde. Når John Kerry og andre diplomatiske topfolk lander i udenlandske hovedsæder for at diskutere politiske spørgsmål, bliver de vedholdende mødt med kritiske spørgsmål til NSA-skandalen og de mange anklager imod USA. Det fjerner fokus fra vigtige emner og lægger et pres på USA, som man selvsagt helst ville have været foruden i diplomatiske forhandlinger. Dertil kommer, at udenlandske statsledere som for eksempel Brasiliens præsident Dilma Rousseff har aflyst diplomatiske møder, som en direkte konsekvens af afsløringerne.

Personligt nederlag for Obama
Afsløringerne er også et personligt nederlag for Obama, der trådte ind i det Hvide Hus med løfter om at skabe et bedre forhold til USA’s allierede ovenpå de katastrofale Bush-år. Omfanget og alvoren af Snowdens lækager har betydet, at præsidenten ikke har kunne feje det til side og isolere skylden hos efterretningsvæsnet. Afsløringerne har derfor påvirket Obamas personlige prestige på den internationale scene.

Obamas løfter om internationalt samarbejde fremfor amerikansk enegang og udmeldinger om, at man skal sikre udvekslingen af information med udgangspunkt i et frit og åbent internet klinger hult i lyset af NSA-skandalen. Kombinationen af idealistiske udmeldinger fra talerstolen og lyssky handlinger under overfladen skaber en smertelig stor afstand mellem retorik og praksis – og det er aldrig godt for en politikers troværdighed.

Kina som den store vinder
Snowden-sagen har givet Putin en kærkommen mulighed for at rette en hård kritik imod USA og markere sig som manden, der både kan og vil sætte sig op imod Washington ved at give Snowden asyl og nægte at udlevere ham. Men den store vinder kan vise sig at være Kina. Den mest alvorlige konsekvens kan nemlig vise sig at være, at NSA-skandalen har været med til at rykke magtbalancen mellem Washington og Beijing til kinesernes fordel.

På det økonomiske plan har NSA-skandalen skadet amerikanske interesser globalt såvel som i Kina. Især virksomheder som Google, Facebook og Microsoft lider under den voldsomme mistillid til USA og frygten for, at de informationer som de indsamler, vil blive videregivet til NSA. Beijing har udnyttet situation til at føre kampagner for at få kinesiske virksomheder til at købe lokale produkter frem for amerikanske af sikkerhedshensyn. Det har ført til, at virksomheder som Microsoft og IBM har lidt betydelige tab i markedsandele til fordel for kinesiske konkurrenter.

På det politiske plan har USA tabt troværdighed. Der gør sig i særlig grad gældende i forhold til ‘cyber security’ og forsøget på at dæmme op for kinesisk industrispionage. Blot få måneder forinden Snowdens første lækager så dagens lys i juni 2013, havde Obama eller gjort netop ‘cyber security’ til en topprioritet i forholdet til Beijing.

USA’s ‘soft power’ svækket
Endelig har afsløringerne skadet USA’s generelle image på det mere overordnede plan. USA’s meget omtalte ‘soft power’, forstået som evnen til at få andre til at agere, som man ønsker det på baggrund af ens tiltrækningskræft, er blevet svækket betydeligt af NSA-skandalen. Når USA viser sig som et land, der i overdreven grad begrænser egne borgeres friheder under påskyndelser af hensyn til national sikkerhed, mister man både styrke som forbillede og vægt i sin kritik af andre landes repressive handlinger.

I en fremtid hvor Kina vil overgå USA som verdens stærkeste økonomiske magt og i stigende grad må formodes at begrænse USA’s militære overlegenhed, vil netop USA’s bløde magt ellers blive endnu mere vigtig. Hvis USA i fremtiden i mindre grad, end vi har set i 1990’erne og 2000’erne, vil være i stand til at gennemtrumfe sin vilje med militære og økonomiske midler, vil evnen til at udnytte demokratiske værdier til politisk indflydelse være af afgørende betydning for USA’s internationale magtposition. Derfor bør Washington være meget bekymret for sager som NSA-skandalen, der underminerer styrken af disse værdier.

Helt banalt betyder faldende amerikansk indflydelse mange steder en mulighed for voksende kinesisk indflydelse. Med mindre Snowdens afsløringer fører til amerikansk selvransagelse og efterfølgende styrkelse af USA’s demokratiske kerneværdier, vil de være med til at fremskynde USA’s relative tilbagegang og magtforskydningen mod Beijing.