Jeg hylder den amerikanske pionerånd

Erhvervsmanden Asger Aamund er ikke i tvivl. Den amerikanske iværksættertrang er en af grundene til, at USA på mange områder er et mere dynamisk samfund end det danske. Derfor er det også positivt, at flere unge lader sig inspirere af amerikanerne og starter egen virksomhed, mener Aamund

Af Anders Agner Pedersen og Jens Aagaard

SAMTALER OM AMERIKA: En dansk og en amerikansk iværksætter står og taler sammen. De er begge gået ned med deres virksomhed. ’Hvad sagde dine venner’, spørger danskeren? ’De sagde godt forsøgt. Op på hesten igen. Det skal nok komme en dag’, svarer amerikaneren. Danskeren kigger spørgende på amerikaneren og ryster lidt på hovedet. ’Det var pokkers. Mine sagde, at det var, hvad man kunne forvente og jeg skulle tage og få mig et rigtigt arbejde’.
Erhvervsmanden Asger Aamund læner sig tilbage i den gule lænestol, der står placeret nogenlunde midt i det store kontor på det ydre Østerbro, hvor Kongressen.com møder ham til en samtale om Amerika. Før nævnte situation er et tænkt eksempel, men kunne, ifølge Aamund, meget vel være virkelighed. For modsat amerikanerne, er vi i Danmark stadig meget påpasselige med at springe ud som iværksættere. Og dem, der går mod strømmen og gør det, må være forberedte på at blive mødt med en hvis portion skepsis fra sine omgivelser. Og der ville det være forfriskende, hvis den danske mentalitet bevægede sig bare en smule i retning af den amerikanske, mener Asger Aamund:
”Vi kan virkelig lære noget af amerikanerne, hvad angår deres iværksættertrang. Vi er heldigvis ved at blive inspireret af dem. Der er en betydelig kultureksport fra USA, som omfatter andet end hamburgeren, fuckfingeren, Anders And og den slags.  Her tænker jeg netop på iværksætterånden. For 15-20 år siden var der ikke ret mange iværksættere i Danmark og man syntes at de unge mennesker, der kom ud fra universiteterne skulle have stillinger i ministerierne eller en af de store virksomheder. Det kombinerede tryghed med ansættelse og det at være i et firma med prestige. Plus at man tjente gode penge og kunne gøre karriere, hvilket danskerne var glade for. Det har altså ændret sig meget, fordi i dag, er det, der rykker de unge mennesker, at man sammen med en gruppe andre gutter går ind og starter sit eget firma, er sin egen herre, er økonomisk uafhængig selv om man får nogle tæsk hen ad vejen, får et liv hvor man ikke er afhængig af overførselsindkomster. Det har sat sit præg på den unge generation der vokser frem. Vi har så en hel del bremser, som amerikanerne ikke har. Vi har blandt andet haft en iværksætterskat, som nu heldigvis er afskaffet. Men ånden er ved at være der, og der er flere og flere unge mennesker, der godt tør starte selv.”

Den enestående pionerånd
Selv om der altså, ifølge Asger Aamund, er ved at ske en mentalitetsændring blandt de unge, som gør, at de i langt højere grad tør tage springet som iværksættere, så er der fortsat lang vej til, at vi i Danmark parkerer det, som Asger Aamund betegner som funktionær-mentaliteten. Der er vi fortsat langt bagefter USA:
”Amerikanerne har en pionerånd som er enestående. Der er en stor tro på egne evner og om at være succesfuld. Amerikanerne er ikke bange for nederlaget. Hvis en mand her i Danmark vil være iværksætter og så går ned med virksomheden, så kommer vennerne og siger: ’Der kan du selv se, det kan jo ikke nytte at du skal prøve at være anderledes end vi andre er. Få nu en funktionærstilling med pension, så går det nok det hele.’ I USA er det anderledes. Der går man hen og rejser ham op igen og siger: ’Det var flot at du prøvede. Det gik ikke særlig godt, men du skal prøve igen. Det går nok bedre næste gang.’ Så man roser ham, giver ham et klap på skulderen, hjælper ham op på hesten og siger: ’Så rider vi igen.’ Der er en verden til forskel på de to måder at se på tingene. USA er, modsat Danmark, ikke et funktionærsamfund. Det er en nation af iværksættere og det er en af de gode ting ved USA,” siger Asger Aamund og uddyber:
”Men det er jo ikke sådan, at de så er 320 millioner individualister. De er faktisk gode til at arbejde i hold. De fleste problemer løser de i hold. Når man er til møde i et amerikansk advokatfirma, så er det meget anderledes end det er i Danmark. Der møder du med din advokat, og hvis han eller hun har brug for det, bliver der kaldt yderligere en ekspert ind. I USA starter det første møde med, at du sidder med tolv advokater og de snakker og de snakker og man tænker: ’bliver de da aldrig færdige?’ Men når de så er færdige, har de været hele kompasset rundt. Vendt hver en sten på marken. Derefter har man så med en eller to advokater at gøre, men det at de har bragt hele holdet ind som en slags sagsbearbejdere betyder, at de er meget grundige og når hele vejen rundt. Det har vi selv set i Bavarian Nordic. Vi har et meget tæt samarbejde med den amerikanske regering om leverancer af kobbervaccine. Det er en meget langsommelig affære. Der er et hav af komiteer, udvalg og departementer, og de rykker sig ikke ud af stedet, hvis ikke de alle sammen er enige. Men når dagen er slut, så kommer de med en rigtig god afgørelse, fordi de har været teknisk, kommercielt, forsvarsmæssigt og strategisk rundt før de beslutter sig. Man siger at Vorherres mølle maler langsomt, men den amerikanske regerings mølle maler endnu langsommere. Men de er gode til at finde frem til den rigtige løsning, når bare der er gået lidt tid. Det var det, som Churchill sagde i sin tid: ’Amerika gør altid det rigtige, når alle andre muligheder har været afprøvet’.”

Amerika er et undervurderet fænomen lige nu
Netop dynamikken i det amerikanske samfund og viljen til at lykkes er, ifølge Asger Aamund, en af de væsentligste grunde til, at supermagtens styrke fortsat er intakt. Han har derfor også kun hovedrysten til overs for dem, der mener, at USA’s rolle i det internationale samfund bliver mindre for hver dag, der går:
”Amerika for mig er nok det mest undervurderede fænomen lige i øjeblikket. Den reaktionære, kulturradikale fløj her i Danmark har meget travlt med at tale USA ned i støvet og sige, at det snart er fortid, kineserne løber med det hele og USA er ved at udspille deres rolle både politisk og økonomisk. Det er folk, der ikke ved, hvad der foregår og som fuldstændig undervurderer den enorme dynamik, der er i det amerikanske samfund. Amerika er teknologisk førende på samtlige områder. IT, biotek, olieudvinding, alt. Det er det land, der med afstand udtager flest patenter inden for de højteknologiske områder, også inden for min egen industri. Det er kombineret med at man i USA har en nationalånd og en kampvilje og en vindermentalitet, som gør, at teknologien kombineret med den indstilling gør dem til en klar vindernation og der er ikke noget andet samfund i verden, der når USA til sokkeholderne. De udvider afstanden teknologisk til resten af verden. Der er flere, heriblandt Kina, der er ved at komme med, men den dynamik og målrettethed, man har i USA, kan de slet ikke konkurrere med. Selvfølgelig må man anerkende, at de lige nu sidder med en stor statsgæld, men den skal de såmænd nok få gnavet af. Nu bliver de snart selvforsynende med energi, så det er kun et par hurtige skridt frem, så har de fået bragt det under kontrol. De har selvfølgelig været lammet af finanskrisen, fordi den startede derover. Men efter min mening dundrer Amerika for fuld fart fremad og jeg ser absolut ikke USA som en fortidslevning, der som en anden ridder sidder i en skinnende rustning og er død indeni. Der er mange, der gerne vil tale USA ud af verdenshistorien og som forsøger at tegne et billede, som de så håber, bliver virkelighed, men som absolut ikke er realistisk. Det går lige nøjagtig den modsatte vej.”

Kvaliteten af amerikanske graduates er højere
En af grundene til, at Asger Aamund er overbevist om, at USA styrke vil være intakt fremadrettet, hænger sammen med det niveau, som især dimittender fra eliteuniversiteterne har. Og i en stadig mere globaliseret verden giver det dem en klar fordel sammenlignet med danske dimittender, hvis de eksempelvis vil have job i Bavarian Nordic, hvor Aamund er bestyrelsesformand:
”Kvaliteten af amerikanske graduates er meget højere end den danske, fordi de skal betale for at gå på universitetet. Mange af dem serverer så hamburgers hos McDonald’s om aftenen og så læser de om dagen. Det er sværere og udskilningsløbet er hårdere. Du bliver kylet ud, hvis ikke du leverer varen. Ikke som herhjemme, hvor det er en pølsefabrik, hvor universitetet får flere penge af staten, jo flere de uddanner. Derfor ved du, at når de kommer ud fra universiteterne i USA, så har de klaret sig gennem nåleøjet. Det er meget svært at komme ind på eliteuniversiteterne i USA. De plejer at sige, at det svære er ikke at få en grad fra Stanford, det svære er at komme ind på Stanford. Det er faktisk rigtigt. Man ved, at når man får fat i en Stanford-biokemiker eller en Stanford-jurist, så sidder du altså med noget godt. Og det ved du sgu ikke, når du sidder med en dansk cand.jur. eller biolog. Der er du ikke sikker på det. Det kan være, at vedkommende er dygtig, men det kan også være, at vedkommende ikke er det, fordi de cykler lige igennem systemet alligevel. Der trænger vi til en meget mere elitær indstilling herhjemme i stil med den amerikanske.”

Ansvaret for dit liv er dit eget
At der er meget, vi her i Danmark kunne lære af amerikanerne, er Asger Aamund ikke et øjeblik i tvivl om. Og selv om han ser tegn på, at mange af danske unge er begyndt at tænke mere på samme måde som de unge amerikanere gør det, så ville han generelt ønske, at danskerne generelt ville begynde at tænke som amerikanerne, hvad angår det personlige ansvar. Det kunne, ifølge Aamund, skabe lidt af den dynamik, der kendetegner Amerika. For som det er lige nu, bliver Danmark kørt længere og længere agterud, mens USA og andre fremadstormende lande buldrer derudaf. Og jo større det hul bliver, jo sværere bliver det at lukke, påpeger Aamund:
”Den moderne dansker har den indstilling, at han gerne vil bestemme over sit eget liv, men han vil ikke have ansvaret for det. Hvis noget går galt, må det være samfundet eller de andres skyld. Det er i hvert fald ikke hans skyld. Den går jo ikke i USA. Der siger man, at enhver er sin egen lykkes smed. Du må tage ansvaret for dit liv. Du må være kaptajn for din egen tilværelse. Hvis det går ad helvede til, har du kun dig selv at takke for det. Det behøver ikke altid at være rigtigt, men sådan er indstillingen. Det er jo godt, hvis man gerne vil noget med tilværelse, at man ved at ansvaret for sit eget liv, kan man ikke løbe fra. Det står jo også i den amerikanske uafhængighedserklæring. For the Founding Fathers kunne jo virkelig deres bjergprædiken, hvor Jesus siger: ’I skal ikke sætte jeres lys under en skæppe, men på en lysestage, så det lyser for alle der er i stuen’. Den kristne etik forpligter folk til at yde deres yderste. Og det går rent ind hos amerikanerne. Det tror de virkelig på. Og det kunne vi virkelig lære noget af.”