Jeg oplever fortvivlelse blandt mange i Washington

I mere end ti år boede Torsten Jansen i Washington D.C. Først som korrespondent og siden som presseattache. Byen har en stor plads i hans hjerte, og derfor bekymrer det ham også at opleve den fortvivlelse der i disse år præger den amerikanske hovedstad

SAMTALER OM AMERIKA: Der er få byer, Torsten Jansen holder mere af end Washington D.C. Faktisk er det nok den mest fantastiske by i verden, når han tænker efter. I godt ti år boede han i den amerikanske hovedstad, først som korrespondent for Danmarks Radio tilbage i 1990’erne og siden hen som presse- og kulturattache for den danske ambassade. Et ophold, der sluttede i 2011, hvor Jansen besluttede sig for at vende næsen hjemad.
Helt sluppet Washington, har han dog på ingen måde. Tværtimod er det kun et par uger siden, at han sidst var et smut derover, fortæller han, da Kongressen.com møder ham til en samtale om Amerika over en kop kaffe på Christianshavn:
”Jeg holder utrolig meget af byen. Det er en meget sammensat by på rigtig mange områder. Det er som en lagkage, hvor der er fire stykker. Et af de fire områder hedder Northwest. Og i de knap ti år jeg boede der, tror jeg, at jeg har tilbragt omkring 98 procent af tiden i den del af byen. Det er meget sjældent man kommer i de andre bydele. Som journalist var jeg der et par gange for at lave reportager og da jeg var diplomat var jeg der, fordi vi havde nogle samarbejder med nogle skoler i de områder. Men langt det meste af tiden var jeg i Northwest. Jeg synes at Washington er den mest fantastiske by på hele kloden. Den er meget undervurderet. Danskerne elsker at rejse til New York og andre steder i USA. Men Washington er efter min mening helt fantastisk.”

Mange kloge mennesker på meget lidt plads
Der er flere grunde til, at Washington, ifølge Torsten Jansen, er en by med alt, hvad hjertet kan begære. For selv om det altoverskyggende omdrejningspunkt i byen er politik, politik og atter politik, ja, så rummer byen mange andre elementer:
”Der er mange ting, der gør Washington fantastisk. Byen er så international. Der er ikke det land på kloden, der ikke har en ambassade der. Ofte en meget stor en og med meget dygtige folk ansat. Det er en ting. En anden ting er at de har hele tænketanksmiljøet. Så uanset om du vil vide noget om meteorer eller sammensætningen af elefanters knoglemasse, så vil de førende eksperter på området sandsynligvis sidde i Washington. På grund af tænketankene, universiteterne og hele forskningsmiljøet. Der er få steder på kloden, hvor der er så mange kloge mennesker samlet på så lidt plads. Og det gør selvfølgelig at byen er utrolig interessant. Og så vil jeg sige en sidste ting, som skete under Clinton, men som især fik fart efter Obama blev valgt er, at det er blevet en meget hip by. Det er en by, som sætter dagsorden for rigtig mange ting. Der er et sjovt og ungt miljø, både musikalsk og kulturelt.”

Politik er byens puls
Nøjagtig som så mange andre storbyer, har Washington ændret sig med årene. Men modsat mange andre byer, hvor udviklingen afhænger af mange forskellige aspekter, er det oftest når én meget særlig person, flytter til byen, at byen indretter sig. Og det er, sker som udgangspunkt hver fjerde eller ottende år i midten af januar, fortæller Torsten Jansen, der tilbage i 2008 udgav bogen ’ObamaCity’ om netop Washington sammen med sin kæreste, journalisten Cathrine Gyldensted:
”Politik er det, der styrer byens puls. Og byen ændrer meget farve alt efter hvem der er præsident. Washington var meget anderledes da Bush var præsident. Pludselig så man cowboyhatte på hvert andet gadehjørne. Så kom Obama og der skete noget nyt. Det har en stor betydning, hvem der er præsident. Og det hænger sammen med, at der er så mange job i administrationen, der bliver skiftet ud, når der kommer ny præsident. Og det er helt klart, at en person som Obama har haft stor betydning for Washington.”

Uklædelig tendens til at se ned på Washington
At stemningen i Washington har været bedre, end den er i øjeblikket, kan de færreste være uenige i. En isnende kold stemning præger Capitol Hill, hvor Demokraterne og Republikanerne gennem flere år har ligget i krig med hinanden. En krig, der tager sit udspring i tiden, hvor Clinton var præsident, og som kører på noget, der kunne kaldes tredje runde i øjeblikket:
”Der er i de seneste år er kommet en meget uklædelig tendens til at se ned på Washington. Hvor det nærmest gælder om at skælde mest ud på Washington og så ellers skynde sig hjem til sin valgkreds og skrabe penge sammen. I stedet for at tage den proces, der fungerer i Washington alvorligt. Og det tror jeg er en af forklaringerne på, hvorfor de to partier har så svært ved at arbejde sammen. Fordi folk bruger næsten ingen tid på Washington, men skynder sig væk derfra. Sådan har det ikke altid været. Meget af polariseringen skete under Clinton. Han var den første præsident, som for alvor blev lagt for had af Kongressen. Reagan var også upopulær mange steder, men han havde en enorm evne til at samarbejde med Kongressen. Da Clinton kom til, var der noget ved ham, som var meget polariseret. De historier er velbeskrevet, men det skete samtidig med, at Newt Gingrich kom frem på scenen. Han er også meget polariserende, så der kom en klar konfrontation. Det fortsatte i begge Clintons valgperioder, blandt andet med rigsretssagen. Så kom Bush til, og blev meget dårligt hjulpet på vej af valget i 2000. Demokraterne følte, at Bush havde stjålet valget og at Al Gore var den legitime vinder. Samtidig var der også lidt payback time over det. Efter 9/11 var der lidt forsoning, men det varede ikke længe. Og det er så det, man nu ser i tredje runde med Obama. At der igen er lidt payback time over det, nu fra Republikanernes side. Og stemningen er nu blevet så forgiftet, at det er stort set umuligt at opnå resultater.”

Politikerleden værre end nogensinde
Netop fordi stemningen mellem de to partier er så forpestet, som det i øjeblikket er tilfældet, har et stort flertal af den amerikanske befolkning en stadig stigende følelse af politikerlede og utilfredshed med det politiske system. For i en tid, hvor USA er udfordret på mange fronter, burde de folkevalgte være optaget af at løse de problemer, vælgerne dagligt slås med, i stedet for at bruge tid på politisk fnidder. Men det er langt fra tilfældet og det gør, at det frustrerer tydeligvist befolkningen, inklusiv dem, der bor i Washington, fortæller Torsten Jansen:
”Amerikanernes historiske stolthed over deres hovedstad er der stadig. Den er intakt. Men politikerleden er værre end den nogensinde har været. Det viser alle målinger. Politikerne i Repræsentanternes Hus er dårligere end næsten alle andre erhverv. Det plejer ellers at være advokater og journalister, der ligger lavest, men nu er det altså politikerne. Og det er en ganske alvorlig situation. Da jeg var i Washington for nylig, talte jeg blandt andet med folk i tænketanke og med journalister. Og der er en fortvivlelse omkring situationen lige nu. Det er virkelig noget, hvor folk tænker: ’Hvordan skal det her dog ende?’ fordi man godt er klar over, at USA er presset af mange forskellige faktorer. Hvordan skal man dog kunne konkurrere med et land som Kina? Hvordan skal et land, der ikke engang kan blive enige om et budget for de næste seks måneder kunne konkurrere på lang sigt? Derfor er der en fortvivlelse over for det, fordi mange havde haft en måske lidt naiv forhåbning om, at Obama ville kunne ændre på det,” siger Torsten Jansen og tilføjer i den forbindelse, at han ikke kun oplever denne fortvivlelse blandt demokrater, men i lige så høj grad blandt republikanere:
”Jeg kan huske lige efter valget i 2008, hvor Bush var på vej ud af Det Hvide Hus. Der interviewede jeg hans stabschef, Josh Bolten, som sagde: ’Det kan ikke blive værre end det vi har oplevet. Vi må have set bunden.’ Og som han så sagde med stor oprigtighed: ’Jeg håber virkelig, at det vil lykkes for Obama at kunne samarbejde hen over midten. Det er det, der er behov for. Det skal kunne lykkes.’ Men det viste sig bare, at det ikke kunne lade sig gøre. Også selv om jeg faktisk tror på, at det også blandt mange republikanere var et regulært håb, at det skulle lykkes.”

Fortvivlelse blandt amerikanerne
Selv om han ser mange tegn på, at USA er på vej til at genvinde meget af den økonomiske styrke, man har tabt under krisen, så tvivler Torsten Jansen på, at den politiske krise i USA bliver løst foreløbig. For stemningen mellem Demokraterne og Republikanerne er så fastlåst, at det ene parti ville stemme imod, hvis modparten foreslog et vindue åbnet. En situation, der både på den korte og længere bane er uholdbar, men som det, ifølge Torsten Jansen, er vanskelig at forestille sig ændre sig lige med det samme. Også selv om det i virkeligheden burde være ret enkelt:
”De kunne bare lave en aftale, hvor de blev enige om et budget bare for 2014 eller et par år mere. Det ville hjælpe gevaldigt på den skuffelse og utilfredshed, der er i befolkningen i øjeblikket. Men nu, hvor de har kørt hinanden så hårdt, at selv helt åbenlyse ting ikke kan blive vedtaget. Jeg mødtes med lederen af en tænketank sidst jeg var i Washington, som fortalte at de havde lanceret en ide omkring unge og kriminelle. Alle mente, at det var en god ide, men nu var det to år siden, at ideen blev præsenteret, og den var stadig ikke blevet vedtaget. Så jeg tror at en del af fortvivlelsen handler om, at amerikanerne er hårdt presset. Det kan godt være, at huspriserne falder herhjemme og at det er svært at finde job, men amerikanerne er langt hårdere presset, fordi der er så mange ting, der hænger sammen med deres arbejde. Sygesikring eksempelvis. Så bekymringen for den enkelte er, hvor det her dog skal ende? Og at man ikke føler at politikerne gør noget for at hjælpe dem. Amerikanernes fortvivlelse hænger simpelthen sammen med, at de ikke føler at der sker noget som helst.”