Argo sætter fokus på Carters iranske mareridt

Gidseldramaet på den amerikanske ambassade i Iran for cirka 30 år siden blev en væsentlig faktor i Jimmy Carters valgnederlag i 1980. Operation Argo med Ben Affleck i hovedrollen skildrer den mindre kendte del af den dramatiske historie

Der var mange grunde til, at Jimmy Carter i 1980 tabte præsidentvalget til Ronald Reagan med et brag. Dels var Carter oppe imod en stærk modstander, som forstod at kommunikere til også demokratiske vælgere på en måde, der fungerede. Dels havde Carter et splittet parti bag sig som følge af en længere primærvalgkamp, hvor den indflydelsesrige senator fra Massachusetts, Ted Kennedy, havde udfordret den siddende præsident. Det lykkedes ganske vist ikke at vælte Carter i den forbindelse, men Kennedys sejr i blandt andet New York gjorde, at det langt fra var et samlet parti fuld af begejstring, der stod bag Carter under valgkampen.

Men den årsag, som oftest bliver nævnt i forbindelse med årsagen til Carters nederlag, var gidseldramaet i Teheran, hvor 52 amerikanske statsborgere i 444 dage blev holdt som gidsler. Årsagen var, at præsident Carter havde givet asyl til den væltede iranske shah, Mohammed Reza Pahlavi, som i februar 1979 var blevet væltet af det iranske folk til fordel for Ruhollah Khomeini. Shahen havde været en barsk leder og var langt fra elsket af iranerne, hvilket også var grunden til, at iranerne blev rasende over, at Carter gav ham asyl. Det udviklede sig til en heftig diplomatisk krise mellem USA og Iran, som kulminerede den 4. november 1979, hvor vrede demonstranter stormede den amerikanske ambassade i Teheran.

Stor indflydelse på 1980 valgkampen
Gidseltagningen blev et stort tema i USA, hvor Jimmy Carter ved valget i 1980. Carter havde i forvejen ikke noget særlig stærkt mandat i ryggen. Han havde ganske vist besejret Gerald Ford tilbage ved valget i 1976, men taget i betragtning af, at det var manden, der havde først afløst og herefter benådet Richard Nixon i kølvandet på Watergate-skandalen, så havde Carters sejr ikke været overbevisende. Han blev i det hele taget opfattet som en svag præsident, og gidseldramaet i Teheran bidrog på ingen måde til at ændre det billede. For hvordan kunne en amerikansk præsident tillade, at amerikanske statsborgere blev holdt som gidsler? Og hvorfor gjorde præsidenten ikke noget for at få dem fri, lød spørgsmålene blandt amerikanerne.
Som både tiden og valgkampen skred frem, var der fortsat ikke noget, der tydede på, at gidslernes tilfangetagen ville slutte. Tværtimod udstillede situationen Carters problemer og med en Ronald Reagan i absolut topform, var nederlaget så godt som sikkert.

Carters kvaler
Carter selv har adresseret situationen i sine erindringer ’Keeping Faith’ fra 1982, hvor han i bogens sidste del skildrer hans sidste år ved magten, herunder gidseldramaet i Teheran. Carter skriver blandt andet:
”Tidligere på året (1980) havde jeg ikke set gidseldramaet som noget, der kunne skade mig politisk. På mange måder havde folk faktisk været på min side. Men nu var det tungsind, jeg følte over gidslernes situation kombineret med den erkendelse at udvalget af præsidentvalget meget vel ville afhænge af deres frihed. (…) Valgdagen var årsdagen for gidseltagningen, og hele mandagen og tirsdagen var der en lind strøm af historier, der genopfriskede de triste begivenheder, der havde fundet sted de forgangne 52 uger. (…) Efter det om søndagen (to dage før valget, red.) stod klart, at gidslerne ikke ville blive frigivet, vidste jeg, at min opbakning var faldet markant,” skriver Carter blandt andet. I bogens afslutning erkender Carter desuden, at hans håndtering af gidseldramaet i Teheran spillede en rolle i forhold til det nederlag, han endte med at lide til Ronald Reagan.

Historien om de seks ‘canadiere’
Gidseldramaet, der altså var med til at gøre Carter til en ’one-term-president’, er nu blevet til en film med Ben Affleck i hovedrollen. Filmen skildrer på glimrende vis, hvad der lå til grund for det anspændte forhold mellem USA og Iran, og hvordan selve gidseltagningen fandt sted den novemberdag i 1979. Men i stedet for at beskrive Carters kvaler eller fokusere på situationen på den amerikanske ambassade, er fokus i stedet på en mindre del af historien, som handler om de seks amerikanere, der nåede at spille væk fra ambassaden, da den blev besat. De seks søgte ly på den canadiske ambassade, og en særpræget redningsaktion for at få dem ud af Iran blev iværksat af CIA.
Filmen, der også er instrueret af Ben Affleck, har fået flotte anmeldelser i både danske og internationale aviser, og nævnes af mange som et mulig Oscar-kandidat. Om Jimmy Carter er blandt de folk, der vil tage plads i biografsalens mørke for at følge dramaet, er mere tvivlsomt. Han vil næppe have det store behov for at genopleve den historie, der var en del af grundlaget for, at hans tid i Det Hvide Hus kun varede i fire år.