Et skridt nærmere en immigrationsreform

De godt 11 millioner illegale indvandrere i USA er kommet et skridt tættere på amerikansk statsborgerskab. Det er konklusionen, efter at Senatet netop et blevet enige om den største reformaftale af det amerikanske immigrationssystem siden midten af 1980’erne

CAPITOL HILL UPDATE: 14 republikanere valgte at tilslutte sig demokraterne i Senatet, og lovforslaget blev dermed vedtaget med stemmerne 68-32. Et imponerende resultat set i lyset af, hvor polariseret og ukonstruktiv den lovgivende forsamling har været de seneste år. Nu skal lovforslaget så behandles i Repræsentanternes Hus, som hidtil har været afvisende over for reformen i sin nuværende form.

En vej til statsborgerskab
Senatets udkast til en gennemgribende immigrationsreform betyder blandt andet, at personer, der har boet illegalt i USA fra før 2012 kan få midlertidig opholdstilladelse, efter de har betalt bøder, afgifter og skatter for det illegale ophold og har bestået et baggrundstjek. De kan ansøge om permanent opholdstilladelse efter 10 år, og det vil i alt tage 13 år at blive amerikansk statsborger.

Desuden har loven fastlagt et vist lønniveau for de legale ufaglærte gæstearbejdere, så de ikke kan udkonkurrere amerikanere på lønnen, og man har samtidig gjort det lettere for virksomheder at give visa til højtuddannede immigranter.

Endelig skal der efter republikansk krav indføres skrappere grænsekontrol. Det betyder blandt andet opsættelsen af et 1200 kilometer langt hegn ved den sydlige grænse til Mexico, mere elektronik overvågning og en fordobling af grænsevagter fra 20.000 til 40.000.

Ottemandsgruppens svendestykke
Forslaget til den nye immigrationslov er kulminationen på mere end seks måneders intense forhandlinger bag lukkede døre såvel som på gulvet i Senatet.

Forhandlingerne har været drevet af den såkaldte Gang of Eight; en politisk arbejdsgruppe bestående af fire demokrater og fire republikanere, inklusive to af de dygtigste og mest magtfulde senatorer John McCain (R) og Chuck Schumer (D).

De otte kongresmedlemmer, som alle har stærke bånd til interessegrupper på området, har ført en meget disciplineret politisk kampagne og vist vejen for et tværpolitisk kompromis. De har derfor været fuldstændigt afgørende for, at et lovforslag har været muligt.

Konservativ modstand kan dræbe reformen
På trods af de positive takter fra Senatet er der stadig et stykke vej til, at en reform kan blive en realitet. For at det sker, skal lovforslaget også godkendes af det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus, og her er modstanden mod tiltagene på immigrationsområdet stadig betydelig.

Mange konservative republikanere mener, at Senatets forslag ikke i tilstrækkelig grad beskytter den sydlige grænse mod ulovlig indvandring, og at det ikke straffer folk, der har overtrådt amerikansk lovgivning, hårdt nok. Desuden mener kritikere, at øget indvandring vil gøre det vanskeligere at finde arbejde, og at de økonomiske omkostninger ved en reform vil resultere i højere skatter til mange amerikanere.

Formand for det republikanske flertal i Huset, John Boehner, udtalte i sidste uge, at lovforslaget kun kommer til afstemning, hvis der er flertal for det blandt partiets medlemmer af kammeret.

Resultatet kan meget vel være, at Repræsentanternes Hus præsenterer deres eget mere konservative udkast til en immigrationsreform, som så skal forhandles med Senatet. Med andre ord kan en reform med støtte fra begge Kongressens kamre have lange udsigter. Mange analytikere tror og håber dog, at et samlet lovforslag kan være klar til underskrivelse i slutningen af året.

Voksende enighed om reformens fordele
Grunden til den relativt store optimisme omkring loven er, at republikanere såvel som demokrater i begge kamre er begyndt at indse de partimæssige og samfundsøkonomiske fordele ved en immigrationsreform.

Republikanerne har brug for at tiltrække flere af det voksende antal latinoer i USA, hvis partiet skal have en chance for at vinde fremtidige valg og dermed tippe magtbalancen i Washington. Valget i 2012 viste med al tydelighed, at Mitt Romneys hårde retorik mod illegale indvandrere var med til at distancere partiet fra den latinovælgergruppe, som i høj grad endte med at sikre Obamas sejr.

Demokraterne ser på den anden side en god mulighed for at give statsborgerskab og dermed stemmeret til en stor gruppe potentielle vælgere, der kan bidrage til den markante støtte, som partiet har fået blandt immigranter ved de seneste valg. Ved præsidentvalgene i både 2008 og 2012 fik Obama godt 7 ud af 10 af latinostemmerne.

Desuden ser moderate kræfter hos begge partier en økonomisk gevinst i at give statsborgerskab til illegale indvandrere. Som den politiske analytiker fra CNN, Fareed Zakaria, sagde, da jeg interviewede ham i maj, vil en immigrationsreform uden tvivl have positiv indvirkning på USA’s økonomi, fordi flere legale immigranter vil betyde mindre sort arbejde og flere skattedollars i den slukne statskasse.

Kan reformen redde Obamas eftermæle?
Præsident Obama roste umiddelbart efter kompromisset Senatets gode arbejde og opfordrede samtidig Repræsentanternes Hus til at arbejde konstruktivt videre med reformen.

Og det vedtagne lovforslag kommer da også belejligt for Obama. Efter de kuldsejlede budgetforhandlinger og våbenstramninger har han sat alle sejl ind for at få gennemført en større immigrationsreform. En løsning på USA’s voksende problem med illegale indvandrere vil kunne redde dele af hans eftermæle i hans anden regeringsperiode. Den har mest af alt har været præget af støjen fra en fastfrossen kongres, brudte valgløfter og mindre politiske skandaler.

Men Obama har travlt. For en reform skal helst i hus, inden valgkampen til midtvejsvalget i 2014 for alvor går i gang. Jo tættere valget kommer, jo mere vil Kongressens medlemmer fokusere på egne genvalg og dermed blive påvirket af holdningerne i deres lokaldistrikter.