Søndag den 10. december er det nøjagtig 75 år siden erklæringen om menneskerettigheder blev vedtaget i FN. Kvinden, der stod i spidsen for at gøre dette til virkelighed, var den tidligere førstedame, Eleanor Roosevelt. Sammen med sin afdøde mand, Franklin Roosevelt, så hun disse rettigheder som værende en grundpille i verden uden nye verdenskrige og havde lagt en utrættelig indsats for at gøre visionen til virkelighed.
Søndag den 10. december sætter Kunsten i Aalborg fokus på historien om Eleanor og Franklin Roosevelt og menneskerettighederne. Det sker ved et stort arrangement, hvor tidligere generalsekretær i Amnesty International, Trine Christensen, sammen med Kongressens chefredaktør Anders Agner fortæller historien om The Roosevelts og den verden, de sammen arbejdede for at skabe.
Du kan læse mere om arrangementet her:
https://kunsten.dk/da/arrangement/fejring-af-75-aaret-for-menneskerettighederne-14329
Og så kan du selvfølgelig høre POTUS om Franklin Roosevelt, hvor Anders Agner og Lars Mathiasen har besøg af Niels Bjerre-Poulsen.