Valgresultatet står stadig uklart i USA, her over et halvt døgn efter de første valgsteder begyndte at tælle stemmerne op. Seks svingstater er i skrivende stund ikke færdige med at tælle brevstemmer op, og ingen af kandidaterne er nået til de magiske 270 valgmænd. I en tale til nationen udtrykte præsident Trump et ønske om at bringe stemmeoptællingen, specielt i Pennsylvania, for Højesteret. Dermed er der potentielt lagt op til en lang juridisk proces, der kan forsinke valgresultatet i ugevis, og som bringer mindelser om, da valget mellem George W. Bush og Al Gore i 2000 blev afgjort af netop Højesteret.
I en tale til nationen onsdag morgen dansk tid erklærede Præsident Trump sig som vinderen af præsidentvalget til trods for, at hverken han eller Joe Biden kunne tælle til 270 valgmænd. Ved samme lejlighed stillede Trump spørgsmålstegn ved brevstemmernes integritet, som ifølge præsidenten er behæftet med svindel, og som han mener vil stjæle valget fra ham.
Det udeblevne valgresultat har længe været et skrækscenarie for de amerikanske vælgere, og der har længe været en frygt for, at man ville se et kaos, ligesom det der fulgte i kølvandet på præsidentvalget i 2000 mellem George Bush og Al Gore. Her blev kaotiske stemmeoptællingsforhold i Florida omdrejningspunkt for en lang og mudret proces, der til sidst endte i Højesteret. Pennsylvania er allerede flere steder blev udråbt til 2020 præsidentvalgets ”Florida”. Her mangler man netop at få talt over en million brevstemmer op, og dem vil Trump måske udfordre juridisk.
Pennsylvanias brevstemmer er kontroversielle
I Pennsylvania skal brevstemmer under lokal lovgivning tælles med, hvis de er frankeret senest på valgdagen, og hvis de når frem senest tre dage senere. Det betyder, at Pennsylvania har god tid til at tælle brevstemmerne op. Trump og hans tilhængere bryder sig ikke om denne regel, da de mener, brevstemmerne er årsag til valgfusk, og de mener derfor, at brevstemmerne ikke skal tælles med.
Spørgsmålet om denne regel har faktisk allerede været oppe at vænne i Højesteret, vel og mærket inden Justice Amy Coney Barrett blev indsat, og er blot ét ud af over 300 søgsmål om valgprocedurerne, der lige nu er i behandling ved domstolene. Højesteret tog ikke direkte stilling til reglen, men opretholdt en lokal domstols dom, der lod reglen bestå, i en beslutning, hvor højesteretspræsident John Roberts dømte sammen med rettens tre liberale dommere.
Dermed burde sagen være overstået, men Højesteret tog faktisk ikke endeligt stilling til reglen, men validerede blot en lavere domstols dom, og derfor kan et nyt søgsmål måske komme igennem igen.
Bliver Højesteret endnu engang afgørende?
Sidste gang Højesteret tog stilling til et præsidentvalg var som sagt i år 2000 i en meget kontroversiel dom, der forhindrer flere gentællinger af stemmerne i Florida på et tidspunkt, hvor George Bush førte. To dommere i Højesteret var med til at udfærdige den dom, den konservative Clarence Thomas og den liberale Stephen Breyer.
Breyer og Thomas var dog ikke de eneste højesteretsdommere, der var involveret i Bush v. Gore, som sagen, der afgjorde præsidentvalget i 2000, hed. Trumps to seneste udpegede dommere, Brett Kavanaugh og førnævnte Amy Coney Barrett var begge en del af det store juridiske team, der førte sagen for den senere Præsident Bush.
Skønt de to sager ligner hinanden politisk og historisk, så handlede Bush v. Gore og et potentielt søgsmål mod Pennsylvania om to helt forskellige aspekter af valglovgivningen. Den første handlede om reglerne for at gentælle stemmer, der allerede var talt, mens den anden handler om, hvor længe man må tælle stemmer med.
Derfor kan man heller ikke regne med præcis samme udfald, skulle sagen ende ved Højesteret. Sagen, der som sagt har været oppe og vende ved Højesteret, deltes 4-4 i dommen, og dermed kan Amy Coney Barrett bliver tungen på vægtskålen. Spørgsmålet er blot, hvordan Demokraterne og ikke mindst amerikanerne vil tage det, hvis Trumps mest kontroversielle dommer giver ham sejren ved en domstol. Det juridiske spøgelse fra 2000 hænger således tungt over gårsdagens valg, hvor Højesteret potentielt kan komme til at stå med den mest kontroversielle beslutning i amerikansk valghistorie.
