USA og vesten øger fokus på demokratiudvikling i Afrika

USA og resten af den vestlige verden har for alvor fået øjnene op for nødvendigheden af at skabe demokrati i Afrikas mange lande. Et demokratisk fundament er nemlig forudsætningen for at skabe en bæredygtig udvikling, ikke bare for landene, men for det globale samfund generelt. Den gode nyhed er, at FN har gjort store fremskridt inden for netop demokratiudvikling i Afrika de seneste år

Af Johan Bøgh og Anders Agner Pedersen

Velkommen til Zambia. Et land, med godt 13 millioner indbyggere, beliggende på den sydlige del af det afrikanske kontinent. Historien om Zambia er på mange måder historien om et land, som så mange andre i Afrika. I gamle dage et land under benhård ledelse af en stærk diktator, der stod i spidsen for et etpartisystem, uden de helt store demokratiske traditioner. Sådan var virkeligheden i Zambia i mange år, nøjagtig som den var det i de fleste andre afrikanske lande. I 1991 ændrede tingene sig dog, og zambianerne fik demokrati. Det politiske billede blev mere pluralistisk og det var ikke længere forbudt at mene noget andet end manden, der svingede taktstokken.

I dag, mere end tyve år efter skiftet fra diktatur til demokrati, lever zambianerne fortsat i et frit og demokratisk land, hvor den enkelte borger helt selv afgør, hvem han eller hun vil sætte sit kryds ud for på stemmesedlen.
Flere afrikanske lande, blev som Zambia, demokratier tilbage i starten af 1990’erne og siden har flere fulgt efter. Ikke mindst i de seneste år, hvor det internationale samfund for alvor fik øjnene op for, at demokratiudvikling i Afrika var essentielt, ikke bare for det enkelte afrikanske land, men for det internationale samfund generelt. Af flere grunde. Dels det rent moralske i forhold til at diktaturer ikke skal støttes, dels fordi det var i vestens egen interesse at skabe et mere demokratisk og mere bæredygtigt Afrika. Både af økonomiske, sikkerhedspolitiske og humanitære årsager.

I spidsen for demokratiseringsarbejdet i Afrika, har FN, og ikke mindst FN’s Udviklingsprogram, UNDP, stået. Og står der fortsat. For selv om flere af Afrikas lande, heriblandt Zambia, i dag er demokratier, så er der fortsat flere lande, der endnu ikke har fået etableret en styreform, der minder om demokrati.
Flere af de toneangivende medlemslande i FN, heriblandt USA, har gennem de seneste år været yderst aktive i forhold til at fremme udviklingen i Afrika inden for blandt andet demokrati. Og sammen med resten af det internationale samfund, er det forventningen, at de amerikanske FN-repræsentanter, vil være med til at formulere en række ambitiøse målsætninger omkring netop demokratiudvikling, når de nuværende udviklingsmål udløber i 2015.

Demokrati i en større tidsramme
En af de personer, der ved mest om vigtigheden af demokratiudvikling i Afrika, er srilankanske Kanni Wignaraja. Gennem flere år var hun chef for FN’s demokratiudviklingskontor beliggende i New York, og i dag er hun chef for UNDP i Zambia. For hende er der ingen tvivl. Den vestlige verden har for alvor fået øjnene op for, hvorfor demokratiudvikling er af helt central betydning, både lokalt, regionalt og globalt. Derfor glæder det hende også, at der er fremgang at spore i mange afrikanske lande. Men det er dog stadig vigtigt at bevare tålmodigheden, når det angår tempoet, demokrati udvikles, påpeger Kanni Wignaraja:
”Du er nødt til at se tingene i en større sammenhæng og i en større tidsramme. Mange af Afrikas demokratier er stadig meget unge. Tænk bare på hvordan det var i Danmark eller hvordan det var i USA i gamle dage. Det tager tid at opbygge et demokratisk fundament og udvikle det efterfølgende. Mange af demokratierne i Afrika er ikke mere end max 30-40 år gamle. Men der er en tendens til at sige, nå, nu har vi været her i tre år. Hvor er forandringen? Men demokrati er en langsom proces, som tager tid at udvikle. Men tænk tilbage på USA i gamle dage, hvor det var det vilde vesten. Og i dag er det et gammelt og etableret demokrati. Det er derfor man er nødt til at huske på tidsperspektivet.”

Demokrati er som et ægteskab
Det er noget af en dansk lynvisit, Kanni Wignaraja er på, da Kongressen.com møder hende på en cafe i det indre København til en samtale om demokratiudvikling i Afrika. Hun kommer lige fra et møde i Udenrigsministeriet, hvor hun har holdt møde med en række danske embedsmænd omkring netop udviklingsarbejde. Dagen inden har hun været i Stockholm på et tilsvarende besøg, og så snart interviewet er overstået, skal hun direkte i lufthavnen, tilbage til Zambia.
Kanni Wignaraja har arbejdet i UNDP det meste af sit professionelle liv og hendes erfaring inden for netop udviklingsarbejdet er ubestrideligt. Netop derfor er det også med baggrund i mange års ’on-the-ground’ erfaring, at hun med alvorlig mine understreger pointen om, at demokrati er en proces, der tager tid. Men at resultaterne fra blandt andet Zambia, er positive og noget, som der kan bygges videre på:
”Demokrati er ligesom et ægteskab. Man kan ikke tage det for givet. Det er hårdt arbejde. Man kan ikke bare kræve. Man er nødt til at yde en indsats. Men det er vigtigt, at man ikke ser det hele sort og hvidt. Det er mere nuanceret end som så,” siger Kanni Wignaraja og uddyber:
”Det, vi prøver at gøre i vores arbejde for at udvikle demokrati, er blandt andet at skabe et gennemsigtigt system, så man undgår korruption og svindel. Folk må ikke have mistillid til systemet. De skal have følelsen af, at det betyder noget og at det går ordentligt til. Derfor er gennemsigtighed vigtigt. Både i Zambia, hvor jeg til daglig arbejder, men også generelt i forhold til demokratiudvikling.”

Det internationale samfund er blevet voksent
Den større grad af international bevidsthed omkring vigtigheden af at hjælpe til med at udvikle de afrikanske lande på en demokratisk måde skyldes ifølge Kanni Wignaraja, at de vestlige lande, inklusiv USA og Kina, efter et stykke tid nu for alvor har indset, hvorfor der er noget om snakken, når man siger, at udviklingspolitik både er sikkerhedspolitik, handelspolitik og klimapolitik:
”Det virker som om det internationale samfund omsider er ved at blive voksent. Og med det mener jeg, at man for alvor er begyndt at forstå, hvor vigtigt det her er. Og hvor mange facetter det indeholder. Det er ikke nok bare at fokusere på vækst. Det er en vigtig ting, men det skal gå hånd i hånd med andre elementer. Ellers risikerer man bare at skabe større ulighed i samfundet. Og det hænger jo sammen. For hvis man skaber et godt demokratisk fundament og sikrer stabilitet i landet, ja, så skaber man jo også bedre muligheder for virksomhederne, der ønsker at investere i landet. Så ja, jeg ser en langt større bevidsthed omkring vigtigheden af at udvikle demokrati i dag. Og det gælder hele det internationale samfund. Inklusiv både USA og Kina. Den internationale sammenhængskraft er i dag langt større end den var tidligere på grund af globaliseringen, derfor er det, der sker i Afrika også vigtigt for dem. De kan ikke bare trække på skuldrene og sige: ’Nå ja, det er bare Afrika.’”

Tingene hænger sammen
Netop fordi globaliseringen for alvor har gjort afstandene mellem verdens lande mindre i de seneste år, så er det, ifølge Kanni Wignaraja, centralt, at man fra den vestlige verdens side husker at se tingene i en større sammenhæng. Det sker fortsat lidt for ofte, at man definerer en politisk sag som værende enten udenrigspolitik, sikkerhedspolitik, klimapolitik eller noget helt fjerde. Men så firkantet kan man ikke længere dele tingene op, forklarer Kanni Wignaraja, som derfor ofte minder mange af sine internationale kolleger om, at de forskellige fagpolitiske områder ikke bare overlapper hinanden men i lige så høj grad påvirker hinanden. Det gælder også demokratiudvikling i Afrika:
”Alle de mange dagsordener der er i en global verden, hænger sammen. Du kan ikke længere lave så klar en opdeling og sige: Det her er klimapolitik, det her er udenrigspolitik, det her er sikkerhedspolitik og så videre. Du er nødt til at se den samlede helhed. Og forbinde de forskellige områder. Og det er helt afgørende at man forstår det og husker på det, også når det handler om at udvikle demokrati, ikke bare i Afrika, men i verden generelt.”