Amerikanerne beskytter Jordan imod trusler fra Syrien

Hundreder af amerikanske tropper udstationeret i Jordan skal beskytte ørkenlandet imod Syrien-konfliktens truende kaos. Håndsrækningen illustrerer landenes rodfæstede sikkerhedspolitiske alliance samt det jordanske monarkis centrale betydning for amerikansk udenrigspolitik i Mellemøsten.

AMMAN,JORDAN: I juni lagde den jordanske ørken scene til ”Eager Lion 2013”. Den årlige internationale militærøvelse, som især fokuserede på luft- og missilforsvarsøvelser samt håndteringen af humanitær assistance, omfattede over 8.000 deltagere fra 19 forskellige lande. Men ved øvelsens afslutning forblev omkring 700 kampklare amerikanske soldater tilbage i Jordan. Omkring 300 amerikanske soldater befandt sig allerede i landet for at rådgive den jordanske regering samt for at træne jordanske styrker i at imødegå konsekvenser af Syrien-krisen, og med den nye troppetilgang runder den samlede amerikanske militære tilstedeværelse i landet 1000 mand. Den nye amerikanske håndsrækning til Jordan omfatter foruden kampklare soldater også Patriot missilbatterisystemer samt en eskadrille F-16 jagerfly.

Udlånet af amerikansk mandskab samt krigsmateriel er sket på den jordanske regerings opfordring, og årsagen er den anstrengte sikkerhedssituation i landets nabolag. Ifølge den jordanske premierminister Abdullah Ensour skal de amerikanske styrker forstærke Jordans forsvar imod sikkerhedstrusler fra det borgerkrigshærgede Syrien, som truer med at flyde over grænsen til Jordan. Præsident Obama har meddelt den amerikanske kongres, at udstationeringen tjener USA’s ”nationale sikkerheds- og udenrigspolitiske interesser, inklusiv de vigtige nationale interesser i støtten af Jordans sikkerhed samt regional stabilitet”, samt at de amerikanske tropper vil blive i landet så længe sikkerhedssituationen kræver deres tilstedeværelse. “Det vil komme an på, hvordan situationen i Syrien udvikler sig”, sagde ligeledes general Martin Dempsey, øverstbefalende for den amerikanske forsvarsstab, da han i sidste uge besøgte Jordan. Han udtalte, at de amerikanske tropper kan forblive i landet i årevis.

Stærke strategiske bånd
Den jordanske premierminister Abdullah Ensour har understreget, at tilgangen af amerikanske tropper ikke reflekterer et snigende krigsengagement i Syrien, men udelukkende handler om at forsvare Jordans egen stabilitet imod Syrien-krisens usikkerhed. Risikoen for raketangreb, angreb med kemiske våben samt angreb fra radikale al-Qaida-affilierede grupperinger i Syrien vækker stor bekymring hos det jordanske lederskab.

De amerikanske tropper er tiltænkt en stabiliserende rolle i en tid præget af dyb uvished, og håndsrækningen illustrerer landenes langvarige og stærke strategiske bånd på statsniveau. Siden Kong Husseins tid har Jordan været en nær strategisk samarbejdspartner for USA i den mellemøstlige region. Monarkiet samarbejder med amerikanerne om en række sikkerhedspolitiske mål, og siden 1994 har det jordanske lederskab urokkeligt opretholdt sin strategisk vigtige (men blandt store dele af Jordans befolkning temmelig upopulære) fredsaftale med Israel, ført et tæt efterretningssamarbejde med USA (og mere stiltiende med Israel) i bekæmpelsen af terrorisme, diskret hjulpet med logistisk støtte under den amerikansk-anførte invasion af Irak i 2003 og har i samspil med USA spillet en aktiv rolle i den palæstinensisk-israelske fredsproces.

Det syriske kaos
Jordan er med amerikanske øjne for central til at blive suget ind i det syriske kaos, og stabilitet i Jordan er en amerikansk kerneinteresse. Landets geopolitiske placering i regionen (lokaliseret midt imellem Israel, Syrien, Irak og Saudi Arabien) har desuden gjort territoriet til en vigtig bufferzone, der adskiller Israel fra potentielle arabiske fjender, samt vanskeliggør spredningen af uønskede ideologiske strømninger, ustabilitet og vold i regionen. Jordans geografiske placering er værdifuld, ikke mindst med henblik på at sikre Israels sikkerhed, og monarkiets symbiotiske samarbejdspolitik med USA kommer med en pris.

Siden Jordans uafhængighed har landet været dybt afhængigt af udenlandsk økonomisk samt militær støtte, og landets mangel på naturressourcer, dets stagnerede vækst, korruption, høje befolkningstilvækst samt arbejdsløshed har ikke gjort behovet mindre i dag. Det positive forhold til Vesten, til vigtige donorlande som USA og olierige arabiske Golf-stater, samt til internationale låneinstitutioner som Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken, er overvejende blevet opbygget gennem en betydelig jordansk imødekommenhed over for amerikanske interesser i regionen.

Belønning for fred
Som belønning har USA siden 1950erne kvitteret med bilateral økonomisk samt militær assistance til Jordan for et samlet beløb på $10,72 mia. i 2009. Den eksakte årlige støtte har varieret i niveau, men har generelt været mere rundhåndet i perioder, hvor Jordan har været under internt eller eksternt pres, samt i perioder, hvor amerikanerne har fundet fælles fodslag med jordanerne om strategiske mål i regionen.

Da Jordan underskrev sin fred med Israel i 1994, fraskrev USA eksempelvis jordansk gæld for $700 millioner og hævede sin støtte fra under $50 millioner (i 1994) til over $220 millioner (i 1999). I perioden 1998 til 2008 firedoblede USA sin årlige assistance til Jordan fra $223 millioner (i 1998) til anslåede $912 millioner (i 2008), og siden udgjorde den samlede årlige amerikanske støtte til Jordan gennemsnitligt over $700 millioner per finansår. Den kraftige stigning reflekterede formentlig Bush-regeringens taknemmelighed over Jordans engagement i ”krigen mod terror”, dets hjælp til at genopbygge og stabilisere nabolandet Irak efter den vestlige invasion og Jordans kronisk udsatte position som ”nabo” til den palæstinensisk-israelske konflikt.

I 2008 indgik partnerne en aftale for en femårig periode, som indebar årlige amerikanske donationer på $660 millioner, heraf $360 millioner i økonomisk støtte (ESF) samt $300 millioner i militær støtte (FMF). I hele regionen modtager kun Israel i dag mere amerikansk økonomisk assistance per indbygger end Jordan, og landet er desuden, som et af få lande i regionen, blevet tilgodeset af USA med en frihandelsaftale.

Forventning om yderligere assistance
Den historiske kontinuitet taget i betragtning, overrasker det næppe, at USA netop nu, hvor Jordans sikkerhed igen er truet af dyb regional ustabilitet, forventes at hæve sin årlige udenlandske assistance til Jordan fra 2014. Den nye støttepakke skal afbøde Jordans tunge omkostninger forbundet med håndteringen af den syriske flygtningestrøm, og hvis den bliver godkendt i den amerikanske kongres til september, så vil Jordan fra næste år modtage ekstra $340 millioner årligt, hvilket vil få den årlige amerikanske støtte til at runde $1 milliard.

Det økonomiske afhængighedsforhold har kraftigt bidraget til, at Jordan på statsniveau bliver regnet for det måske mest provestlige, Israel-venlige og (med amerikanske øjne) moderate land i den arabiske verden. Det Hashemitiske monarkis stærke forbindelse til USA har traditionelt gjort det meget lydhør over for amerikanske, samt israelske, strategiske interesser i regionen, og Jordan er fortsat en nøglespiller i sin amerikanske sponsors bestræbelser på at promovere USA’s model for fred og stabilitet i Mellemøsten.

560.000 syriske flygtninge i Jordan
Den syriske borgerkrig har nu, ifølge FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon, kostet 100.000 menneskeliv siden udbruddet i marts 2011. Den medfølgende flygtningekrise er blevet udråbt til den værste siden folkemordet i Rwanda, og Jordan huser nu mindst 560.000 syriske flygtninge. Deres tragiske skæbner bærer vidnesbyrd om, at konflikten allerede har bredt sig til Jordan, og at borgerkrigens vold risikerer at gøre det samme. For det jordanske lederskab er det afgørende, at den syriske konflikt inddæmmes og at mulige angreb på landet afskrækkes. USA’s militære håndsrækning illustrerer det langvarige strategiske partnerskab med det jordanske monarki, og det sender signalet, at i en tid præget af dyb regional usikkerhed og konflikt, der vil amerikanerne beskytte deres jordanske allierede.