Hvem skal trække skattelæsset?

Er der et emne, der kan få både Demokraterne og Republikanerne op i det røde felt, så er det skat. Demokraterne med Obama i spidsen mener, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Lad være med at jage de rige, lyder svaret fra Republikanerne.

ÆSLET & ELEFANTEN: Den amerikanske rigmand Warren Buffett kom for alvor i vælten, da han sidste år åbent erklærede, at han fandt det forkasteligt at rigmænd som han selv, ikke betalte mere i skat i USA. En melding, der næppe kunne være skrevet bedre af præsident Obama selv, eftersom det budskab længe har været Demokraternes standpunkt. De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Men skat er et politisk minefelt i USA. For ikke nok med, at det er de færreste amerikanere, der betaler deres skat med glæde. Det er samtidig et emne, som især Republikanerne er yderst kritiske omkring. Skatten skal ikke hæves, den skal sænkes. Og den føderale stat skal ikke blande sig i forhold til skat i det hele taget, lyder meldingen til højre for midten. Der er ikke meget der tyder på, at de to partier finder fælles fodslag om skat lige foreløbigt. Tværtimod er skatteområdet blevet et ideologisk kernepunkt for begge partier, hvor man profilerer sit eget parti, samtidig med at man udstiller modparten.
I denne måneds udgave af ’Æslet & Elefanten’ diskuterer David S. Miller og Casper Strunge skattespørgsmålet. For spørgsmålet er, om Buffett har ret, når han siger, at han burde betale mere i skat? Eller om en højere beskatning af de rigeste vil trække værdi ud af det amerikanske samfund?

DAVID: Der er mange, der er enige med Buffett, men der er nogen demokrater og især Tea Party tilhængere, der har ideologiske problemer med skat. Men skat er ikke noget dårligt, hvis bare det bliver brugt på de rigtige ting. Skoler, hospitaler, veje og så videre. Men under George Bush skete der en ændring. Sprogforskeren George Lakoff forklarer, hvordan man under Bush brugte sproget til at manipulere. Man kaldte det for tax relief, altså skattelettelser. Men hvad ligger i det udtryk? En lettelse er, når man bliver lettet fra en byrde, og hvad er så byrden i det her tilfælde? Det er skat. Så pludselig var skat ikke længere noget, man var stolt af at betale. Det var blevet en byrde. Og jo mere man blev ved med at gentage det, begyndte folk at tro på, at skat var noget dårligt. Men skat er ikke noget dårligt. Skat er en investering. Problemet i USA er, at det ikke er ligeligt fordelt. Hvis du er meget rig eksempelvis, så har du en masse forskellige fradragsmuligheder, som gør, at du næsten ikke betaler noget i skat. Det er især middelklassen, der betaler. På den måde er det et meget dårligt system, man har i USA. Elizabeth Warren, senatoren fra Massachusetts, sagde på et tidspunkt, at hun bestemt ikke havde noget imod, at folk startede en fabrik og blev rige. Men hun ville ikke høre på, at vedkommende havde gjort det alene. Der er ikke nogen, der bliver en succes alene. Det hele bygger på samfundet. Så selvfølgelig skal man betale til systemet.

CASPER: Jeg er enig langt hen ad vejen i flere af dine pointer. Den amerikanske skattedebat kører lidt på to spor. Det ene, som desværre primært er dele af det republikanske parti, der kører på, er det her meget ideologiske med at konsekvent være imod skat. Men der findes også den anden del af det republikanske parti, som er langt mere nuanceret. Og hvor budskabet er klart, nemlig at det amerikanske skattesystem er alt for kompliceret. Der er alt for mange fradrag. Der er måske tusind forskellige fradragsordninger, og hvis man har en god revisor og kan finde ud af at bruge sine forskellige muligheder, kan man betale meget lidt. Og det betyder så, at jo rigere man er, jo mindre betaler man relativt af sin indkomst. Hvilket jo er Buffetts pointe. Men pressen har også et medansvar, når du taler om det sproglige. Eksempelvis når de skriver, at Buffett betaler mindre end sin sekretær, og så lige i parentes – i procent. Men når du læser artiklen ser man kun, at han betaler mindre end sin sekretær.

DAVID: Hvad er der i vejen med det?

CASPER: Buffett betaler jo stadig en enorm sum penge, som han bidrager med til det amerikanske samfund. Jeg tror faktisk gerne, at folk vil betale deres skat i USA, men at folk synes at systemet er for kompliceret. Men hvis Buffett gerne vil betale mere i skat, så skal han da være velkommen til at skrive en check. Men hvis man ser på skattesystemet i USA, så er det progressivt.

DAVID: Det er rigtigt, at skattesystemet i USA er indviklet. Min morfar var revisor i New York i sin tid. I midten af 1930’erne kom Albert Einstein til USA og min morfar blev så revisor for Einstein. Og selv Einstein sagde, at noget af det mest vanskelige at forstå var selvangivelsen. Og det var en stående vittighed, som blandt andet Ronald Reagan senere brugte. At selv Albert Einstein havde brug for en revisor.

CASPER: Man kan bare ikke forestille sig, at man fjerne en masse fradragsordninger og så samtidig hæve skatterne.

DAVID: Min bror er venture kapitalist. Han er meget rig. Og den gang Bush indførte skattelettelser for de rigeste, fik han omkring 60.000 Dollars om året ekstra. Det var penge, som han ikke havde brug for, og som han faktisk gerne ville betale i skat. Han tog dem så og gav dem til velgørende formål i stedet for.

CASPER: At den offentlige forvaltning skal tage pengene, er jo at tage værdi ud af samfundet.

DAVID: Hvorfor det? Du kan jo ikke få hospitaler, skole og veje, uden skat.

CASPER: Vi er enige om, at der skal være en base. Vi er jo ikke liberalister. Jeg mener, at der er behov for en stat og et samfund, som beskytter borgerne, hvis man falder ud af samfundet. Hvis man ikke kan være en del af arbejdsmarkedet, skal samfundet hjælpe dig tilbage i fællesskabet. Men jeg forstår ikke, Buffetts argument omkring skat. For hvis han har et problem omkring skat, så kan han bare lave en ekstra indbetaling.

DAVID: Der er flere måder at gøre skattesystemet mere retfærdigt. Da Bush satte skatten ned for de rigeste, gik det ad helvede til for den amerikanske økonomi. Samtidig førte man to krige. Og diskussionen handler om, hvorvidt de rigeste, skal betale mere i skat. For som Buffett siger, så handler det om, at man skal tilbage på det skatteniveau, man havde under Clinton.

CASPER: Det kunne også være, at man skulle sætte tæring efter næring. Der er jo en grund til, at regnskabet ikke hænger sammen. Og det hænger også sammen med, at Obamas ideologiske tilgang er, at staten kan tage bedre vare på ting end den enkelte delstat og den enkelte familie kan.

DAVID: Det er også rigtigt.

CASPER: Det er en ideologisk diskussion. Det skaber et forsørgersamfund. Det er ikke midlerne, der først og fremmest er problemet. Det, Obama regeringen gerne vil gøre, er ud fra gode intentioner og af et godt hjerte, men det er ikke vejen frem.

DAVID: Det passer ikke. Overhovedet ikke.

CASPER: Han vil gerne samle midlerne.

DAVID: Det gør stater jo. Men det er ren Tea Party retorik. Det lyder meget godt, men det passer ikke. Han vil have et skatteniveau som gør, at tingene hænger sammen.

CASPER: Det må være op til de enkelte delstater om man vil det.

DAVID: Hvorfor skal det være op til den enkelte delstat? Jeg tror ikke på, at du tror på det du siger. Du ved, at der blev fjernet de ekstra midler som gør, at samfundet kan køre ordentligt rundt. Og det er det, Obama nu vil rette op på.

CASPER: Men der er forskel på at genoprette balancen og så gøre det, som Obama gør. For ja, selvfølgelig skal balancen genoprettes og selvfølgelig skal der være orden i de offentlige budgetter. Men Obama flytter midler fra de enkelte delstater til føderationen. Eksempelvis med Obamacare. Og det er ikke det rigtige at gøre. Hele retorikken med at de rige skal betale mere i skat, det er sådan en ’stem på mig’-retorik. Fordi man så synes, at man godt kan undvære de riges stemmer. Og så bruger man så Buffett som frontfigur. Her er en rig mand, der gerne vil betale noget mere. Jamen fint, så lad ham betale, hvis det er det, han vil.

DAVID: Det er nødvendigt at genindføre det samme skatteniveau, som det var under Clinton. Det er kun nogle få procent, det drejer sig om. Men det vil have stor værdi.

CASPER: Hæver det produktiviteten i samfundet?

DAVID: Selvfølgelig gør det det. Det genopretter jo balancen i samfundet. Det gav ingen mening at Bush indførte de skattelettelser, som han gjorde. Samtidig startede han to krige uden at finansiere det. Og USA har aldrig gået i krig uden at hæve skatten, netop for at finansiere det.

CASPER: Produktiviteten stagnerer, når du centraliserer. Det trækker værdi ud af samfundet. Det er det samme, som er sket her i Danmark. Og det er forkert at sige, at en rig betaler mindre i skat. Det kan godt være, at han betaler en lavere procentsats, men man betaler stadig flere Dollar samlet set.

DAVID: Ja, men en mand som Buffett tjener også langt mere end de fleste andre.

CASPER: Løsningen er ikke at udskrive højere skatter, bare for at få råd til det man vil have. Man skal vende den om og sige, at det handler om at prioritere. Finde ud af, hvad der er brug for.

DAVID: Men Bush ødelagde den balance, da han gav skattelettelser til de rigeste. Og det er et ideologisk problem, man har haft i USA i flere år, netop fordi Republikanerne blokerer for at ændre skatteprocenten.

CASPER: Det er jo Tea Party retorik med omvendt fortegn. Jeg vil dog godt medgive, at det ville være rart, hvis der var flere republikanere, der kunne være med til at nuancere skattedebatten i USA.

DAVID: George Lakoff siger, at der er to grundlæggende forskelle på demokrater og republikanere. Demokraterne tror på, at staten tror på, at staten er til for at beskytte landet, beskytte befolkningen og at den enkelte borger skal tage ansvar for sig selv, men at vi også har et ansvar over for hinanden. Og det kommer til udtryk via skatten, hvor vi betaler til de fælles goder. Republikanerne tror på, at staten er til for at beskytte landet, beskytte den enkelte borger, men at ens ansvar er over for sig selv og ens nærmeste, men at man ikke har et ansvar over for andre. Og det er der, hvor ideologien i forhold til skatten viser sig. For det er jo derfor, at Tea Party eksempelvis siger, at skatten skal være så lav. For de synes ikke, at de har et generelt ansvar. Og det er det, der kommer til udtryk i denne her skattediskussion.

David S. Miller er grundlægger og tidligere formand for Democrats Abroad i Danmark og aktiv Obama-støtte. Skriver fast den demokratiske del af analysen ’Æslet & Elefanten’ på Kongressen.com

Casper Strunge er konservativ folketingskandidat og var senest med til at føre valgkamp for Mitt Romney og Republikanerne i 2012. Skriver fast den republikanske del af analysen ’Æslet & Elefanten’ på Kongressen.com