Kampen om manden af guld

Den mest magtfulde mand i Hollywood er kun små 34 cm høj. Til gengæld er han lavet af guld. Og når Oscarfeberen rammer Hollywood er hans navn på alles læber.

Det er årets begivenhed ikke kun i L.A. men i hele filmbranchen. Der er dømt glitter og glamour som kun Hollywood kan levere det til Academy Awards uddelingen. Hvert år går byen i selvsving over kampen om de gyldne statuetter, flere måneder inden den røde røber rulles ud i starten af marts.

Barbara Rothenborg er filminstruktør og har blandt lavet den amerikanske version af den danske film ‘Kærlighed ved første hik’. Hun en af de få danskere, der har opnået succes i filmbyen L.A. og er fra sin tid i ’tinseltown’ på fornavn med både magtfulde instruktører og A-liste skuespillere.

”I tiden op til Oscar-uddelingen bliver der netværket utroligt meget, og lavet masser af reklame for filmene, målrettet medlemmer af akademiet. Man går til fester rundt omkring i byen for at promovere film og de skuespillere, der er nominerede,” fortæller hun.

Filmselskaberne gør meget for at skabe opmærksomhed om deres film og om de skuespillere, der er nomineret til at vinde en pris. For der er både prestige og penge på højkant med en Oscarnominering.

”Der er prestige i at blive inviteret med til de rigtige fester og til visninger af filmene. De er kun nogen udvalgte, der f.eks. kan tage gæster med og skuespillerne har vildt travlt. De skal hele tiden promovere filmen og sig selv og er til masser af fester og events,” siger Barbara Rothenborg.

God presse er betyder rigtig meget for at få en film kørt i stilling og gøre indtryk på medlemmer af akademiet. Hvis man kan få en portrætartikel i et anerkendt magasin, komme med i de rigtige talkshows, og med til de rigtige fester i Hollywood, så er man nået et godt stykke på vejen mod scenen og takketalen til mor, Gud og filmselskabet.

Journalisterne og filmanmelderne er ikke decideret i lommen på filmselskaberne, men mange i filmbranchen kender hinanden. Både dem der laver og dem der skriver om film, og det kan godt lade sig gøre at få indflydelse på, hvad de vælger at skrive om, og lobbyer sig til en plads på forsiden.

”Det er i høj grad en noget for noget kultur. Jeg gør dig en tjeneste og så gør du noget for mig,” fortæller Barbara Rothenborg.

Folkefest i stuerne
Fra værtens rolle, til takketalerne, kjolerne, de store overraskelser, manglen på store overraskelser, og sladder om skuespillernes privatliv fylder Oscar uddeling massivt i de amerikanske medier både før og efter uddelingen. Det er en årlig kroningsceremoni, der med cirka 40 millioner seere har omtrent lige så stort et publikum som Super Bowl. Og med live transmitteringen til omkring 200 lande over hele kloden, er det et vigtigt vindue. Både for film, kjoledesignere, skuespillere – og for USA.

“Det er først og fremmest en fest for filmindustrien. Det er deres vindue mod verden, og fordi det er en global mediebegivenhed er det også et vindue for amerikansk populærkultur,” siger Helle Kannik Haastrup, Lektor i Medie videnskab på RUC og en af forfatterne til antologien ‘Guldfeber, på sporet af Oscarfilmen’.

Og showet tiltrækning er netop den særlige amerikanske ’more is more’ facon. Der er glimmer og glamour på den røde løber, og der er ikke sparet på noget. Det er en gennemført og storstilet produktion, der er en af de få begivenhed, der kan samle et verdenspublikum. Og hvor alle kan være med, for det er som oftest film, de fleste har set, der bliver nomineret.

“Mange forskellige interesser er på spil og det er Hollywoods en fejring af sig selv. På bedste amerikansk maner bliver Oscar showet en fremvisning i amerikansk filmkultur – forstået som den globale filmkultur. Her er de største stjerner og de bedste film,” forklarer Helle Kannik Haastrup.

Den noget ublu fejring falder selvfølgelig også nogen for brystet, og der er også dele af filmbranchen, der afskyr symbolet Oscar, det glamourøse show og idoldyrkelse.

“Der kan godt være modstandere, der synes at Oscar-showet er noget være tå-krummende bras og en pseudo-begivenhed, og at det langtfra er de bedst film som konkurrerer mod hinanden. I oscar-showet konkurrer man på den gode historie og derfor er eksperimenterede kunst film ikke velkomne – de får chancen i Cannes. Ligesom det jo er de engelsksprogede film, der primært er i konkurrence og derfor forfordeles filmkunst inden for andre sprogområder, fordi de kun kan konkurrerer i kategorien Best Foreign Language Film,” siger Helle Kannik Haastrup

En rigtig Oscar film
I år er favoritten til året film dramaet ’12 Years a Slave’. Det er en film, der baseret på virkelige begivenheden, tematisere slaveriets ondskab og den skamplet det er på USA’s historie.

Filmen spås gode chancer for at vinde, fordi den på mange måder ligner en ‘klassisk’ Oscar film. Et godt drama, med en god historie og et tema mange kan forholde sig til.

“Der bliver tænkte i Oscar helt fra starten hos nogen selskaber, men man kan aldrig vide ondet bliver en succes. Omvendt kan en film godt ende med at blive en Oscar vinder selv om den ikke var tænkt sådan”

Og hvem der løber med de små gyldne mænd, må filmfans verden over vente til uddelingen på søndag med at finde ud af. Det er bare med at sætte champagnen på køl og finde de fine kjoler frem. Og så kan man jo altid i sit stille sind øve på takketalen.