Biden vil samle en splittet nation, redde landet fra Corona, reformere alt fra sundhed til uddannelse og gå til angreb på uligheden. Håbene er mange, men mulighederne nok færre, for hvad kan Biden egentlig gennemføre?
Der er enorm forskel på en præsidents muligheder, alt efter hvilket parti har magten i senatet. Det oplevede både præsident Obama og Clinton tydeligt. Det er også derfor, at der er så meget på spil d. 5 januar, hvor senatets skæbne skal afgøres i Georgia.
Det er ikke umuligt – men ikke det mest sandsynlige, at demokraterne vinder begge sæder. Lad os derfor forestille os, at Biden kommer til at operere i et fjendtligt, ’divided house’ med et demokratisk flertal i kongressen og et republikansk flertal i kongressen. Hvad kan Biden i dette tilfælde så egentlig gennemføre?
Symbolpolitikkens styrker
Udover, at den amerikanske præsident har en række juridiske magtbeføjelser, så er præsidenten et enormt vigtigt symbol. Det han gør, har en meget stor og indflydelsesrig præcedens. Som Kongressens chefredaktør Anders Agner og Lasse Charley Pedersen diskuterer i denne uges Kampen om Amerika, udgav Biden er klip fra sit eget Thanksgiving selskab. Her sidder han alene med sin kone uden nogle andre familiemedlemmer. Dette er et tydeligt signal om, at han godt ved, hvor mange andre amerikanere der også holdt en afstumpet Thanksgiving. Det viser også, hvor seriøst han tager coronavirus. Under valgkampen har Biden og resten af hans kampagne holdt retningslinjer, båret maske og har understreget alvoren i situationen.
Modsætningsvist kan man se på, hvordan Trumps latterliggørelse af mundbind, nedværdigen af lægefaglige vurderinger påvirket diskursen i hos mange amerikanere. Flere millioner mennesker tror nu ikke på, at coronaen findes. Til gengæld har flere folk været døden nær, fordi de lyttede til præsidentens ide om, at man kunne bruge klorokin til at dræbe virussen – et lægemiddel, som bruges i anti-malaria medicin og til at rengøre akvarier.
Men Trump er ikke det eneste eksempel. Historisk set har præsidenters adfærd også givet genklang blandt resten af befolkningen. Da præsidentparret Bill og Hillary Clinton i 1993 indtog embedet, gjorde det en forskel for kvinders rollefordelingen i hjemmet, men også på det amerikanske arbejdsmarked. Og selvom det måske ikke lykkedes fuldstændig, prøvede Obamaparret at få amerikanerne til at leve sundere, fx ved at lave en køkkenhave bag Det Hvide Hus.
Rollen som et fælles symbol kan altså gøre en forskel, og specielt for Biden kan denne rolle blive vigtig. For selvom præsidenten kontrollerer det føderale embedsapparat, træffes beslutninger om nedlukning, sundhed og generel håndtering af corona hovedsageligt på delstatsniveau. Det vil sige, at selv hvis Biden fik flertal i begge kamre, kunne han kun gennemføre lovgivning på føderalt niveau. Derfor kan han rent lavpraktisk gennem sin egen og regeringens adfærd vise alvoren i situationen og prøve at skabe grobund for vigtige normændringer blandt hele befolkningen. Selvom det kun er symbolpolitik, kan det være effektfuld symbolpolitik.
Executive Orders
Executive orders er de juridiske bekendtgørelser, som populært kaldes for præsidentielle dekreter. Men hvad indeholder de? I den amerikanske forfatning står der, at executive orders er ”directed to, and govern actions by, Government officials and agencies”. Det vil sige, at præsidentens dekreter kun kan kontrollere stillinger, der er under den føderale stat. I starten af den amerikanske stats historie var der ikke tradition for at bruge disse beføjelser, men dette har ændret sig over tid. Hvor George Washington og John Adams udstedte hhv. 8 og et enkelt dekret, udstedte Obama og Trump hhv. 276 og 197 dekreter.
Disse præsidentielle bekendtgørelser er et redskab, der ofte bruges under kriser, krige eller på andre ekstraordinære tidspunkter, hvor der er brug for at handle hurtigt og eventuelt udenom kongressen. Derfor ville det ikke være overraskende, hvis Biden tog dette værktøj i brug under en verdensomspændende pandemi med et sundhedsvæsen og en økonomi i knæ. Denne udvidede brug af dekreter afspejles også i historien. Franklin D. Roosevelt, som var præsident under den store depression og i optakten til anden verdenskrig udstedte hele 3,522 dekreter, hvilket er det højeste tal nogensinde. Derefter kommer Woodrow Wilson med 1,803 dekreter i forbindelse med første verdenskrig. Det bliver spændende at se, hvor mange dekreter Biden kommer til at udstede i løbet af de næste fire år.
Proklamationer
En proklamation har samme juridiske konsekvens som en executive order, hvor den eneste forskel er, at executive orders udelukkende henviser til stillinger internt i den føderale regering. Derimod er en proklamation rettet mod folk udenfor regeringen, hvilket fx kunne være civilbefolkningen. Præsidentielle proklamationer har traditionelt set været af mere officiel og ceremoniel karakter end bekendtgørelser og dekreter.
Dog er der flere opsigtsvækkende eksempler på præsidentielle proklamationer. Den mest kendte proklamation er utvetydigt Abraham Lincolns ’Emancipation Proclamation’ fra 1863, der befriede de amerikanske slaver. En anden, måske mindre vigtig, men mere finurlig proklamation er Theodore Roosevelts ’The Thanksgiving Proclamation’ fra 1902. Denne proklamation flyttede Thanksgiving fra den sidste torsdag i november til den næstsidste torsdag af frygt for, at juleindkøb blev for presset. Senere endte senatet sammen med Roosevelt med et kompromis, så Thanksgiving siden 1941 har været den fjerde torsdag i november.
Bidens begrænsede magt
Biden har altså betydelig mindre indflydelse med et ’divided house. Ikke desto mindre har han stadig måder, hvor han kan forsøge at gennemføre sin politik. Men hvad vil Biden så? Hvis du vil vide mere om netop dette, kan du lytte med her i ugens Kampen om Amerika.
