Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Grøn eksport

Massiv plan for investeringer i infrastruktur er en realitet

“Vi har taget et monumentalt skridt fremad som nation,” lød det fra præsident Joe Biden ovenpå vedtagelsen af ambitiøs økonomisk plan.

"Vi har taget et monumentalt skridt fremad som nation," lød det fra præsident Joe Biden ovenpå vedtagelsen af ambitiøs økonomisk plan.

Præsident Joe Biden kunne næsten ikke undertrykke sin latter, da han annoncerede, at “Infrastructure Week” endelig er kommet til Washington.

Med et forhandlingsforløb, der var næsten lige så bumlet, fuld af huller og faretruende nær kollaps, som nogle af USA’s hårdest ramte veje, er det langt om længe lykkedes Repræsentanternes Hus at vedtage en infrastrukturpakke, som allerede var godkendt i Senatet.

Den vil over de næste år sprøjte 1.000 mia. dollar ud i den amerikanske økonomi til blandt andet veje, broer, bredbånd og klimatiltag og -tilpasninger.

Infrastruktur har været på adskillige præsidenters dagsordenen, uden at det har stoppet forfaldet. Fra en førsteplads, er USA’s infrastruktur faldet til en 13. plads internationalt, ifølge World Economic Forum, som Biden tidligere har påpeget.

“Biden er lykkedes med det, som hverken Trump eller Obama kunne, nemlig at investere i den amerikanske infrastruktur, som har været enormt forsømt i flere årtier, siger Louis Funder, chef for DI i USA til Ritzau, ifølge B.dk og tilføjer:

“Det er et meget stort stykke politiske arbejde af Biden.”

Pakken sprøjter 1.000 milliarder dollar ud i den amerikanske økonomi i de næste fem år. Som et element i investeringerne er et stærkt klimafokus, hvilket kan være til gavn for danske virksomheder.

Bidens fokus på at koble grøn omstilling med amerikansk produktion og amerikanske job fornægter sig ikke. Planen vil belønne virksomheder for at producere “solpaneler, vindmøller, batterilagring og energi til elektriske køretøjer fra skolebusser til personbiler”, lød det fra Biden i en udtalelse om planen.

Virksomheder skal også belønnes for at betale gode lønninger og at få materialer til deres produkter fra USA.

Ikke mindre end 45.000 broer og 1 ud af 5 motorveje i USA’s store byer er i dårlig forfatning ifølge Det Hvide Hus. Planen afsætter 110 mia. dollar til reparation af dem, oveni eksisterende budgetter.

Planen skal også medvirke til at modernisere lufthavne og havne gøre op med de “flaskehalse” USA pt oplever i sine store havne og som er med til at skabe kaos i de globale forsyningskæder for henholdsvis 25 og 17 mia. dollar.

65 mio. dollar går til at styrke elnettet og overgangen til ren energi, mens 50 mia. dollar går til klimatilpasning, der skal gøre USA mindre sårbar over for alt fra oversvømmelser til hedebølger.

Rent drikkevand til alle amerikanere er ligeledes et vigtigt element i pakken med et budget på 55 mia. dollar. Det er et problem for op til 10 millioner husholdninger og for 400.000 skolebørn. Der er desuden fokus på grønne områder, som udrulningen af 500.000 ladestationer landet over samt målet om, at 50 pct. af bilparken skal være elektrisk i 2030.

Demokraterne fik pakken vedtaget natten til lørdag dansk tid ved hjælp af 13 republikanere i Repræsentanternes Hus, skriver Washington Post. I alt stemte 228 for og 206 imod. Dermed lykkedes det ikke den del af Demokraterne, som ønskede at koble afstemningen om infrastrukturpakken sammen med afstemningen om den endnu større investering i social infrastruktur.

Den del af Bidens Build Back Better-plan går Repræsentanternes Hus videre med i midten af november. Ved pressemødet stillede flere journalister dog spørgsmål ved, om det vil lykkes at få vedtaget den, når nu moderate demokrater har fået held til at få vedtaget den langt mere populære infrastrukturaftale.

Se hele planen her.

Tine Brødegaard Hansen er erhvervsredaktør på Kongressen.com. Hun har en mastergrad i journalistik fra Syddansk Universitet og har tidligere været redaktør på Sustain Report og digital redaktør på blandt andet Eurowoman.dk, Altfordamerne.dk og Folkekirkens Nødhjælp. Mobil: 51881722 Mail: tine@kongressen.com

Læs også:

Podcast

Anders Agner og Lars Mathiasen fortæller historien om Kennedy-mordet og dagene derpå i podcastserien her.

Politisk analyse

Matt Gaetz' exit er seneste eksempel på den armlægning, der er i gang mellem Trump og kongrespolitikerne, vurderer Camilla Sebelius.

Courtroom

Trump har udpeget den kontroversielle politiker til det magtfulde embede som justitisminister, selvom han er under undersøgelse for flere lovbrud

Podcast

Anders Agner og Camilla Sebelius analyserer ugens aktuelle begivenheder i amerikansk politik. Lyt med her

Copyright © 2021 Kongressen