Nu satser Obama på europæerne

Barack Obama har lagt stort pres på sig selv for at få en frihandelsaftale med EU på plads inden han må sige farvel til Det Hvide Hus. Lykkes det for USA og EU at blive enige, kan det åbne for en motorvej til det amerikanske marked for især den danske lægemiddelindustri

Af Anders Agner Pedersen og Jens Aagaard

Bill Clinton prøvede uden held. George W. Bush prøvede uden held, men med Barack Obama ved roret ser det ud til at tredje gang bliver lykkens gang. I 20 år er der blevet snakket om en frihandelsaftale mellem USA og EU, uden at der er sket noget, men nu kan det lige pludselig komme til at gå meget hurtigt med at blive enige om en aftale.

Obama luftede planerne i sin state of the union tale, og det ville han aldrig have gjort, hvis han ikke troede på, at det kan lade sig gøre at nå til enighed med europæerne.
”Ingen andre præsidenter er gået så langt som Obama. Det er et meget vigtigt politisk signal, han har sendt,” siger Dan Hamilton, professor ved Johns Hopkins universitet, til Kongressen.com.
”Det er et prestigeprojekt, at genoplive det transatlantiske samarbejde, men i virkeligheden er det mere udtryk for, at det er en strategisk tankegang der ligger bag fremfor en økonomisk. Når USA først nu satser massivt på en aftale, så er det fordi USA længe har været skeptisk over for om EU overhovedet kan levere varen,” fortsætter Dan Hamilton, som i det daglige er leder af universitetets center for transatlantiske relationer.

Dan Hamilton tilføjer, at man fra amerikansk side er i fuld gang med at redefinere sit forhold til Europa. Tidligere bestod de transatlantiske relationer først og fremmest i et militært samarbejde, hvor det for amerikanernes vedkommende mere handlede om at hjælpe europæerne mod sig selv. Men med vækstmarkeder der buldrer frem i Asien og Afrika har amerikanerne behov for at indfri det fulde økonomiske potentiale mellem USA og EU.

Forhandlinger tager fart efter midtvejsvalg
Også europæerne er fuldt på det rene med, at der åbner sig helt nye muligheder, hvis der bliver indgået en frihandelsaftale. Herhjemme har Dansk Industri i en del år presset på for at få den danske regering til at arbejde aktivt i EU for en aftale. Beregninger fra EU-kommissionen viser, at en frihandelsaftale mellem USA og EU vil gøre hver EU-borger 545 euro rigere om året.

Dan Hamilton vurderer, at der for alvor vil blive sat turbo på forhandlingerne efter midtvejsvalget, så en aftale måske kan komme på plads i løbet af de sidste to år af Obamas præsidentperiode.

EU-kommissionen opererer med nogenlunde samme tidshorisont, men den danske Handelsminister, Pia Olsen Dyhr (SF), er lidt mere skeptisk ved udsigten til at en aftale kan komme på plads inden for den tidsramme.
”Det er meget ambitiøst,” konstaterer hun, men hun mener dog, at det overordnet set er realistisk at det denne gang ender med en aftale mellem EU og USA.
”Den store knast bliver på fødevareområdet. Vi har fra europæisk side høje krav til sikkerhed, slagtning og brug af hormoner i produktionen af dyr. I USA har man adgang til langt flere kemiske metoder, når det gælder slagtning af dyr,” siger Pia Olsen Dyhr.

Arlas store chance
Lykkes det at nå frem til resultater på fødevareområdet, kan det blive en kæmpe gevinst for dansk landbrug. For selv om dansk landbrug- og fødevareproduktion står stærkt på eksportmarkederne, så er der stort set ingen danske mejeriprodukter på det amerikanske marked.

En frihandelsaftale med fælles standarder og en fælles forståelse på tværs af atlanten vil også kunne bane vej for den danske lægemiddelindustri. Pia Olsen Dyhr forudser i det hele taget, at der med en frihandelsaftale vil ske et boom i eksport af medicinsk udstyr, it-projekter og tjenesteydelser fra Danmark til USA.
”Det bliver ikke nemt at få en aftale på plads. Men Obama tænker på sit eftermæle og da han fremhævede vigtigheden af en aftale i sin state of the union tale, lagede han samtidig pres på sig selv. En frihandelsaftale har høj prioritet i USA,” siger Pia Olsen Dyhr.