Jeg udlevede drømmen i Hollywood

‘Nana’ alias Barbara Topsøe-Rothenborg vandt hjerterne hos børn og voksne i 80’erne, men af frygt for at hun skulle blive ødelagt af succesen blev hun sendt til USA. Her lykkedes det hende at skabe en karriere bag kameraet og på allernærmest hold har hun set, hvad succes, ambitioner og bristede drømme kan gøre ved mennesker

SAMTALER OM AMERIKA: Solen stod højt og lyden af dæmpet musik, klirrende glas, latter og lavmælte samtaler blandede sig med plasken fra poolen, hvor smukke blondiner i meget små bikinier svømmede rundt. En californisk sol kastede et skarpt lys over scenariet højt oppe i Hollywood Hills med den enestående udsigt over Los Angeles og det berømte ’Hollywood’ skilt. Barbara Topsøe-Rothenborg betragtede benovet scenariet.

”Men de var faktisk meget imødekommende og syntes, at det var eksotisk, at jeg var fra Danmark,” husker hun om sit første poolparty.

Det var dagen efter, at Barbara var kommet til USA, og en bekendt havde taget hende med for at hun kunne blive introduceret til vigtige branchefolk. For hende var et poolparty noget hun kun havde set i film og på tv, men for stjernerne og topfolkene, der bor i de enorme huse oppe i ’The Hills’, er poolparties en del af arbejdet. Det er her de netværker og laver forretninger med en kølig drink i den ene hånd og smukke kvinder i den anden hånd.

”Jeg synes, pool parties er fede, men jeg kan godt se, at folk kan opfatte dem som latterlige, når man betragter det ude fra,” siger Barbara.

Bange for succesen
Benovelsen lagde sig hurtigt for Barbara, der allerede som seks-årig fik et gennembrud på tv, da hun spillede rollen som Nana i tv-serien af samme navn i slutningen af 80’erne. Sammen med Jesper Christensen, der spillede hendes far, vandt hun både anerkendelse og en masse tv-seeres hjerter. Senere slog hun sit navn fast som Krummes kæreste i Krumme filmene, men succesen og den store opmærksomhed var kommet meget hurtigt og i en meget ung alder og for at beskytte hende, mente Barbaras mor, at hun skulle have en pause væk fra kameraerne.

Som 17-årig kom hun første gang til Californien og som 21-årig stod hun der igen. Med kufferten fuld af drømme og eventyrlyst langt fra de københavnske gader, hvor Nana traskede rundt i sin islandske sweater med sin arbejdsløse far i hånden.

”Som 17-årig var jeg på en udflugt til Universal Studios. Jeg stod og kiggede på de mange mennesker og drømte om, at det en dag ville blive mig, der arbejdede der og kørte rundt i de små golfvogne,” fortæller hun.

Improviserede sig til tops
Ved en tilfældighed fik hun foden inden for i filmmiljøet. Hun havde lavet en 14 minutter lang dyster og ’mærkelig’ novellefilm, som en producer så. Han skulle i gang med en million dollar film, og konstaterede: ’du er da ret talentfuld’, hvorefter hun blev hyret til, at være producerassistent på filmen.

”Jeg var så heldig, at alle på det filmset var uduelige, så jeg blev forfremmet seks-syv gange på 10 dage. Efter to uger var jeg indspilningsleder for et hold på 100 mennesker. Jeg anede ikke, hvad jeg lavede og brugte mine evner som skuespiller til at improvisere. Men det gik meget godt, og så blev jeg hyret til en anden film og så rullede det,” fortæller hun.

33-årige Barbara Topsøe-Rothenborg har blandt andet instrueret Regner Grastens amerikanske udgave af ’kærlighed ved første hik’ – ’Love at First Hiccup’. Hun griner ved tanken om, hvordan hendes karriere bag kameraet startede. Barbara har inviteret på kaffe i huset på Frederiksberg, hvor hun er flyttet ind efter at have tilbragt ti et halvt år i USA.

”Jeg blev meget hurtigt fascineret af de muligheder, der var, og at de bedste i branchen var samlet et sted. Film miljøet er præget af passionerede mennesker uanset om du er makeup artist eller om du har hovedrollen. Man arbejder gerne 16-17 timer af gangen. Herhjemme er det lidt mere afslappet, hvilket der også er store fordele ved. Men folk stod ved deres drømme. USA er helt klart drømmenes land for mig.”

Mareridt i Hollywood
Men drømmene har selvfølgelig også en bagside. For masser af håbefulde bliver Hollywood et mareridt. De når måske aldrig længere end til at være tjener og gå rundt og servere for stjernerne på på en fancy restaurant på Hollywood Boulevard.

”Der er altid nogen, der er smukkere, yngre og dygtigere end dig,” siger Barbara.

”Skal man for eksempel caste en brunette mellem 20 og 35 år, så er der tusindvis at vælge i mellem, og de er alle sammen dygtige og fantastiske. Det er virkelig deprimerende at se, hvor mange der ikke bliver til noget,” fortsætter hun.

Masser af håbefulde skuespillere anskaffer sig en agent, som selvfølgelig lover guld og grønne skove, hvis man lige taber sig 20 kilo, får rettet tænderne, farvet hår og lavet næsen. Men på bundlinjen er det held og timing, der i sidste ende afgør det. Og at du selvfølgelig også skal kende de rette mennesker. Samtidig kan spidse albuer og smarte trick være en vej til ønskerollerne, forklarer Barbara. Hun nævner som eksempel ansættelsen af Lisa Kudrow i rollen som Phoebe Buffay i tv-serien ’Friends’.

”Karakteren bygger på en virkelig person – Phoebe Buffay – som går til casting blandt masser af skuespillere. Til sidst er der kun Lisa Kudrow, Phoebe Buffay og en tredje tilbage. Mens de sidder og venter, siger Lisa Kudrow henkastet, at hun faktisk allerede har fået rollen. Phoebe Buffay bliver så skuffet og rasende, at hun forlader castingen, hvorefter Lisa Kudrow rent faktisk får rollen. Men hun løj selvfølgelig over for Phoebe Buffay. Hun havde ikke fået rollen på det tidspunkt.”

Drøm blev virkelighed
Barbara Topsøe-Rothenborg ryster på hovedet og kigger ned i sin te. Sådan er det også i Hollywood. Knuste drømme og bitterhed. Men hendes kærlighed til landet og filmbranchen er der ikke rokket ved. Hun har ingen planer om at bosætte dig derovre igen. Men hun vil jævnligt tage på besøg på den anden side af Atlanten, holde liv i venskaber og lave et stykke filmarbejde, når det er muligt.

”Det ville jo være åndssvagt at smide ti års erfaringer og kontakter ud,” siger hun, og griner:

”Da jeg begyndte at arbejde i Universal studierne fik jeg den golfvogn, jeg havde drømt om, da jeg stod der første gang som 17-årig. Nu var det mig der kørte rundt og betragtede turisterne, der kiggede drømmende efter mig. Det er ret sjovt.”