Manning var farligere end Snowden for manden på jorden

Chelsea (Bradley) Mannings og Edward Snowdens lækager af klassificeret materiale har vakt stor international opsigt. Begge lækagsager har haft store konsekvenser for det amerikanske sikkerhedspolitiske apparat, men Mannings lækage var farligere for manden på jorden end Snowdens som har haft konsekvenser på højere og mere abstrakt plan.

I 1971 chokeredes USA af afsløringerne af de såkaldte ”Pentagon Papers”, en komplet rapport skrevet af Pentagon om USA’s engagement i Vietnam. Rapporten blev lækket af Daniel Ellsberg, som arbejdede i Pentagon, hvorfra han havde fotokopieret rapporten og smuglet den ud af Pentagon.
I 2010 lækkede Chelsea Manning (efter ønske fra Manning selv skal han omtales som en kvinde, og har skiftet navn til Chelsea) mere end en halv million dokumenter fra den amerikanske hær, en kvart million kabler fra den amerikanske diplomatiske tjeneste og diverse videoer, der viste angreb med civile tab til følge i Irak og Afghanistan. Dokumenterne blev offentliggjort af hjemmesiden Wikileaks.
Knap havde lederne i Washington stoppet med at rive i deres sparsomme hår, før en ny lækage ramte medierne. I 2013 begyndte den tidligere NSA konsulent Edward Snowden at lække oplysninger om den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency (NSA). Hans lækage har haft store konsekvenser for USA’s diplomatiske forbindelser til en række lande, og det lader ikke til at Snowdens lækager er færdige.
Ånden bag de tre lækager har været den samme – ønsket om at afsløre den manipulation, overvågning og bedrageri begået af den amerikanske stat, som bagmændene har ment fandt sted.
Men de sikkerhedspolitiske konsekvenser har været forskellige for de to seneste lækager.

Manning – militære hemmeligheder kom til overfladen
Den enorme mængde dokumenter som Chelsea Manning lækkede, og som senere hen blev offentliggjort af hjemmesiden Wikileaks, var primært af militær karakter og fokuseret på USA’s krige i Irak og Afghanistan.
Dokumenterne inkluderede operationsrapporter fra enheder i de to lande, redegørelser i forhold til undersøgelser foretaget på jorden i området, samt korrespondance mellem forskellige militære hovedkvarterer, og meget andet.
Motivet for Manning var at afsløre hændelser som ikke var offentligt kendte, bl.a. hændelser som involverede civile irakiske og afghanske tab.
At så store mængder information af den karakter blev offentliggjort, udgjorde dog en potentiel stor risiko for amerikanske soldater på jorden i Irak og Afghanistan.

Det skyldes at der i dokumenterne var beskrivelser af amerikanske styrkers operationsmønstre, information som hvis anvendt af en potentiel modstander kan betyde, at man kan imødegå eller helt undgå amerikanske styrkers indsats. Sådanne informationer i de forkerte hænder, kan set betyde en øget risiko for amerikanske soldater i felten.
Af den årsag var det en risikofyldt handling Manning foretog sig, lige meget hvor noble man måtte mene, hans intentioner var.
Snowdens lækage har ikke haft samme jordnære konsekvenser.

Snowdens afsløringer af massiv overvågning
Edward Snowdens lækage som begyndte sidste år, har afsløret massive overvågningsprogrammer som den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency har stået for igennem flere år.
Snowdens afsløringer er koncentreret omkring det amerikanske efterretningsvæsen, altså ikke det amerikanske militær som Mannings afsløringer. Derfor har afsløringerne en anden karakter end Mannings.

Snowden har afsløret en massiv overvågning og indsamling af data, af både amerikanere og resten af verden. Afsløringer som har haft store konsekvenser for USA, især af diplomatisk karakter. Afsløringerne har ført til masser af både dybfølte udbrud af forargelse og ligeledes udbrud af dobbeltmoralsk forargelse fra regeringer som nogle gange har kendt til og nydt godt af
USA’s overvågningsprogrammer.
Afsløringerne har på den måde både været et problem ud fra et rent public relations synspunkt, og et diplomatisk synspunkt. Men afsløringerne har også sikkerhedspolitiske konsekvenser.

Ved at blotlægge den information som Snowden har givet til diverse medier, har omverdenen fået en indsigt i NSA’s kapaciteter og mandat. Dette betyder at potentielle modstandere/terrorister kan have fået en idé om, hvor fokus ligger fra NSA’s side, og hvor meget de er i stand til at opsnappe. Dette giver ikke nødvendigvis modstanderen en fordel, men kan betyde en ændring i deres operations- eller kommunikationsmønstre hvilket kan dæmpe mulighederne for den amerikanske efterretningstjeneste for at overvåge potentielle mål.

Øget opsyn med staten – foretaget af staten selv
Mannings lækage af dokumenter fra militærets interne systemer havde altså potentielt set en mere jordnær konsekvens end Snowdens afsløringer. Ved at afsløre operationsmønstre for amerikanske tropper i Irak og Afghanistan udsattes de samme soldater for potentielle farer. Det samme gjorde sig ikke i samme grad gældende for Snowdens afsløringer. Her var der tale om afsløringer af efterretningsvirksomhed, hvilket havde negative indvirkning på denne efterretningsvirksomhed, men altså ikke umiddelbart nogen konsekvenser for nogen i den skarpe ende af operationer.

For at imødegå den massive offentlige kritik som rejste sig i kølvandet på afsløringerne, har Obama været ude og forklaret at han vil lave ændringer i hvordan der holdes opsyn med de amerikanske efterretningstjenester, så der ikke kan ske gentagelser af de ting Snowden har afsløret.

Det vil dog blive svært at følge med i den udvikling. Reelt set vil man ikke komme til at se nogen ændringer, ikke med mindre der opstår en ny lækage – der er jo tale om et hemmeligt system som almindelige mennesker ikke gerne skal have indsigt i.

Dermed bliver der tale om at man må have tillid til det amerikanske system, et system hvor Kongressen holder opsyn med at de amerikanske efterretningstjenester ikke overtræder deres mandat og begår ulovligheder. På den måde bliver det også en meget billig omgang for præsidenten at love at ændre proceduren, for der er ikke nogen der kan tjekke op på eventuelle ændringer.
Det er præcis samme problematik som med Obama’s løfte om ændringer i proceduren i forhold til brugen af droner, og resultatet vil nok blive det samme. Ingen markante fremskridt, og ikke meget opmærksomhed omkring de manglende resultater. Men så har man da i hvert fald dækket sig ind politisk.