Et halvt år med afsløringer – hvad har Snowden ellers i posen?

I går var det præcist et halvt år siden, at dokumenter leaket af Edward Snowden første gang sendte chokbølger gennem verden og bragte USA ud i en alvorlig diplomatisk krise, der ikke ser ud til at stoppe foreløbigt. Der er nemlig intet, der tyder på, at vi har hørt det sidste fra Snowden.

I går kunne den amerikanske fejre et jubilæum, den uden tvivl helst ville have været foruden. Det var nemlig præcis et halv år siden at den britiske avis The Guardian den 5. juni for første gang offentliggjorde klassificerede NSA-dokumenter leaket af den amerikanske computerspecialist Edward Snowden. De første afsløringer viste, at the Foreign Intelligence Surveillance Court havde beordret telefirmaet Verizon at udlevere omfattende information om amerikanske statsborgeres telefonsamtaler til de amerikanske efterretningstjenester FBI og NSA. Allerede dagen efter fulgte The Guardian og Washington Post op med afsløringer af, at NSA gennem det såkaldte PRISM program har snablerne dybt nede i datasamlingerne hos store amerikanske it-firmaer som Google, Apple og Microsoft.

Diplomatisk krise uden ende?
Siden kom det frem, at manden bag de kontroversielle leaks var NSA-medarbejderen Edward Snowden, der i mellem tiden havde forladt USA og søgt tilflugt i Hong Kong. Snowden begrundede sine afsløringer med, at han ikke kunne ’leve i et land, hvor man agerer på denne måde’. USA sigtede staks Snowden for spionage og tyveri og forlangte ham udleveret fra Hong Kong. Men den 23. juni lykkedes det Snowden at flyve til Moskva, hvor han som bekendt opholdte sig i en lufthavn i mere end to måneder, inden han opnåede midlertidig asyl i Rusland til stor amerikansk utilfredshed.

Gennem resten af 2013 fulgte den ene kontroversielle afsløring efter den anden, der hver gang ryddede avisforsider verden over. Der synes nærmest ikke at være nogen ende på hvem eller hvad NSA har aflyttet. Blandt de mest alvorlige var afsløringer af, at NSA aflytter nære allierede inklusiv EU’s hovedkontor og en række europæiske toppolitikere. Afsløringerne udløste en alvorlig diplomatisk krise mellem USA og EU og skabte udbredt mistillid og forargelse blandt europæiske befolkninger og politikere. Utilfredsheden var så stor, at den truede med at afbryde de igangværende forhandlinger om den længe ventede transatlantiske frihandelsaftale mellem USA og EU. Men aflytningerne begrænser sig ikke til politikere. Gennem programmet XKeyscore er NSA i stand til at overvåge nærmest alt aktivitet på internettet. Samtidigt afslørede Snowden, at efterretningstjenester i blandt andet Canada, Israel, England og Norge bidrager til USA’s overvågningsprogram.
De værste afsløringer venter forude

Hver gang det har set ud til, at afsløringerne måske ville aftage, er en ny stor afsløring kommet frem, og der er ingen grund til at tro, at vi har hørt det sidste ord fra Snowden. Hvor meget materiale han fortsat råder over er usikkert. Men chefen for NSA Keith Alexander vurderer, at Snowden har nået at downloade mellem 50.000 og 200.000 klassificerede dokumenter fra efterretningstjenesten og dens britiske modpart GCHQ. Samtidigt estimerer whistleblower-hjemmesiden Cryptonome, at Snowden indtil nu blot har offentliggjort omkring 500 dokumenter. Snowden er altså formentlig stadig i besiddelse af tusindvis af dokumenter, som endnu ikke har set dagens lys.

Amerikanske embedsmænd har givet udtryk for, at de frygter at Snowden ligger inde med endnu mere eksplosivt materiale med blandt andet navnene på amerikanske og allieredes agenter. De skulle eftersigende befinde sig et stærkt krypteret skjult depot, der kan åbnes af tre hemmelige personer og en række avancerede koder. Spekulationerne går på at depotet vil blive offentliggjort, hvis der skulle ske Snowden noget og dermed fungerer som en slags livsforsikring.

Hvad Snowden ellers ligger inde med, og hvad han eventuelt måtte vælge at leake næst, er selvsagt vanskeligt at spå om. Hvis det krypterede depot skal fungere som livsforsikring, bliver det selvsagt ikke leaket under de nuværende omstændigheder. Men på bagrund af strømmen af afsløringer de seneste seks måneder og den tilsyneladende enorme mængde dokumenter, virker det højst usandsynligt, at vi har set den sidste kontroversielle afsløring fra Snowdens hånd.