De sidste par år har der været en massiv indskrænkning i kvinde- og LGBT+-rettigheder. Det gælder både i USA, hvor flere stater har indført restriktioner på abort og seksualundervisning, men også i Europa, hvor der i flere lande er blevet indført LGBT-frie zoner og i endnu flere lande er ægteskab mellem to af det samme køn ikke tilladt.
Det lyder umiddelbart som to forskellige problematikker, men ifølge Majbrit Berlau, der er generalsekretær i Sex & Samfund, er restriktioner på kvinder og LGBT’s rettigheder begge en del af anti-gender bevægelsen, der har en enorm indflydelse i både Europa og USA.
I et interview med Kongressen.com fortæller Berlau mere om, hvad anti-gender bevægelsen er og hvilke konsekvenser den kan få.
- Majbrit, anti-gender fylder en del i USA i de her år. Hvad dækker begrebet over?
“Anti-gender er en betegnelse for den modstand, som har været stigende over de sidste 15-20 år mod seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Det vil sige retten til abort, seksualundervisning, ligestilling og LGBT-rettigheder. En mere passende betegnelse vil være anti-rights bevægelse, fordi det i virkeligheden er det, den er.”
- Hvor kommer denne bevægelse fra?
“Det er en ultrakonservativ bevægelse, og derfor trækker den både fra det ultrakonservative højre, men også det meget kristne miljø. Det er to bevægelser, der har fundet sammen og siger, at verden bliver meget bedre, hvis vi får bekæmpet disse rettigheder.
Det er en bevægelse, som grundlæggende går imod demokratiske frihedsrettigheder, som ellers har været det, som den vestlige verden har kæmpet for gennem de sidste mange årtier. Frihedsrettigheder, hvor individet kan være dem, de er, uden at blive diskrimineret og krænket af staten på krop, seksualitet og køn.
Bevægelsen stammer fra et fælles værdigrundlag med værdier som den traditionelle familie i fokus. De bruger begreber som pro-family – vi kender det fra begrebet pro-life – og det lyder som om, at der skulle være en modstand mod familie eller liv for den sags skyld. Det er et forsøg på at vinde et narrativ om, at hvis man tror på livet og familien, så er man også modstander af grundlæggende individuelle frihedsrettigheder.
I den kristne del af bevægelsen, som er meget konservativ-kristen, argumenteres der fx for, at retten til at udøve sin religion står over de personlige rettigheder. Det betyder, at de af religiøs argumentation mener, at familiens kerneværdier med far, mor og børn er det, der skal være bærende for samfundet, og så må det gå ud over den enkeltes personlige frihed.
Det er de typer af argumentation, som man typisk ser fra bevægelsen. De tager systematisk enkeltsager op og bygger deres narrativ på det.
Man kan tage seksualundervisning som et eksempel, hvor man går ind på snævre områder, som at der eksisterer undervisningsmateriale i ’den første gang’. Så angribes det som om, at skolen skulle lægge op til, at man skal have sex før ægteskabet. Det kan også være undervisning i seksualitet, der bliver fremstillet som, at seksualundervisning skulle fremme og indoktrinere børnene til at blive homoseksuelle. Det er enkelte elementer i den sammenhængene seksualundervisning, som bliver taget ud og tvistet ind i en ny kontekst. Det skaber en masse vrede og polarisering, som yderligere styrker bevægelsen, fordi de så kan tale andre seksuelle og reproduktive rettigheder ind i den kontekst.”
- Et stort emne i USA de seneste par år, har været transkønnede og personer med en flydende kønsidentitet, hvor der har været en stigende transfobi. Der kommer flere love der begrænser transkønnedes muligheder for at udtrykke deres kønsidentitet. Der er kvinder, der fortæller, at de bliver chikaneret fordi de ser for maskuline ud. Hvordan påvirker det samfundet, når der kommer en rigtig eller forkert måde at udtrykke sit køn?
“I den demokratiske forståelse, som vi sidder med i Sex & Samfund, så er det et angreb på den enkeltes personlige frihed og på menneskets ret til at eksistere i den krop og med det væsen, som det er.
Den taktiske årsag til, at de går efter transpersoner, er at de er en minoritet. I tillæg til det, er der mange, som ikke helt forstår det. Minoriteter, som man måske ikke forstår, er en virkelig sårbar flanke at angribe. Derfor er det helt afgørende, at alle, der grundlæggende tror på frihed, personlig ret til at eksistere og demokratiske værdier, ikke vender blikket den anden vej.
Det er afgørende, at man forstår, at det er en taktik for anti-right bevægelsen. Hvis man først får begrænset ét område, så kan man også begynde at begrænse andre områder. Det er en grundlæggende værdikamp, der handler om, hvem der skal bestemme over menneskets krop og væsen. Er det staten? Eller har man retten til at eksistere qua, at man lever?”
- Når konservative snakker om deres bekymring for transkønnede, forklarer de sig med at de vil beskytte børn og kvinder fra for eksempel at blive overfaldet på toiletter eller kunne deltage i sport uden at en “mand” snyder sig til sejren. Er det reelt det det handler, eller er det en god undskyldning for dem?
“Jeg skal ikke motivforske. Jeg tænker grundlæggende, at når mennesker siger noget, så er det, dét de mener. Men de bruger ekstreme eksempler.
Jeg synes, det er vigtigt at sige, at vi i den vestlige verden siden slut-90’erne er begyndt at forstå i langt højere grad, at der er nogle mennesker, hvis kønsidentitet ikke stemmer overens med det biologiske køn, som de er født med. Det har alvorlige menneskelige konsekvenser, hvis man bliver nødt til at undertrykke den kønsidentitet. Det er ens kerne som menneske. Derfor har man fjernet det at være transkønnet fra lister over psykiske sygdomme.
Man er i højere grad blevet bevidst om at skabe nogen transitionsmuligheder, så mennesket kan leve i overensstemmelse med den, de er. Det udfordrer i nogen ekstreme forhold de meget binære strukturer, vi ellers har bygget op i sport eller fængsler for eksempel. Den udfordring skal vi som samfund finde vores ben at stå på.”
- Hvordan bruger anti-right bevægelsen den situation?
“Det, som anti-right bevægelsen gør, er, at de tager dén sårbarhed og taktisk vender det til eksempler, hvor de mener, at det er blevet for meget – og at det er ciskønnede, der bliver undertrykt. Det bliver brugt taktisk til at skabe nogle ekstreme eksempler, så vi bagefter kan sidde og tænke, at nu er det gået for langt. Det er dén følelse, som de gerne vil skabe.
For, hvis man først har fået den følelse en gang, så er det nemmere at få den en gang til omkring noget, der måske er knap så kompliceret.
Det er nogle dygtige, taktiske greb. Man skal ikke undervurdere, hvor velpolstret bevægelsen er økonomisk. Det er det, som giver den muligheden for at rejse de enorme diskussioner, for det er et kæmpe apparat, der ligger bag. Derfor handler det om at holde hovedet koldt, når eksempler bliver blæst op. For intentionen er at skabe en følelse indeni os af, at verden er gået af lave.
Jeg synes, det er vigtigt at tale højt om, at der er situationer, hvor vi som samfund endnu ikke helt har fundet vores ben at stå på. Men mon ikke det lykkes for os, hvis vi grundlæggende har det værdigrundlag med os, som handler om, at der er en årsag til, at vi som samfund har flyttet vores bevidsthed. Vi er blevet klogere og har fået indsigt i, at der er nogle mennesker, for hvem livet bliver næsten uudholdeligt – det kan man se på selvmordsraten blandt transpersoner – hvis der ikke bliver skabt en ramme, hvor de også kan få lov til at udfolde sig og leve et trygt sikkert liv, der stemmer i overensstemmelse med hvem de er. Det er det værdigrundlag, der skal holde os på sporet i de debatter.”
- Hvilken indflydelse kan anti-right bevægelsen få på præsidentvalget senere i år?
”Det er et af de helt store, polariserende elementer i USA.
Der er en årsag til, at Kamala Harris turnerer i USA med kampagnen Reproductive Freedom Tour. Det er fordi, Demokraterne har indset, at de står i en værdikamp og spørgsmålet er, hvad det er for nogle værdier, der skal styre vores samfund. Hele abortspørgsmålet har polariseret og splittet USA siden Roe v Wade blev omstødt af Højesteret. Vi kan se ved de delstatsvalg, der har været, at det mobiliserer og flytter stemmer.
Det Republikanske Parti har også opdaget det. For et par år siden buldrede de løs mod den frie abort, men nu har flere nedtonet den politik som bærende. Langt ind i det republikanske parti er der flere, der ikke kan forestille sig en præsident, som er imod abort.
Spørgsmålet om reproduktiv sundhed og frihed er noget, der polariserer og mobiliserer i det amerikanske valg. Det er ikke for ingenting, at Kamala Harris har sat sig i spidsen for det. Hvis man følger Præsident Joe Biden på X (tidligere Twitter), kan man også se, at der jævnligt bliver skrevet om det.
Når man kigger på det Republikanske Parti, er der store sammenfald blandt den fløj, der dominerer partiet med Trump i spidsen, og anti-rights bevægelsen. Det er både i forhold til politik, men også polarisering i samfundet.
Det er ikke kun et spørgsmål om værdier, men rettigheder og mulighed for rettigheder, som de går efter. Udover abort, vil de gerne begrænse seksualundervisningen. Vi har eksempler på republikanske stater, hvor piger under femte klasse ikke undervises i menstruation. Det er meget alvorligt, da piger før femte klasse får menstruation. Et andet eksempel er, at man ikke må have materialer i skolen, som beskriver homoseksuel kærlighed.
Det handler også om, at man vil fjerne støtte til Planned Parenthood, som er vores søsterorganisation i USA. Det er alvorligt, fordi Planned Parenthood har 800 klinikker i USA, hvor kan få en abort, blive testet for sexsygdomme eller få rådgivning om seksuel sundhed generelt. Det vil være en kæmpe forringelse af sundhedssituationen, hvis den økonomiske støtte blev fjernet.
Den sidste opgørelse fra USA viser, at der i de 14 stater, hvor der i dag er et abortforbud, har været 65.000 kvinder, der har stået med en uønsket graviditet på grund af voldtægt. Den politik, som anti-right bevægelsen vil indføre, har virkelige konsekvenser for rigtig mange menneskers liv. Det er det, som mobiliserer amerikanerne i øjeblikket, og det er derfor, at hovedparten af amerikanerne ikke kan se sig selv med en præsident, der vil forbyde abort. Det er fordi, det er så tæt på, hvor det handler om at kunne træffe beslutninger om egen krop.”
- Mange amerikanske højreekstremistiske grupper støtter anti-gender bevægelser i Europa. Hvad får de ud af et sådant projekt? Kunne det ikke være nok for dem at holde det internt i USA, og så kunne man være ligeglad med, hvad der sker i Europa?
“Det gør de af flere årsager. En af dem er, at de har allierede i Europa. Det er ikke amerikanerne, der kommer ind og forfører. De taler sammen i den globale verden.
De har mange penge, som de er klar til at poste ind i bevægelsen. Det kan vi se i en rapport kaldet Tip of the Iceberg, som kom for et par år siden fra European Parliamentary Forum for Sexual and Reproductive Rights. Man kan se, at pengestrømmene kommer fra amerikanske kristne, højreorienterede milliardærer og fra russiske oligarker.
Der er tale om en uhellig alliance mellem den ultrakristne højrefløj i USA og russiske oligarker, som er gået sammen om at finansiere en anti-right bevægelse i Europa. Hvis man ser på, hvad der sker i Rusland, så er de meget længere fremme i angrebet på seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder. Situationen i Rusland er virkelig alvorlig. Staten laver overgreb på de rettigheder og kigger væk, når der bliver lavet overgreb på enkelte mennesker.
Der kommer også rigtig mange penge ind fra Europa selv. Specielt fra den katolske kirke og højrefløjen i Europa. Vi kigger meget på USA og er chokerede over, hvad der sker derovre, men vi står i en lignende situation i EU. EU beskytter ikke retten til fri abort. Det er op til de enkelte medlemslande at bestemme. Dermed har vi kvinder i EU, som ikke har ret til abort, selvom EU burde være friheden og demokratiets vogter.
Vi ser angreb på seksualundervisningen flere steder i europæiske lande. Det er blandt andet i lande som Holland og Belgien, som er lande, vi ellers sammenligner os med. Vi har lande i EU, som har LGBT-fri zoner. I Italien forsøger man at begrænse medmoderskabet. Der er virkelig stærke kræfter inden for EU, som arbejder for at begrænse frihedsrettigheder. Det er noget, vi håber på, der bliver sat fokus på ved det kommende Europa Parlamentsvalg.”
- Hvordan står anti-right bevægelsen i Danmark?
“Vi ser ikke mange faresignaler i Danmark, men vi holder øje med det, og det gør vi, fordi vi har kunnet se, at det er kommet med hurtig hast i andre europæiske lande.
Heldigvis står danske politikere – uanset farve – altid værn om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i Danmark og i EU. Det er en del af den danske DNA. Tilmed har vi Folketingets tværpolitiske for netværk seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Netværket tæller medlemmer fra alle Folketingets partier og arbejder for at fremme og beskytte disse frihedsrettigheder nationalt og globalt.
På europæisk plan har vi desværre set bevægelsens konsekvenser i flere lande. I Belgien og Holland kom der næsten fra den ene dag til den anden trusler mod skoler, der laver seksualundervisning. Det er meget gode eksempler på, at anti-right bevægelsen laver et taktisk, strategisk og velorganiseret angreb og skaber en enorm polarisering, som hurtigt kommer ud af kontrol, da det er spørgsmål, der er meget tæt på os alle.
Vi har set enkelte sager blæse op i Danmark, fx dragshowet på Frederiksberg Bibliotek. Det fik en enorm medieeksponering med store konsekvenser for de mennesker, som skulle optræde. De blev truet på livet på grund af det. Virkeligheden var, at langt de fleste på Frederiksberg støttede. De mødte op for at bakke op om dragshowet, hvor de optrædende meget uskyldigt var klædt ud som prinsesser og skulle læse op.
Bevægelsen har potentiale til at tænde stærke følelser i os alle sammen. Det er derfor, at vi appellerer til at holde fast i værdigrundlaget for et åbent demokrati, hvor det enkelte menneske skal have mulighed for være den, de er. Medmindre man gør skade på andre, så skal staten ikke blande sig i, hvordan man ser ud, hvem man elsker eller tage beslutninger om ens krop.”
