Følelsen af en stadig stigende grad af fremmedfjendskhed, gjorde at 20-årige Paola Jimenez krydsede fingre for et Trump-nederlag ved valget i november. Særlig store forventninger til afløseren, Joe Biden, har hun dog ikke, fortæller hun i denne udgave af ‘Fremtidens Amerika’
Paola Jimenez er født på Den Dominikanske Republik. Hun kom som lille med sin familie til Jacksonville, Florida, hvor hun er opvokset. Med sine dominicanske rødder er Paola en del af den størst voksende minoritetsgruppe i USA. Ved 2020-valget var latinos for første gang den største minoritetsgruppe, der kan stemme. På nuværende tidspunkt er Paola i gang med at tage en dobbeltbachelor i statskundskab og kvinder, køn og seksualitet på Yale University i New Haven, Connecticut.
Paola er en af de mest hårdtarbejdende og velreflekterede person jeg har mødt. På Yale mødte jeg hende første gang, da hun dumpede ned ved min side til semesterets første forelæsning i amerikansk politik. I tiden efter endte Paola med at introducere mig til alt fra universitets skjulte fester og samfund til kritiske refleksioner om den amerikanske drøm, samt en politisk virkelighed langt fra min egen.
Paola er engageret i minoriteters rettigheder og meget aktiv i Yales Dominicanske studenterforening. Planerne for fremtiden står på at arbejde med menneskerettigheder, måske i forbindelse med en grad i jura. Paola stemmer til det kommende valg demokratisk, fordi hun på nuværende tidspunkt ser det som det eneste reelle valg man har.
Hvordan var dine umiddelbare følelser i forbindelse med 2020-valget?
”Generelt havde jeg det ikke så godt. Jeg følte helt sikkert en optimisme, og et håb om, at Trump ikke blev valgt igen. Men på samme tid var jeg bare chokeret over, at han overhovedet var blevet valgt i sin tid. Jeg havde ikke lyst til at benægte alt det som skete, dog forsøgte jeg også at være optimistisk. Det var bare meget svært.”
Hvad tænker du om Bidens sejr?
”De fleste på min alder kan ikke lide Biden. De stemmer bare på ham, fordi det lige nu ikke giver mening at stemme på en tredje part. Lige nu er tiden til at komme af med en white supremacist. Så jeg er glad for at Biden har vundet, fordi det betyder, at det ikke er Trump, der fortsætter som præsident, men jeg er ikke glad for, at det er Biden. Biden kæmper ikke for de rettigheder, som jeg synes er vigtige. Han kæmper mere for at opretholde status quo. Der har været mange angreb på hans karakter og ift. politiet, så har han tænkt sig at fortsætte med at støtte dem økonomisk, og endda øge deres budget. Jeg bliver ikke glad med hverken Trump eller Biden som præsident, også selvom Trump er værre end Biden. Det er uheldigt, at vi er endt her. Ingen af de mænd bør lede landet lige nu. Men det er de eneste vi har. ”
Du kaldte Trump ”white supremacist” og Trump har jo sagt en række hårde ting omkring latinos. Som Dominicaner, hvad er dine tanker så om Trumps udtalelser?
”Det viser bare igen, at han er en white supremecist. Den her mand er ikke en god person, og han går ikke rigtig op i nogens rettigheder, udover sin egen profit. Det faktum synes jeg viser sig igen og igen. Det her er ikke en person, som bør repræsentere ”USA” – hvad end USA nu engang er. Men konkret i forhold til hans kommentarer mod Latinx personer (kønsneutral henvisning til folk med ophav i Latinamerika), så er min reaktion bare, at de ikke er overraskende i betragtning af alt det han generelt siger. Trumps holdninger i forhold til kvinder er forfærdelige og misogyniske. Hans holdninger til LGBTQ+ er også forfærdelige. Så de holdninger Trump har i forhold til mange minoritetsgrupper, bryder jeg mig virkeligt ikke om. Hans standpunkter er forfærdelige og diskriminerende. ”
Når jeg snakker med folk, så synes nogle at føle et stort behov for handling, mens andre forsøger at glemme, hvad der sker. Hvad er din oplevelse?
”Ja, jeg føler helt klart også, at folk reagerer forskelligt. Jeg kender folk, som er enormt involverede, og som hele tiden forsøger at gøre noget ved det, der sker her og nu. Personligt forsøger jeg i mit privatliv at undgå at give det for meget opmærksomhed. Der er øjeblikke, hvor man bliver nødt til at slappe af. Jeg snakker ikke hele tiden med mine venner om disse ting. Selvom det påvirker os, så har vi også brug for en pause fra alt det der sker. På studiet og i mit arbejde handler det derimod meget om disse ting. I sommers arbejdede jeg med en gruppe der fremmer LGBTQ+ personers rettigheder i West Viriginia. Her blev det tydeligt for mig, at det er den slags jeg gerne vil arbejde professionelt med i fremtiden. Men i mit privatliv vil jeg gerne glemme tingene lidt, for alt andet er for stressende. ”
Du er jo oprindelig fra Jacksonville, FL, som er republikansk, og nu bor du i New Haven, CT som er meget demokratisk. Har du oplevet en forskel?
”Det mener jeg faktisk ikke. Det skyldes nok også, at jeg i gymnasiet omgav mig med folk, som tænkte ligesom mig. Så jeg var ikke eksponeret overfor særlig mange konservative synspunkter. Det samme gælder her på Yale. Selvom det et meget liberalt sted, så findes der stadigvæk folk, som er konservative. Dem omgiver jeg mig bare ikke med. Der er uden tvivl forskel på de to steder, men jeg kender ikke rigtig til forskellene, da jeg ikke omgiver mig mennesker, som er konservative. ”
I det fag om amerikansk politik, som vi tog sammen, blev der præsenteret et ret optimistisk syn på den måde de amerikanske institutioner er struktureret. Vi arbejdede bl.a. med hvordan de institutionelle rammer skulle forhindre magtmisbrug. Tror du på det vi lærte, og har du tillid til de amerikanske politiske institutioner?
”Mhhh nej. En ting der er gået op for mig er, at i political science, der snakker vi omkring institutioner, og hvordan de bør fungere. Men den ene ting vi sjældent snakker om, er hvordan institutionerne allerede har fejlet. Fordi de her institutioner er blevet skabt og grundlagt af racister, kan de så nogensinde blive andet? Altså kan man tage racismen ud af de her institutioner? Til det spørgsmål siger mange mennesker: nej. Fornyeligt er jeg begyndt at acceptere ideen om, at hvad jeg har lært i undervisningen langt fra er hele historien. Altså institutionerne har allerede fejlet millioner og millioner af mennesker igennem årene. Så spørgsmålet er, kan de nogensinde gøre det anderledes? Og det er jeg ikke sikker på de kan. Det har jeg ikke fundet ud af…
Intuitionerne fungerer fuldstændig glimrende for de mennesker, som det var meningen de skulle fungere for. Problemet er bare, at det er ikke dem, som intuitionerne bør arbejde for. Det her land består af mange andre end en lille gruppe af hvide heteroseksuelle mænd. ”
Hvad synes du var nogle af de vigtigste emner i den forgangne valgkamp?
“Det er lidt svært at sige, for der var ikke kun ét emne. For mig handler det hele lige nu om at komme af med en præsident som er racist, og som nægter at afvise white supremacy.
Hvad tror du ville fjerne eller i det mindste reducere racismen i USA?
”Først og fremmest er der brug for en erkendelse af al den ulighed, der er i USA. Og det tror jeg simpelthen ikke på, at der kommer foreløbigt. Jeg forsøger at være realistisk. Tænk fx på de politimænd, som dræbte Breonna Taylor. De er ikke engang blevet dømt ordentligt. Det viser tydeligt, at uligheden ikke fjernes bare ved få Trump ud af kontoret. Men jeg tror måske, at der kan begynde at ske fremskridt. Der er fortsat meget arbejde, som er nødt til at blive gjort. Folk bliver nødt til at anerkende uligheden, og så begynde at arbejde på at ændre og dekonstruere de institutioner, som har opretholdt det her niveau af racisme og diskrimination. Det kommer til at være en lang proces. Det kommer ikke til at være slut om et år eller to år. Det kommer til at tage lang tid. ”
Her til sidst vil jeg gerne høre, hvad der gør dig mest håbefuld for fremtiden?
”Selvom jeg er pessimistisk omkring det korte løb, så er jeg optimistisk omkring det lange løb. Folk læser, lærer og bliver mere bevidste om diskrimination og problemer med ulighed. Folk er så frustrerede, at de vil gøre noget. Jeg tror på, at kraften fra organisering og sociale bevægelser kan ændre ting. Jeg tror, at social organisering vil gøre en forskel. At forskellige organisationer med tiden vil blive hørt. Uanset om folk i magtpositioner vil det eller ej, så tror jeg der vil komme forandringer. Forandringer vil komme på et tidspunkt.”
