Clooney – superstjerne med politisk dagsorden

Filmstjerne, instruktør, producer, manuskriptforfatter og politisk aktivist. Det er blot nogle af de mange titler, 53-årige George Clooney kan smykke sig med. Han er netop nu aktuel med filmen ’The Monument’s Men’, der, nøjagtig som hans tidligere film har et klart politisk budskab

George Clooney er ikke en superstjerne som de er flest. Ja, han knuser pigehjerter i hobetal. Ja, de fleste mænd synes han er cool. Og er samtidig taknemmelige over, at han har gjort det tjekket at være gråhåret. Men sådan cirka der stopper rækken af lighedspunkter med de fleste andre superstjerner også. For Clooney gider ikke rigtig al den glamour omspundne virak, som et liv i Hollywood kan byde på. Derfor bor han i Italien i et stort hus ved Como-søen. Han gider heller ikke lave ligegyldige film, hvor han leverer nogle halvplatte one-liners og så ellers bytter sin kunstneriske integritet ud med en check, der har tilpas mange nuller på. Derfor er han begyndt at skrive, instruere og producere en stor del af de film, han i de seneste ti år har givet sig i kast med.

En mand med holdninger
For dem af os, der ikke var med på vognen og allerede lærte ham at kende som Doug Ross i tv-serien ’Skadestuen’, blev han allemandseje i 2001, hvor han spillede den bærende hovedrolle i Steven Soderberghs stjernespækkede Las Vegas-film ’Ocean’s Eleven’. En film, hvor han blandt andet spillede sammen med sine to nære venner, Brad Pitt og Matt Damon.
Filmen blev en kæmpemæssig succes og løftede Clooneys navn op på den allerøverste stjernehylde. En position, der tydeligvis passede Clooney glimrende. Ikke så meget på grund af det evige paparazzifokus, der fulgte med. Men i højere grad på grund af de muligheder, der åbnede sig i tiden herefter.

For at George Clooney er en mand med klare politiske holdninger er der ingen tvivl om. Nøjagtig ligesom han er en af de skuespillere, der ønsker at rykke noget i den politiske debat med sine film. Også selv om det sker på bekostning af et indtægtsgrundlag, der uden tvivl kunne være større, hvis Clooney sagde ja til et par romantiske komedier eller en omgang hæsblæsende action.

Good Night, And Good Luck
Første synlige bevis på, at Clooney havde til sinde at bruge sin superstjernestatus til at præge den politiske debat, kom for alvor til udtryk i 2005, hvor han skrev, instruerede og producerede filmen ’Good Night, And Good Luck’. En sort-hvid film, der på fremragende vis fortalte historien om den legendariske CBS-journalist Edward R. Murrow, der tilbage i 1950’erne gik i clinch med den kontroversielle senator Joseph McCarthy og dennes jagt på kommunister. Clooney selv holdt sig noget i baggrunden og spillede birollen som Murrows chef, Fred Friendly.

Filmen viste vigtigheden af, at et samfund har en stærk og kritisk presse, hvor journalisterne har modet til at gå i kritisk til magthaverne. Og ikke mindst vigtigheden af at stå fast, selv når systemet, i dette tilfælde McCarthy, slog igen. Et tydeligt indspark i den politiske debat, i en tid, hvor Bush-administrationen ofte var udsat for massiv kritik for at bruge ufine metoder. Ikke mindst i forbindelse med sagen om CIA-agenten Valerie Plame og hendes mand Joe Wilson.
’Good Night, And Good Luck’ blev aldrig den samme blockbuster som eksempelvis ’Ocean’s Eleven’, men høstede fortjent masser af hæder og ære, heriblandt seks Oscar-nomineringer.

Senere samme år var Clooney igen på banen med et politisk markering. Denne gang var det olieindustrien, der fik ørerne i maskinen i filmen ’Syriana’. Denne gang nøjes Clooney med at stå foran kameraet i en film, der hoppede rundt på alle de ømme tæer, der er at træde på i forbindelse med olieindustrien og dens engagement i Mellemøsten. Rollen som Bob Barnes indbragte, fuldt fortjent, Clooney både en Oscar og en Golden Globe for bedste mandlige birolle.

Oppe i luften
Ved præsidentvalget i november 2008, valgte amerikanerne at det var demokraten Barack Obama, der skulle afløse republikaneren George W. Bush som commander-in-chief. En beslutning, Clooney var svært tilfreds med, da hans politiske sympatier i høj grad peger i Demokraternes retning.

2008 var samtidig året, hvor den amerikanske økonomi faldt sammen som en souffle og samtidig sendte ledighedsprocenten på himmelflugt. Og netop krisen og den håbløse situation for de mange tusinder, der dagligt mistede deres job, dannede rammen om Clooneys næste store film ’Up In The Air’ fra 2009. I filmen spiller rollen som Ryan Bingham. En midaldrende mand, hvis job i al sin brutale enkelthed går ud på at fyre folk. For det er der nemlig chefer, der gerne vil hyre folk til at gøre, så de selv slipper for det. Så mange, at Ryan Bingham konstant er på farten, og lever en tilværelse, hvor det meste af hans vågne tilværelse tilbringes i et American Airlines-fly og på diverse Marriott lufthavnshoteller med et par friske skjorter i kabinekufferten, klar til næste dags fyringsrunde før turen går videre til næste destination.

Filmen, som uden tvivl er Clooneys til dato bedste, blev et vigtigt bidrag til forståelsen af den håbløshed, der prægede Amerika på det tidspunkt og den hulhed, der samtidig prægede Binghams livsstil, men som ikke desto mindre ikke er helt grebet ud af den blå luft. Modsat ’Good Night, And Good Luck’ og ’Syriana’, blev ’Up In The Air’ ikke bare en succes i forhold til at bidrage til den politiske debat, den blev samtidig en massiv succes rent indtjeningsmæssigt. Og som kronen på værket blev Clooney Oscar-nomineret for bedste mandlige hovedrolle.

As goes Ohio
Hvor Clooneys film indtil da havde kredset om politiske og samfundsmæssige temaer som ledighed, olie og pressen, var ’The Ides Of March’ fra 2011 en ’direkte’ politisk film. Clooney havde igen været i blækhuset og sammen med makkeren Grant Heslov strikket et manuskript sammen der fremstillede det politiske liv i USA så kynisk, at det næsten knitrede af rimfrost. I filmen, der også er instrueret af Clooney, kommer seerne helt ind i den inderste kerne af en primærvalgkamp. Helt præcist den, der finder sted i delstaten Ohio. En stat, der er central for enhver præsidentkandidat. For som ordet lyder: ’As goes Ohio, so goes the nation’. Clooney selv spiller rollen som den demokratiske præsidentkandidat, Mike Morris, der sammen med resten af valgkaravanen er nået til hjemstaten for Cincinnati Bearcats. Det er imidlertid ikke Clooneys karakter, der er i fokus, men i stedet hans to kampagnestrateger, Paul og Stephen. Paul, der blændende spilles af den nylig afdøde Philip Seymour Hoffman, er den rutinerede chefstrateg, der ved sin side har den unge, fremadstormende Stephen, der lige så blændende portrætteres af Ryan Gosling.

’The Ides Of March’ er på mange måde en filmisk udgave af ’House Of Cards’. For dem, der nød patriotismen i ’West Wing’, ja, så brister adskillige illusioner med denne film. Den viser nemlig moderne toppolitik som det, det er, nemlig en benhård og kynisk kontaktsport, der handler om at få magten. Og at vejen til magten er brolagt af studehandler, frontalangreb og en grim smag i munden.

Det stjernespækkede cast til trods, blev filmen, nøjagtig som ’Good Night, And Good Luck’ ikke nogen pengemaskine for Clooney. Men som han på et tidspunkt gav udtryk for i interviewprogrammet ’Inside The Actor’s Studio’, så havde han for længst affundet sig med, at han ind i mellem var nødt til at lave en Nespresso-reklame i Europa, for at få råd til at lave de film, han gerne ville. Heriblandt ’The Ides Of March’.

Kulturens betydning
Tiden efter ’The Ides Of March’, blev brugt på at producere Oscar-vinderen ’Argo’, som hans ven Ben Affleck både instruerede og spillede hovedrollen i. En film, der fortæller historien om gidseldramaet i Teheran i slutningen af 1970’erne under præsident Carter. Og som, nøjagtig som flere af Clooneys film, er med til at sætte fokus på et vigtigt, men ofte overset tema i den politiske debat. Herefter kastede Clooney sig over arbejdet med et nyt filmmanus, der nok engang skulle sætte fokus på et overset emne i historien og samtidig være med til at skabe debat.

Resultatet af arbejdet kan fra i dag af opleves i biograferne landet over i filmen ’The Monument’s Men’, hvor Clooney fortæller historien om den lille gruppe af kunsteksperter, der efter ordre fra præsident Roosevelt blev sendt til Europa hen mod slutningen af 2. verdenskrig for at lokalisere de mange kunstværker, nazisterne havde stjålet og få dem tilbage til deres retmæssige ejere. Clooney spiller selv hovedrollen, og er nok engang omgivet af gode folk som Matt Damon, John Goodman, Bill Murray og Cate Blanchett.

Det vil være synd at sige, at ’The Monument’s Men’ er den største film, George Clooney nogensinde har skrevet, instrueret eller produceret. Men filmen rejser ikke desto mindre en række vigtige spørgsmål omkring kulturens betydning i et samfund og ikke mindst, hvorfor det er essentielt at værne om. En pointe, som er relevant både i vor tid, i sin tid og i fremtiden. Og på den måde lykkes Clooneys mission nok en gang, nemlig at sætte fokus på et emne, der optager ham. Og på den måde være med til at præge den politiske debat.

’The Monument’s Men’ har premiere over hele landet i dag.