Obamas sociale bøn: Vær din brors vogter

Et nyt socialt initiativ fra præsidentens hånd er blot seneste eksempel på, at kirkerne i USA påtager sig et omfattende socialt engagement, som hjælper til at holde samfundet kørende.

Fuldskab er ilde set i Biblen. Og sex udenfor ægteskabet er en synd. Så kategorisk beskrev en ung sort amerikaner det, da jeg i april 2013 mødte ham i et tog fra LA til San Diego. Den unge Phillip er mekaniker i Sacramento, og at dømme ud fra hans tøj og fortælling gik forretningen godt tilbage i 2013. Men det var til trods for en opvækst i et af New Orleans’ fattigste områder.

Phillip på et par og 30 gav udtryk for en dyb og næsten naiv kristen tro. Han mente ikke, han var god nok i Guds øjne, at han levede godt nok op til de kristne krav. Han kom efter eget udsagn ikke i kirke, fordi han havde dårlig samvittighed over sin livsstil. En øl engang imellem og sex med kæresten, med hvem han har et barn uden kirkens velsignelse, klinger ikke vel med søndagskirkegang, fortalte han. Hvor meget man kan lægge i hans fortælling er uvist, den virkede sand og et tjek på Facebook understøttede den, men han kan selvfølgelig have pyntet på sin historie overfor en interesseret dansker. Det er sagen uvedkommende. Det interessante er hans ukritiske tro på, at Biblens skrifter og De Ti Bud var en konkret rettesnor, som han i den perfekte verden havde levet komplet op til. Man kan spørge, om Phillip havde været en succesfuld mekaniker, hvis ikke han havde haft troen som sin guide.

En af de mest troende befolkningsgrupper i USA i dag er afroamerikanere. Ifølge undersøgelsen ”A Religious Portrait of Afro Americans” offentliggjort af Pew Forum on Religion and Public Life i 2009 angiver 79 pct. af befolkningsgruppen religion som meget vigtigt i deres liv. Det samme gør sig gældende for 56 procent af den amerikanske befolkning som helhed. Afroamerikanere deltager også oftere i gudstjenester eller religiøse arrangementer end den almene befolkning gør. Mens 39 pct. af den almene amerikanske befolkning deltager i et religiøst arrangement mindst en gang om ugen, gør 53 pct. afroamerikanere det. 58% af den almindelige amerikanske befolkning beder mindst en gang om dagen, mens 76 pct. af den afroamerikanske befolkning gør.

Det betyder også, at kirken har en ualmindeligt stor indflydelse på den sorte befolknings liv i al almindelighed – som ovenstående eksempel viser. Et nyt initiativ fra præsident Barack Obamas hånd skal blandt andet udnytte kirkernes indflydelse til at få afroamerikanske mænd til at føle sig mere inkluderede i samfundet.

De unge sorte mænd
Torsdag fremlægger præsident Barack Obama et nyt initiativ rettet mod en meget snæver demografisk gruppe – unge farvede mænd, som topper i statistikkerne med fængselsdomme og fattigdom.

”My Brother’s Keeper” hedder initiativet. Tanken bag er, at organisationer og virksomheder skal samarbejde om at afprøve en række strategier og indsatser, der kan støtte de unge mænd – holde dem i skole og ude af kriminalitet.

Obama løftede allerede for knap et år siden sløret for disse tanker under et pressemøde. Anledningen var dommen over sikkerhedsvagten George Zimmerman, som blev frifundet for drab på den 17-årige sorte highschool studerende Trayvon Martin i februar 2012 i Florida. Den 28-årige Zimmerman fungerede som vagt i et boligområde og skød og dræbte Trayvon Martin efter den såkaldte ”stand your ground” lov, der tillader folk at forsvare sig, hvis man føler sig angrebet. Sagen gav anledning til store demonstrationer og frygt for raceuroligheder, fordi den unge studerende var ubevæbnet og på vej hjem fra et besøg i en lokal kiosk.

Trayvon Martin kunne have været Obamas søn, eller ham selv for 35 år siden, sagde præsidenten på pressemødet, hvor han direkte kommenterede frifindelsen af Zimmerman.

”…vi er nødt til at tænke over, hvordan vi støtter og styrker vores afroamerikanske drenge. …Hvis vi er i stand til at samle erhversledere, lokalt valgte embedsmænd, gejstlige, kendte personer og atleter og sammen udtænke, hvordan vi bedre kan hjælpe vore unge afroamerikanske mænd til at føle sig som en del af dette samfund med muligheden for succes… Det ville være en ret god udgang på noget, der åbenlyst var en tragisk situation,” sagde Barack Obama.

I sin State of The Union tale 28. januar i år fulgte han op:
”Jeg rækker hånden frem mod nogle af Amerikas førende organisationer og virksomheder i et nyt initiativ, som skal hjælpe flere unge farvede mænd med særligt svære odds til at blive på sporet og nå deres fulde potentiale.”

Initiativet ”My Brother’s Keeper” er inspireret af et lignende projekt i New York, som borgmesteren Michael Bloomberg i 2011 iværksatte under navnet ”Young Men’s Initiative”. Også det projekt havde unge sorte og latino mænd og drenge som målgruppe.

Et velgørende samfund
Politiske kommentatorer i USA kalder ”My Brother’s Keeper” et forsøg på at imødegå kritikken fra især det afroamerikanske samfund om, at præsident Obama ikke gør nok for det sorte samfund i USA. I skrivende stund er der ikke meldinger om, hvordan det nye initiativ skal finansieres, men initiativet falder sammen med, at præsidenten i sin State of The Union tale lancerede budskabet om, at han om nødvendigt vil gå udenom Kongressen for at få gennemført sin lovgivning.

Det er dog ikke fokus her. Fokus er på et af de samfundsorganer, som efter al sandsynlighed vil få en stor rolle i initiativet – kirken, om det så er den katolske, den baptistiske, protestantiske eller sorte. Ved den årlige ”National Prayer Breakfast”, hvor religiøse ledere samles og præsidenten altid taler, inviterede Obama de forskellige trossamfund til at tage del i det nye initiativ.

Obama-administrationen har altid arbejdet sammen med trossamfund igennem ”Office of Faith-Based and Neighborhood Partnerships”, som blev grundlagt i en lidt anden form af tidligere præsident George W. Bush. Så længe trosbaserede organisationer ikke bruger offentlige midler til at missionere, er det muligt for dem at få støtte til velfærdsopgaver. Og trossamfundene i USA har historisk spillet en stor social rolle i landet med den lille velfærdsstat.

Hvor vi i Danmark primært lader det være op til staten at sørge for børn, handicappede, ældre, fattige og andre svage grupper, så tager kirken og lokalsamfundet en stor del af det ansvar i USA. Traditionen har rødder tilbage til landets grundlæggelse, hvor frivillighedsprincippet var en måde, hvorpå de religiøse pilgrimme sikrede, at nytilkomne kom ind i fællesskabet. Og i 1850’erne begyndte missionærer for kirken helt konkret at bringe mad ud og hjælpe med husleje og tøj til fattige, som de mødte i forbindelse med den ellers traditionelle åndelige mission.

Frivillighedsprincippet er i dag en integreret del af det amerikanske samfund. Ifølge Current Population Survey arbejdede 26,5 procent af amerikanere over 16 år frivilligt for en organisation fra 2009 til 2012. Og den støtte, som amerikanerne giver til den almene sektor, går for hovedpartens vedkommende til religiøse organisationer. 32 procent af de samlede velgørenhedsbidrag i 2011 gik til kirker og andre religiøse organisationer. Og almennyttige organisationer, herunder trosbaserede organisationer, bidrog omvendt i 2010 til samfundet med produkter og socialt arbejde, som øgede USA’s BNP med omtrent 804,8 milliarder dollars – svarende til 5,5 procent af BNP.

Det er helt normalt, at den amerikanske middelklasse deltager i velgørende aktiviteter i løbet af ugen eller efter søndagens gudstjeneste. Suppekøkkener er ét af de mere kendte kirkelige velgørenhedstiltag, men kirkerne i USA arrangerer mange forskellige arrangementer, kurser og indsatser, som bunder i den velgørende tanke. For at vende tilbage til San Diego, hvor vi begyndte, har byen som eksempel indgået et tæt samarbejde med den lokale mega kirke The Rock, der hver søndag samler omkring 12.000 mennesker. I fællesskab arrangerer kirken og byrådet efter byens behov forskellige sociale indsatser. Ifølge kirkens egne beregninger uddelte den i 2011 9,5 ton mad, 7.700 stykker legetøj og 148 liter blod svarende til, at 626 liv kunne reddes.

Men der er også behov for den velgørenhed kirkerne udøver. Ifølge de nyeste tal lever 15 pct. af alle amerikanerne under fattigdomsgrænsen. Det svarer til, at en familie på fire skal klare sig for en årlig indkomst på 127.000 kr. eller derunder. Omsat til noget lettere forståeligt betyder det, at en familie på fire månedligt har 10.500 kroner til at dække alle udgifter.