Indiens vækst er næsten halveret

Den globale krise har været hård ved de indiske vækstrater, der har været helt oppe på 8-9 procent i gennemsnit, men nu er nede på 5-6 procent i gennemsnit. Især tekstrilbranchen er hårdt ramt. Et stærkt samarbejde med Kina kan løse krisen, men omvendt er de to lande hinandens værste konkurrenter og det kan ende med at spænde ben for ny vækst

Af Jørgen Dige Pedersen

BRIK-PANEL: De fire BRIK lande samt Sydafrika holder stadig sammen selv om der er blevet udstedt adskillige ’dødsdomme’ over sammenslutningens levedygtighed. Men der ser ud til at være en vis styrke i sammenholdet. Det er i hvert fald kommet gennem politiske skift i samtlige lande – undtaget Indien – uden at sammenholdet har lidt skade. Men om det er stærkt nok til at landene kan blive enige om i praksis at etablere en bank, der skal tage konkurrencen op med Verdensbanken, som det blev besluttet på topmødet i Durban for nylig, er trods alt mere tvivlsomt. Landene kan formentlig ikke blive enige om, hvordan omkostningerne skal fordeles, og for Indiens vedkommende så har de rigeligt at se til med vækstrater der næsten er blevet halveret.

Indien har været gennem et sandt væksteventyr, men nu er der problemer på hjemmefronten. Den økonomiske vækst er faldet fra i gennemsnit 8-9 procent i de gode år til nu 5-6 procent i gennemsnit, og der er frygt for at vækstraterne vil falde endnu mere.

Pessimisme breder sig
Indien kom ellers godt gennem finanskrisen, men den efterfølgende globale recession har ramt landet hårdt, og eurokrisen har skubbet yderligere til den udvikling, fordi EU er en stor samhandelspartner. Krisen har ramt tekstilbranchen hårdt og en begyndende fremtidspessimisme breder sig i Indien, fordi industriproduktionen nu også er kommet i klemme.

Regeringen forsøger at komme krisen til livs ved at bevilge statstilskud og tiltag der skal lokke udenlandske investeringer til. Det har blandt andet svenske Ikea og amerikanske Walmart nydt godt af. De har begge etableret sig i landet. De indiske myndigheder håber selvfølgelig at disse og mange andre udenlandske investeringer vil føre til en stigende indenlandsk efterspørgsel. Men der skal formentlig meget mere til for igen at få vendt  udviklingen i en opadgående retning. Det er regeringen smertelig bevidst om. Der er valg næste år, og det er ikke sjovt at skulle ud og føre valgkamp, når økonomien er dårlig og inflationen stigende. Derfor forsøger regeringen både at blæse og have mel i munden på samme tid. Den gennemfører besparelser på statsbudgettet samtidig med at den investerer.

Kinesiske drillerier
Kina kunne muligvis være en vej ud af krisen for Indien. De er partnere i BRIK samarbejdet, og Kina er som enkeltland Indiens største samhandelspartner, men omvendt så er de to lande også hinandens største og værste konkurrenter lokalt og regionalt. Foreløbig håndterer de konflikterne ved at være enige om, at de er uenige, hvorefter store og små problemer parkeres i udvalg. Men inderne har brug for kineserne. Der er således store kinesiske IT-investeringsprojekter i gang i Indien og kineserne er også gode til infrastruktur, broer og veje. Inderne har brug for disse ting, men de ønsker ikke at invitere ’hærskarer’ af kinesiske arbejdere med. Kineserne kan tage de relevante ingeniører med, men set i en indisk optik, så er det meningen, at de kinesiske infrastrukturprojekter skal give arbejde til indere og at indiske underleverandører skal få glæde af arbejdet. Men det vil kineserne ikke finde sig i, og der har været sager fremme om, at kineserne havde gjort deres arbejdere til ’ingeniører’ for at få dem med.

Mange lande ville formentlig ønske at det var dem, der havde en vækst på 5-6 procent. Men når der er tale om, at væksten nærmest er blevet halveret, så er der selvfølgelig krise. Indien er tilbage på det niveau de lå på, da de i 2003 blev udpeget til BRIK land af Goldman Sachs. Så på den måde er der nok tale om krise, men der er trods alt ikke tale om en katastrofe. Det gælder om for regeringen at få den nedadgående kurve til at flade ud  og derefter få den til at gå opad igen.

Jørgen Dige Pedersen er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet med speciale i Indien. Han har blandt andet bidraget til bogen ‘Fremtidens Stormagter’, hvor han skrev kapitlet om Indien. Analyserer hver måned Indiens relation til USA i Kongressen.coms BRIK-panel.