Alle øjne har været rettet mod de sociale medier i dette valgår. Efter miseren i 2016, hvor Rusland brugte netop de sociale platforme til at infiltrere det amerikanske valg og blande sig i valghandlingen, har Facebook, Twitter og alle de andre i år haft travlt med at sikre, at vi ikke får en gentagelse. Men i år er det ikke kun russerne, der lurer. Også frygten for, at en kandidat udnævner sig selv som vinder før tid, har fået de sociale medier til at lave ekstra nødplaner.
Af Katrine Villarreal Villumsen
De sociale medier ved, at hvis russerne eller andre udenlandske magter igen i dette valgår blander sig i det amerikanske præsidentvalg, så er det deres røv, der er i klaskehøjde. Det har længe været til debat i USA, om de sociale platforme har fået for meget magt, og om de er deres ansvar bevidst, eller om de måske skal reguleres ovenfra og politisk.
Det er naturligvis altid bedre at blive reguleret indefra end ovenfra, og derfor har de sociale medier i dette valgår også haft enormt travlt med både at feje for egen dør og vise, at de har styr på tingene. Samtidigt har de skullet balancere det på en knivsæg af en udfordring, de lige nu også står over for: Hvad nu hvis en kandidat – eller en relateret kampagne eller organisation – udnævner sig selv som vinder af valget før tid? Hvad gør de så?
De sociale medier har på kort tid vokset sig kæmpestore, og de er i dag en vigtig platform for både amerikanske politikere og vælgere.I dag får en ud af fem amerikanere ofte deres nyheder fra sociale medier, mens de amerikanske præsidentkandidater nærmest er blevet deres egne massemedier på grund af de sociale medier.
På grund af corona-pandemien er de sociale medier blot blevet endnu vigtigere i dette valgår, hvor mange amerikanere har været mere isoleret derhjemme, og hvor præsidentkandidaterne har været nødsaget til at aflyse fysiske town hall-meetings og rallies til fordel for virtuelle fundraisings m.m. Samtidigt har en kandidat som Trump ikke længere brug for at gå tiggergang hos pressen med en god historie, der understøtter hans politiske budskaber.
Med 30 millioner ’synes godt om’ på Facebook, har han potentielt større mulighed for at nå ud til flere mennesker end f.eks. New York Times, der kun har 17 millioner ’synes godt om’ på Facebook. Og på Twitter kan både han og modkandidaten Biden komme tættere på deres vælgere uden mediernes bindeled, de kan frame deres eget politiske narrativ og ændre retning på deres politiske historier – også de negative.
Med andre ord: De sociale medier kan komme til at spille en kæmpe informations- og kommunikationsrolle, når amerikanerne i dag tirsdag stemmer til præsidentvalget, måske får resultatet at vide (tidslinjen her afgøres af, hvor tæt valget bliver, og om vi skal ud i fintælling af brevstemmer, red.) og måske reagerer på valgets udfald.
Det kræver en nødplan fra de forskellige sociale medier. Her kan du læse, hvordan de tackler selve valgdagen og dagene, der følger.
Facebook/Instagram:
Facebook har etableret et såkaldt ”war room”, hvor Facebook-medarbejdere vil arbejde for at identificere eventuelle forsøg på at blande sig i valget via platformen.
For at undgå, at en kandidat skal udråbe sig selv som vinder før tid, planlægger Facebook også at tilføje et mærkat til toppen af feedet på platformens app, der skal fortælle brugerne, at en vinder endnu ikke er fundet. Facebook følger udnævnelsen af en vinder fra bekræftede kilder hos traditionelle medier som Reuters og The Associated Press.
Når sidste valgsted er lukket, vil Facebook lukke for muligheden for at købe politiske annoncer på platformen samt på Instagram, som Facebook også ejer. Det skal sikre, at forskellige kampagner og organisationer ikke deler misinformerende materiale. Facebook regner med, at forbuddet mod politiske annoncer på platformen vil vare en uges tid.
Twitter:
Twitter har brugt de sidste mange måneder på at udrulle faktatjek på platformen – f.eks. af præsidenten selv – og mærkater, der påføres misinformerende tweets fra politikere. Twitter har ligeledes gjort det sværere for brugerne at retweete indhold – i dag skal du citer-tweete det. Det skal få dig til at tænke over, hvad du deler på platformen. Twitter har også tilføjet et ”election hub”, som brugerne kan kigge forbi, hvis de vil have redigeret indhold fra meningsmålinger, kandidater m.m.
På valgdagen og dagene efter planlægger Twitter at gå hårdt mod misinformerende indhold på platformen samt bots, der deler dette. Det gør de bl.a. ved hjælp af algoritmer og menneskelige analytikere. Twitter vil påføre mærkater på politikere og politiske kampagner, der udråber en vinder før tid, og før dette er bekræftet af flere uafhængige kilder.
Twitter har ligesom Facebook forbudt politiske annoncer på platformen, men modsat Facebook, der lader disse komme tilbage efter valget, har Twitter bestemt sig for at forbyde politiske annoncer helt fremover.
YouTube:
YouTube har ansat tusindvis af medarbejdere til at gennemse indhold på platformen og vurdere, om det må blive eller skal fjernes. Forsiden på YouTube vil ligeledes linke til informationer om valget. YouTube har modsat Twitter og Facebook ikke etableret et såkaldt ”war room”, men højtstående medarbejdere hos platformen siger, at de særligt vil være obs på videoer, der er med til at underminere valghandlingen og valgets integritet.
YouTube tillader derfor heller ikke videoer, der misleder vælgerne omkring valget. Når de sidste stemmer er afgivet i USA, vil YouTube dele en playliste med live-resultater fra, hvad de mener, er bekræftede kilder, såsom CNN og Fox News. Efter valget vil YouTube vise et faktatjekket informationspanel over alle valg-relaterede søge-resultater på platformen.
YouTube, og Google, der ejer YouTube, vil bremse al valg-reklame på platformene efter valgstederne lukker, og det vil derfor ikke være muligt at bringe reklamer, der referer til valget eller dets endelige resultat. Det er endnu usikkert, hvor længe forbuddet gælder.
