Som med alt andet omkring de seneste fire års præsidentielle retorik i USA har valgaftenstalerne i 2020-valget heller ikke været helt efter bogen. Men i weekenden leverede Joe Biden så et mere traditionelt bud på en vindertale. Donald Trumps ord om det mulige nederlag mangler dog stadig i ligningen.
Mens vi venter på Trump
Siden demokraten Adlai Stevenson II gik på talerstolen for åben skærm og erklærede sit nederlag til republikaneren Dwight Eisenhower i 1952 har valgaftenstalerne stået som markante milepæle i afslutningen på præsidentvalgene. Det er netop kandidaternes ord, vinderens som taberens, der giver valghandlingen en afslutning efter en ofte hård periode med valgkampsretorik. Mens vi stadig venter på en reel tabertale fra Trump, gik Biden natten til søndag dansk tid på scenen i Delaware og erklærede sig som vinder.
Bidens mandat for samarbejde
Talen fra president-elect, Joe Biden, var præget af valgresultatet; Biden ser godt nok ud til at have vundet med flere millioner stemmer i overskud på landsplan, men i flere delstater er sejren blevet sikret takket være relativt små forskelle i stemmeantal. Derfor handlede Bidens tale også om at række ud til vælgere, der ikke havde stemt på demokraten:
“I pledge to be a president who seeks not to divide, but to unify. Who doesn’t see red and blue states, but a United States … to those who voted for President Trump, I understand your disappointment tonight. I’ve lost a couple of elections myself. But now, let’s give each other a chance. It’s time to put away the harsh rhetoric. To lower the temperature. To see each other again. To listen to each other again. To make progress, we must stop treating our opponents as our enemy. We are not enemies. We are Americans.”
Her leverede Biden sit kampagnebudskab i en ny ramme, hvor hans etos som president-elect tillod ham at tale mere troværdigt på vegne af alle amerikanere og understrege netop dette aspekt af præsidentembedet. Han balancerede mellem at slå på empatien omkring modstanderens nederlag – han har selv været der – og så statsmandsretorikken omkring at få debattemperaturen ned fra kogepunktet og give plads til den anden part i den politiske debat.
Biden er også kampklar med sit mandat fra valget
Men selvom Biden brugte store dele af talen på at række ud mod de amerikanere, der i stort antal har stemt på Trump, så var talen også fokuseret på at fremhæve Biden-kampagnens valgtemaer, og hvordan disse nu skulle føres ud i livet:
“The battle to control the virus. The battle to build prosperity. The battle to secure your family’s health care. The battle to achieve racial justice and root out systemic racism in this country. The battle to save the climate. The battle to restore decency, defend democracy and give everybody in this country a fair shot.”
Med anaforen “the battle” brugte Biden altså et billede på kamp til at skabe momentum for sine politiske sager. Dele af ovenstående sager kan forekomme som fælles interesser for en befolkning. Men selv håndteringen af COVID-19 er blevet politiseret i denne valgkamp, og der er bestemt ikke enighed om hvordan sundhed, minoritetsrettigheder og klimaforandringer skal håndteres. Derfor kan Biden hurtigt komme på glatis i hans projekt om at fremstille sig selv som en samlende leder for amerikanerne, samtidig med at han vil fokusere på de enorme projekter, han kommer til at stå over for. Her bliver retorikken også et vigtigt redskab, hvor fokus måske mere skal være på brobygning frem for krigsretorik på hjemmefronten.
Vendepunkter i USA’s historie
Det monumentale i netop denne aftens taleøjeblik var bestemt ikke tabt på Biden, selvom han har haft flere dages opvarmning med andre mindre taler. Nu kunne han tale mere frit om det historiske ved hans sejr, og hvor USA stod i det øjeblik, hvor han ser ud til at skulle overtage styringen af landet:
“America has always been shaped by inflection points – by moments in time where we’ve made hard decisions about who we are and what we want to be. Lincoln in 1860 – coming to save the Union. FDR in 1932 – promising a beleaguered country a New Deal. JFK in 1960 – pledging a New Frontier. And 12 years ago when Barack Obama made history and told us: “Yes, we can.” ”
Biden fremhævede historiske vendepunkter, ”inflection points”, hvor landets kurs blev ændret markant. Det være sig på randen af en borgerkrig eller et land i dyb økonomisk krise eller mere håbefuldt, når en ny generation overtager magten. Man kan ikke sige, at Biden er et eksempel på det sidste, men omstændighederne og vælgerbasen for hans kampagne kan derimod godt give Biden grobund for at tale om USA ved en skillevej, hvor vælgerne ser ud til at have valgt ruten med Biden-Harris-skiltet som vejviser.
Traditionel tale med tydelige lån fra tidligere store talere
Talen den 7. november var på mange måder en mere traditionel valgaftenstale, end vi har set de seneste par dage. Biden takkede sin kampagnestab for at have ført en sejrrig kampagne for ham, og han fremhævede sin kones betydning: “As I said many times before, I’m Jill’s husband.”
Talen rummede også ekkoer af bl.a. ord fra Abraham Lincoln og Barack Obama, som må siges at være en stor del af Bidens politiske historie. Der var ligefrem også en kiasme i bedste Kennedy-stil sat ind i en 2020-ramme: “…we lead not by the example of our power, but by the power of our example.” I forhold til hvor ofte Biden har fumlet berømte citater og forberedte replikker tidligere, så kom han helskindet igennem denne tale, hvor det ’præsidentielle mærkat’ sidder mere og mere sikkert på ham som taler.
Harris – et eksempel for fremtiden
Inden Biden var trådt på scenen, havde vice president-elect Kamala Harris også selv fået lov til at holde tale på en historisk aften.
Hun kvitterede med et indledende fokus på vigtigheden af, at støtte demokratiet aktivt ved at citere borgerrettighedsforkæmperen John Lewis: “Democracy is not a state. It is an act”. At dømme ud fra det høje antal stemmer begge kampagner har modtaget i år, ser det ud til at mange amerikanere efterhånden er enige med Harris.
Hunfremhævede også Bidens evne til at føle empati for amerikanerne pga. hans egen baggrund:
“Joe is a healer, a uniter, a tested and steady hand, a person whose own experience of loss gives him a sense of purpose that will help us as a nation reclaim our own sense of purpose, and a man with a big heart who loves with abandon.”
Dette store fokus på Bidens følelser har været et hovedbudskab i kampagnen. Det kan også blive et vigtigt element i Bidens opbygning af en offentlig persona som præsident for alle amerikanere.
Endelig brugte Harris sin tale til at hylde kvinderne, der havde banet vejen for hende og nationens små piger, der nu kunne se en tydeligere vej mod Det Hvide Hus:
“But while I may be the first woman in this office, I will not be the last, because every little girl watching tonight sees that this is a country of possibilities.”
I USA, hvor fokus ofte er på at være først og størst, tæller det også at være først som minoritet og som kvinde i posten som vicepræsident. Det kan bane vejen for flere kandidater i fremtiden.
Læs mere om hvilken retorik, der venter efter valgkampen i bogen Præsidentens ord: https://www.alt-i-ord.dk/shop/prsidentens-ord
