Jobskabelsen i august i USA skuffede iagttagere fælt. Men der er ingen grund til at tro, at det er tegn på, at væksten i USA bremser op, mener Andreas Østerheden, chefstrateg i Nordea.
Høje forventninger gav store skuffelser, da antallet af nye amerikanske job i august blev offentliggjort fredag. For mens analytikere, økonomer og andre iagttagere havde sat næsen op efter 733.000 nye job, landede facit kun på 235.000. Det er et skarpt fald i forhold til jobtallene i juli, der var helt oppe at ringe på over en million nye job.
Men det amerikanske marked er stadig stærkt, så danske eksportører skal ikke bekymre sig af den årsag, lyder meldingen fra Andreas Østerheden, chefstrateg i Nordea, som her svarer på fem spørgsmål om de nye jobtal.
Hvad ved vi, om årsagen til, at de amerikanske jobtal i den grad lå under forventningen?
"Generelt vil man opleve store udsving i et tal som de amerikanske jobtal. Fredagens jobrapport var dog væsentligt svagere end ventet. Hovedårsagen til den svagere rapport synes at være jobskabelsen i servicesektoren inden for oplevelses- og hotel industrien. Blandt årsagerne til dette er det mest sandsynlige, at spredningen af deltavarianten spiller disse data et puds. En sektor der ellers de sidste fire måneder har oplevet en jobskabelse på over 300.000 nye jobs om måneden."
Når jobtallene viser fremgang siger man, at det er godt for dansk eksport - hvad kan det betyde for danske virksomheder med eksport til USA, at tallene skuffer?
Artiklen, du gerne vil læse, er en del af Kongressen Business
Kongressen Business er vores nye initiativ målrettet danske virksomheder med erhvervsinteresser i USA.
Kom indenfor: Du kan læse med ved at købe et abonnement eller starte et prøveabonnement på to uger.
Har du allerede adgang til Kongressen Business?
Log ind her:
Tine Brødegaard Hansen er erhvervsredaktør på Kongressen.com. Hun har en mastergrad i journalistik fra Syddansk Universitet og har tidligere været redaktør på Sustain Report og digital redaktør på blandt andet Eurowoman.dk, Altfordamerne.dk og Folkekirkens Nødhjælp. Mobil: 51881722 Mail: tine@kongressen.com