Selv om det ikke fører til noget som helst andet end kaos, fortsætter præsident Trump sin fortælling om valgsvindel. Kongressen.com giver dig her et overblik over de mange punkterede juridiske bolde, Trump-lejren forsøger at holde i spil
Som forventet erklærede Donald Trump sig selv for genvalgt d. 3. november, da han så ud til at vinde mere end 270 valgmænd. Men allerede dagen efter begyndte resultatet at vende i Bidens favør. Det blev startskuddet for en tsunami af sagsanlæg fra Trump-kampagnen, Det Republikanske Parti og deres tilhængere i valgets svingstater. Valgresultatet er projekteret til at ende 306 valgmænd til Biden og 232 til Trump. Det betyder, at Trump med sine retssager skal ændre resultatet i minimum 3, gerne 4, af delstaterne Michigan, Wisconsin, Arizona, Nevada, Georgia og Pennsylvania.
Systematisk snyd
I de mange uger op til valgdagen havde Trump-kampagnen udtalt at der kunne snydes med valgresultatet. Specielt den udvidede mulighed for at brevstemme var en stor risiko.
Forløsningen på mange måneders valgkamp og over 300 retssager om retten til at stemme på tværs af delstaterne kom kort efter midnat på valgdagen, da Trump begyndte at Tweete, at Demokraterne var begyndt at prøve at stjæle valget.
Allerede dagen proklamerede Trump-kampagnen at de var blevet snydt for en valgsejr på grund af systematisk valgsvindel i USA. Der var pludseligt kommet mange flere stemmer ind til Biden end til Trump, og da det stod klart at alle svingstater faktisk gå til Biden, bekendtgjorde Trump at han havde beviser nok om valgsvindel og fusk i delstaterne til at sikre ham sejren.
Trump-kampagnen og dens tilhængere gik derfor straks i gang med at anlægge sager på delstats- og føderalt niveau på tværs af svingstaterne. Retssagerne er generelt fokuseret på påstande om manglende mulighed for at observere optællingsprocessen; optællingen af ugyldige brevstemmer med ønsket om at enten fjerne specifikke stemmer, stoppe certificering af valgresultaterne, eller helt at ekskludere bestemte valgsteders resultater fra det endelige valgresultat.
Søgsmålskompetence og midlertidige afgørelser
På samme måde som i dansk ret, skal man i USA også kunne bevise, at man som privat sagsøger har en direkte, væsentlig, individuel og retlig interesse som konkret og aktuelt berører en selv for at kunne få en sag ført for domstolene. Første skridt på vejen for Trump-kampagnens søgsmål er derfor at kunne opfylde kravene til søgsmålskompetence, ellers vil domstolene afvise deres sager.
Reglerne for søgsmålskompetence er forskellige fra delstat til delstat, men på trods af at der er små nuancer hist og her, så er de essentielt set de samme som på det føderale niveau.
Højesteretsdommen ”lujan v. Defenders”, skabte en tretrins test til brug for domstolene, når de skal vurdere om søgsmålskompetencen er opfyldt:
- Sagsøgeren skal have lidt eller vil lide et faktisk tab, på et interesseområde der er beskytte af loven. Tabet skal være konkret og specifik, og være indtruffet eller forestående (det må ikke være et hypotetiske eller et formodentligt tab).
- Der skal være kausalitet mellem det faktisk lidte tab og en handling begået af sagsøgte.
- Det skal være skal være sandsynligt, i modsætning til spekulativt, at en gunstig domsafgørelse vil udbedre tabet.
I stort set alle de nuværende og tidligere retssager der er blevet anlagt af Trump-kampagnen, anmoder de retten om at meddele et midlertidigt påbud om f.eks. at stoppe optællingen af stemmer eller at stoppe certificeringen af valgresultaterne.
For at få domstolene til at overveje at lave et midlertidigt påbud, kræves det at sagsøger kan bevise eller sandsynliggøre sin ret. Det vil sige at hvis sagsanlægget f.eks. handler om at stoppe optællingen af stemmer, indtil der er valgobservatører fra begge partier til stede i optællingslokalet. Så er det ikke nok at sige, at observatørerne ikke har været til stede, der skal være reelle bevise for påstanden ved sagens anlæggelse.
Retssager og bevismaterialet
Problemet for Trump-kampagnen, republikanerne og deres tilhængere har, udover Joe Bidens juridiske team, været at fremskaffe konkrete beviser for deres påstande om valgsnyd og ikke blot røgte baserede vidneudsagn. Selvom kampagnen stadig offentligt siger, at der er begået valgsnyd, så har de stadig ikke offentliggjort nogle konkrete beviser på deres pressemøder, til journalister når de har spurgt om det, og heller ikke når domstolene har efterspurgt dem.
In re: enforcement of election laws
I retssagen “In re: enforcement of election laws and securing ballots cast or received after 7:00 P.M. on November 3, 2020” i Georgia mente Trump-kampagnen, at de kriterierne for søgsmålskompetencen var opfyldt fordi delstaten Georgia ikke havde fulgt sikkerhedskravene vedrørende håndteringen af brevstemmer modtaget efter fristen på valgdagen i en sådan grad, at de ikke kunne sikre at ugyldige brevstemmer ikke var blevet talt med. Dette ville skade Trump-kampagnen og Præsident Trump, fordi det kunne lede til en udvanding af de gyldige stemmer, han havde modtaget.
Deres bevis kom fra en valgobservatør, der forklarede at han havde set 53 for sent modtagende brevstemmer, blive hentet fra et baglokale for derefter at blive blandet sammen med en stak gyldige stemmer. Valgobservatøren var dog ikke til stede, da stemmerne blev talt op, og havde ikke andre beviser, for at det var sket.
Dommeren i sagen afviste Trump-kampagnens anmodning, da han efter en times langt retsmøde konkluderende, at der ikke var nogle konkrete beviser, for at de brevstemmer valgobservatøren havde set, var modtaget efter tidsfristen på valgdagen, og at der ikke var nogle beviser for at Chatham amts valgkommission eller Chatham County Board of Registers ikke skulle have opfyldt sikkerhedskravene i loven.
Ostergren v. Benson
Trump-kampagnen løb ind i sammen problem i deres sagsanlæg Donald J. Trump And Eric Ostergren v. Jocelyn Benson i Michigan, hvor de blev en del af valgobservatør Eric Ostergren sag mod statssekretær Jocelyn Benson. Ostergren mente, at han var blevet udelukket fra at observere valgprocessen, og at staten dermed havde overtrådt Michigans forfatning og delstatens valglov ved at optælle stemmer uden at tillade observatører at holde øje med hele valgprocessen.
Trump-kampagnen bad domstolen om midlertidigt at stoppe optællingen af brevstemmer, indtil en observatør fra hvert parti var tilstede ved hvert enekelt brevstemmeoptællingsbord, og at opdele alle brevstemmer der ikke var blevet overvåget af en observatør fra de andre stemmer.
Sagen blev afvist af dommeren, da Ostergren ikke ville oplyse, hvor han blev fjernet fra at observere, eller hvem der havde fjernet ham. Derfor kunne retten ikke identificere hvem sagen faktisk skulle føres imod, og sagsøgerne opfyldte dermed ikke søgsmålskompetencen.
Til sagen var der også vedlagt en række skriftlige udtalelser fra andre valgobservatører, som havde hørt om, at der var nogle som havde hørt nogle andre sige, at det var muligt at ændre datoen for hvornår en brevstemme var blevet modtaget, når de blev elektronisk registret i valgsystemet.
Men sager der handler om ekstraordinære og midlertidige afgørelser, kræver også at ekstraordinære stærke beviser, da afgørelserne har vidt strækkende konsekvenser. Og heller ikke i denne sag kunne oplysningerne fra valgobservatørerne bekræftes.
Donald J. Trump for President v. Philadelphia Cty. Bd. of Elections
I Pennsylvania har der også været problemer med valgobservatørerne, i sagen Donald J. Trump for President Inc. v. Philadelphia County Board of Elections, bad Trump kampagnen retten om at stoppe for at optællingen af stemmer i Philadelphia, så længe der ikke var republikanske valgobservatører til stede i stemmeoptællingslokalet, som delstatsloven foreskriver at der skal være.
Dommeren i sagen gik dog hårdt til sagsøgernes påstande, om at der ikke var republikanerne tilstede under stemmeoptællingen.
Dommerne spurgte Trumps advokat, om der var observatører tilstede i optællingslokalet, hvortil advokaten svarede, at der var et ’ikke-nul’ antal personer i lokalet. Dommeren forsatte og spurgte om personer der repræsenterede Donald J Trump for president, var tilstede i optællingslokalet? Til det svarede advokaten et klart ja.
Advokatens svar er direkte det modsatte af hvad Donald Trump stadig udtaler offentligt, men modsat Trumps udtalelser er det imod de advokat etiske regler ikke at fortælle sandheden i retten som advokat. På trods af at der ikke længere var et ”problem” i sagen, indgik parterne på foranledningen af dommeren en aftale om at begge partier fik lov til at have 60 observatører inde i optællingslokalerne. Udover de 120 observatører har Philadelphia også livestreamet hele optællingsprocessen på internettet, så alle kunne følge med.
Trump v. Boockvar, US District Court for middle district of PA
Selvom Trumps advokater havde sagt, at der var valgobservatører tilstede under optællingen i Philadelphia, var det de samme påstande Trump-kampagnen kom med i sagen Trump v. Boockvar. Her påstod dem at deres valgobservatører ikke havde haft adgang til at observere valg- og stemmeprocessen i amterne Philadelphia og Allegheny, samt at loven var blevet brudt i demokratiske amter. Trump påstod, at optællingsarbejdet af brevstemmer var startet før valgdagen 3 november, hvilket er ulovligt i delstaten, og at demokraterne havde hjulpet vælgere med at korrigere fejl på deres allerede afsendte brevstemmer, samt at der i nogle amter var blevet sendt brevstemmer ud til vælgere, uden at de havde anmodet om at modtage en.
På baggrund af disse påstande ønskede Trump, at retten skulle stoppe hele certificeringen af valgresultatet i delstaten Pennsylvania, eller i det mindste fjerne de ca. 2,7 millioner afgivne brevstemmer.
Inden den første høring trak Trump-kampagnen påstandene om valgobservatørerne tilbage, derefter trak hans advokater sig fra sagen, hvor efter Trumps egen personlige advokat og leder af hans juridiske team Rudy Giuliani trådte ind som advokat i sagen.
Under behandlingen af retssagen spurgte dommeren Giuliani, hvorfor hans juridiske team ikke baserede deres argumenter på, at der var begået valgsvindel? Giuliani svarede, at han ikke mente at den forestående sag, var en sag om valgsvindel. En anden Trump advokat i sagen gav Giuliani ret og sagde, at sagsanlægget ikke var baseret på påstande om svindel eller forseelser.
Dommeren, som selv er republikaner og medlem af The Federalist Society, afviste sagen fordi den, med hans egne ord, var baseret på “strained legal arguments without merit and speculative accusations.”.
Kamp mod tiden
Trump-kampagnen og tilhængere har ikke ligget på den lade side siden valgdagen, men beviserne og argumenterne har ikke været overbevisende for retten, indtil videre har de tabt 35 ud af 36 sager. De eneste sag de har vundet, har ikke handlet om valgsvindel, men om tidsfristen for rettelser af brevstemmer i et amt i Pennsylvania.
Kort sagt er det langt fra godt nok til at kunne omgøre valgresultatet.
Næste skridt i valgprocessen er at delstaterne skal certificere deres valgresultater, altså officielt godkende og offentliggøre et endeligt valgresultat. En række delstater er allerede begyndt at certificeres resultaterne, og senest 1. december skal alle svingstaterne have færdiggjort processen.
Problemet for Trump-kampagnen og grunden til at de har bedt retten i alle delstaterne om at stoppe certificeringsprocessen, er at når det endelige resultat er offentliggjort, er det nærmest umuligt at ændre det.
Opsummeret mangler der en rødtråd i
Trump-kampagnens juridiske strategi, de har proklameret valgsvindel først, og
derefter prøvet at finde beviser. Det virker godt på TV, men det virker ikke
godt foran en dommer. Processen virker mere som en mediestrategi for Trump, end
et forsøg på at omgøre valgresultatet.
Derfor har Trump og tilhængere med deres retssager heller ikke fået;
* Udskudt optællingen af en eneste brevstemme,
* Fjernet en eneste optalt brevstemme,
* Udskudt certificeringen af valgresultatet i et eneste amt eller delstat.
Løbet er kørt, og det var kørt før de overhovedet anlagde retssagerne.
