Fedme – dit eget ansvar, men statens problem

Amerikanerne er ved at æde sig selv ihjel. I øjeblikket er den største sundhedsmæssige udfordring uden sammenligning fedme. Fremtidsudsigterne er dystre. For antallet af overvægtige stiger og det betyder en stadig større udgift på et i forvejen begrænset offentligt sundhedsbudget. Spørgsmålet er: Skal staten blande sig eller ej?

ÆSLET & ELEFANTEN: Der er noget riv-rav-ruskende galt med den amerikanske folkesundhed i disse år. Antallet af overvægtige eller fede bare stiger og stiger. Fremskrivelser viser, at hvis det fortsætter på denne måde, ja, så vil situationen i 2030 være den, at 86 procent af alle voksne amerikanere er enten overvægtige eller fede. Og det er ikke bare skidt nyt for den amerikanske folkesundhed i al almindelighed, det er også problematisk set ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv. For overvægt og fedme giver en lang række livsstilssygdomme, samtidig med at det øger risikoen for hjertekarsygdomme, hvilket alt sammen betyder yderligere udgifter på et i forvejen presset sundhedsbudget. I øjeblikket er det vurderingen, at omkring hver sjette Dollar, der i fremtiden vil blive brugt inden for sundhedssektoren, vil blive brugt på noget, der er relateret til fedme.

Forklaringen på den amerikanske fedmeepidemi er flere. USA er kendt for sin uendelige række af fastfood restauranter, super size menuer og gratis genopfyldning af læskedrikke. Samtidig er den billigste mad oftest den usundeste, hvilket gør, at mange, især i disse krisetider, kan se sig nødsaget til at vælge den usunde mad. Ikke fordi det er at foretrække, men fordi det er det, de nu engang har råd til. Spørgsmålet er, hvad der gøres for at komme problemet til livs. Michelle Obama har gennem sine mere end fire år som førstedame gjort overvægt blandt børn til en af sine mærkesager. Og selv gået forrest med flere gode eksempler, heriblandt etableringen af en køkkenhave i haven bag Det Hvide Hus. Men er det nok, at man opfordrer folk til at spise sundere og dyrke mere motion? Eller skal man fra statens side gå ind og lovgive på forskellige områder, i et forsøg på at dæmme op for problemerne? I denne måneds udgave af ’Æslet & Elefanten’ diskuterer Casper Strunge og David S. Miller fedme i Amerika.

David: Jeg tror tendensen går den anden vej. Jeg kan faktisk selv se det. Jeg synes ikke, at jeg ser så mange overvægtige i USA som jeg gjorde tidligere. Det skyldes blandt andet ændringer i folks madvaner. Så jeg tror at tendensen vil gå i retning af færre overvægtige.

Casper: Årsagerne er nok simplere end man først tænker. Først tænker man, at det er et sygt samfund, der har så mange overvægtige. Jeg tror at det kommer af en madkultur. Det er blevet muligt for langt de fleste at spise meget. Fordi meget mad i dag ikke er så dyr. Det smager måske oven i købet godt. Men det er usundt. Men jeg er enige i, at det er begyndt at blive anderledes. At den nye generation af børn vil få bedre vaner end de ældre generationer. Mod det taler jo selvfølgelig at fastfood kæder som McDonald’s, har lanceret masser af sunde ting, men folk fravælger det når først de besøger restauranten.

David: Der er mange fattige i USA, og for dem er prisen det afgørende. Derfor kunne regulering af fedt, sukker og den slags være en løsning. Men jeg ved ikke, hvor meget de fattige er med på forskellige tendenser og trends, men de senere år har der været en tendens til, at folk gerne vil spise sundere. Men når man snakker om, at der er i 2030 vil være så mange overvægtige, så er der mange af børnene blevet voksne. Og derfor er det vigtigere at kigge på tendensen blandt børnene, end hos voksne nu. Men børn påvirker også deres forældre. For tit bestemmer børn, hvad familien får at spise. Så hvis børn har gode vaner, kan det påvirke forældrene positivt.

Casper: Man skal jo spørge sig selv, når man står med en færdig lasagne til 5 Dollar nede i supermarkedet, kan det her så være sundt? Kan det her overhovedet være noget godt kød? Man skal spørge sig selv, hvad er det her værd? I stedet for bare at kritisere regeringen og sige, at det er dens opgave at fortælle, hvad der er sundt og usundt og hvad man skal spise og ikke skal spise. Folk skal spørge sig selv: Er det her godt? Og hvad er det her værd?

David: Men hvis man kender til markedsføring, så ser det jo lækkert ud på pakken og man skal tænke på, hvad folk har råd til. For hvis nu folk kun har råd til at betale 5 Dollar, så målrettes kampagnen jo efter det. Så man kan ikke kun lade det være op til folk selv. Man er nødt til at have en form for regulering hvad angår fedt, sukker og lignende, især i de færdiglavede ting.

Casper: Jeg kan godt følge logikken, men der er altså et frit marked for fødevarer, hvor folk kan købe hvad de vil. Og hvis man begynder at regulere markedet i forhold til, hvad der er godt for folkesundheden, så får vi et marked, hvor vi begynder at lukke folk ude. Hvis du vejer to kilo for meget, eller ikke løber en time om dagen, så kan du ikke få lov til at få vores produkter. Den her form vil ødelægge grundlaget for et solidarisk samfund. Det frie fødevaremarked må være drivkraften. Det handler om at påvirke kulturen. Men det med at fremskrive tendenser, skal man være påpasselig med. For overvægt er et problem i den fattige del af USA. Og der er en stor del af befolkningen, som lever usundt og er overvægtige. Min overbevisning er, at det er noget kulturelt først og fremmest. Og det skal man ikke regulere på ved at lave mere offentlig myndighed omkring det. Det hjælper ikke at beskatte hårdere omkring fedt og sukker. Så bliver det et sundhedsdiktatur, som ikke fører til noget godt. På samme måde er det også helt galt, hvis man vil lovgive om at man på arbejdspladsen skal til at bevæge sig. Man kan trække folk til truet, men man kan ikke tvinge dem til at drikke.

David: Derfor bør der stadig ske regulering, blandt andet omkring fedt og sukker.

Casper: Nu vil der så komme en del fokus på overvægt i forbindelse med det kommende præsidentvalg, hvor Chris Christie formentlig er kandidat. Han er massivt overvægtig og har selv udtalt ved flere lejligheder, at det er et problem. Men jeg tror faktisk, at han kan vende det til en fordel. For hvis han siger: Jeg er ikke i stand til at varetage embedet med den krop jeg har. Men følg mig. Nu skal vi alle sammen tabe os. Han er jo begyndt at leve anderledes, spise anderledes og dyrke mere motion.

David: Han har så også andre problemer, men det er en anden sag. Men jeg tvivler på, at det kan blive en fordel for ham, sådan som du taler om. For alle talkshowene laver allerede grin med ham og har gjort det længe. Og det er generelt sådan, han bliver opfattet i medierne. Som den overvægtige kandidat.

Casper: Uanset hvad, så mener jeg ikke, at man skal regulere området. Man skal have muligheden for at leve sundt, uanset indkomst, men der er en bevægelse i USA om at der bliver tilbudt flere sunde fødevare billigere. Derfor er det her et spørgsmål om kulturen i samfundet. Og hvis man først begynder at regulere det fra det offentliges side, så kommer man ud på et skråplan.