Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Filmen, Sarah Palin afskyr

Filmatiseringen af bestselleren ’Game Change’ om 2008-valgkampen har været ventet med spænding, ikke mindst på grund af fremstillingen af vicepræsidentkandidaten, Sarah Palin. I aften kl. 20 sendes den omstridte film på DR 2

Når julekortene om kort tid begynder at komme med posten, skal forfatterne John Heilemann og Mark Halperin næppe regne med, at der i bunken befinder sig en hjertelig hilsen fra den tidligere vicepræsidentkandidat, Sarah Palin. Den tidligere guvernør fra Alaska, der blev verdenskendt i forbindelse med 2008 valgkampen, har ved flere lejligheder harceleret imod de to forfatteres fremragende bog ’Game Change’, der på nærmeste hold skildrer den historiske valgkamp, der gjorde Barack Obama til præsident. Bogen, der udkom i begyndelsen af 2010, har fuldt fortjent høstet masser af roser og blev så stort et hit, at HBO købte rettighederne til at filmatisere værket.

Tilblivelsen af filmen er blevet dækket flittigt i medierne. Ikke mindst nyheden om, at Sarah Palin i filmen ville blive spillet af Julianne Moore, mens John McCain ville blive portrætteret af Ed Harris. Og de høje forventninger blev indfriet. Således høstede filmen masser af priser, inklusiv fem Emmy-statuetter, blandt andet til Julianne Moore for sin skildring af den kontroversielle eks-guvernør.

Republikanerne i fokus
Modsat bogen, der både fortæller historien om Barack Obama, Hillary Clinton og John McCains kampagner, har man i filmen valgt at holde det primære fokus på, hvad der foregik hos Republikanerne. Og det er ikke udelt positivt, hvad filmen viser, især ikke om vicepræsidentkandidaten. Af samme grund har Palin da også langet hårdt ud efter filmen, som hun har kaldt ’ligegyldig’. På samme måde udtalte John McCain i forbindelse med filmens amerikanske premiere tidligere i år, at der skulle en kold dag i Arizona til, før han ville sætte sig og se filmen.
I aften klokken 20.00 får de danske seere muligheden for at følge filmatiseringen af det republikanske 2008-drama, når DR 2 sender den knap to timer lange film.

Anders Agner Pedersen er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Grundlagde Kongressen.com i 2012 og er en af landets mest benyttede USA-analytikere i både i tv og radio. Medvært på de populære podcastserier ‘POTUS’ og ‘Kennedyland’ og forfatter til flere bøger om amerikansk politik, blandt andet 'KENNEDY', 'De Største Taler' og senest 'Kampen Om Det Hvide Hus'. Skriver på en ny bog om amerikansk politik, der udkommer i 2025.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen