Mandag den 10. maj inviterer Kongressen.com vores medlemmer til MasterClass. Emnet er Bidens første 100 dage som præsident og arrangementet finder sted i Kongressens lokaler i det indre København. Tilmeldingen er åben nu.
Joe Biden har lagt ud som lyn og torden i sin første tid som amerikansk præsident. Enhver snak om overgangsfigur er forstummet og er i stedet afløst af letten på hatten over den reformiver, den nye præsident udviser.
Mandag den 10. maj inviterer Kongressen.com vores medlemmer til MasterClass om Bidens første 100 dage ved magten. Modsat de foregående events, finder denne MasterClass sted hos os på Kongressen.com.
Arrangementet afvikles efter de gældende corona-retningslinjer, dvs. med brug af maske, afstand og coronapas.
Denne første fysiske MasterClass finder sted i Kongressens lokaler på Lavendelstræde 17, 4. sal i København K.
Datoen er mandag den 10. maj kl. 17.30-18.30 og da der er et begrænset antal pladser, gælder først til mølle-princippet.
Tilmelding sker per mail til vores redaktionssekretær, Kaia Fallinge, på følgende mail: kaia@kongressen.com
Tilmeldingen er gået igennem, så snart du modtager en bekræftelsesmail.
Denne aften har vi ikke bare en, men flere oplægsholdere, nemlig chefredaktør Anders Agner og nyhedsredaktør Otto Lykketoft.
Vi glæder os til at se vores medlemmer til denne første MasterClass in person.