I samarbejde med Gyldendal bringer Kongressen.com her et uddrag af sidste kapitel af ny bog om Rufus Gifford og hans arbejde i det politiske USA.
Marcus Rubin, cand.jur., kronikredaktør på Dagbladet Politiken, tidligere korrespondent for avisen i Mellemøsten og USA. Har senest udgivet Bibelen på bloggen, var korrespondent for Politiken i USA under præsidentvalget i USA i 2008, da Barack Obama blev valgt.
Peter Christensen, cand.mag., redaktionschef i Gyldendal Nonfiktion, tidligere redaktør på Dagbladet Politiken, har senest udgivet Scoop – fra Watergate til Panama Papers, var New York-korrespondent for Politiken under præsidentvalget i USA i 2012, da Barack Obama blev genvalgt.
Slutspurt i coronaens tegn
Et amerikansk præsidentvalg er altid historisk. Men i efteråret 2020 er det alligevel tydeligt, at det kommende valg er mere skelsættende end noget andet i nyere tid. På det politiske plan står valget mellem to totalt forskellige mænd og et USA, der ikke har været mere polariseret og kriseramt siden borgerkrigen.
Hvis man havde troet – eller håbet – at en form for tilstræbt normalitet ville indfinde sig, når Trump og Biden gik ind i valgkampens sidste fase, fik den første tv-debat den illusion til at briste.
”Debatten gjorde det kun endnu mere tydeligt, hvad det er, der er på spil ved dette valg. På den ene side havde vi en præsident, der udspyede utallige løgne, afbrød konstant, underminerede det essentielle i et demokrati, slyngede udokumenterede personlige fornærmelser ud og endda undlod at fordømme hvidt overherredømme. På den anden side havde vi en kandidat, der var rolig, fattet og personificerede den erfaring, medfølelse og anstændighed, som så mange af os higer efter,” siger Rufus Gifford.
”Donald Trump fortsætter med at forsøge at trække alle mulige andre med sig ned i rendestenen, men det har vi ikke tænkt os at lade ham gøre. Vores vælgere er helt klar og kun mere efter debatten.”
***
For Rufus Gifford har kampen været i gang hele året, og når han i slutningen af september 2020 ser tilbage på de afgørende uger under primærvalget i februar og marts, er der nogle helt centrale enkeltbegivenheder, der springer i øjnene.
“Selvfølgelig var jeg skuffet over resultaterne i New Hampshire. Jeg vidste ret hurtigt, at vi ikke ville vinde, og på valgaftenen valgte Biden endda at forlade New Hampshire og tage videre til South Carolina,” fortæller han.
Så resultatet i South Carolina var en kæmpe lettelse for Gifford og de andre Biden-støtter. Her vandt Biden med 48,65 procent af stemmerne mod 19,77 procent til Bernie Sanders og beskedne 8,20 til Pete Buttigieg, der blev nummer fire.
”Det betød, at vi kunne køre videre. Men vejen til nomineringen forekom stadig lang og usikker. Mange glemmer det nu, men lige på det tidspunkt var det faktisk milliardæren Michael Bloombergs kandidatur, der optog mange mennesker.”
Bloombergs kandidatur var svært at blive klog på, for i modsætning til de andre kandidater ville han først for alvor melde sig ind kampen i forbindelse med Super Tuesday.
”Bloomberg lå godt i flere meningsmålinger i forbindelse med Super Tuesday, som var det første af valgene, han skulle deltage i. Ligesom alle andre tænkte jeg: Hvem går vi til, hvis vores mand ikke klarer det? Hvem støtter vi herefter? Jeg husker det, som om han var flavour of the month.”
Men primærvalget i South Carolina viste sig at være et vendepunkt. Derfra gik det hurtigt – meget, meget hurtigere end de fleste havde forventet. I ugen efter primærvalget i sydstaten droppede en perlerække af Bidens barskeste rivaler ud af valgkampen og støttede op om den tidligere vicepræsident.
”De dage var utroligt hektiske og vigtige – nogle af de vigtigste dage i amerikansk politik overhovedet – fordi partiet ligesom samlede sig omkring vicepræsident Biden. Jeg kunne nærmest ikke selv tro det. På Super Tuesday var jeg hjemme i mit hus i Concord. Og så klokken fem om eftermiddagen ringede lederen af Bidens kontor i Massachusetts og sagde, at jeg skulle skynde mig ned til kontoret. Få dage før havde vi ligget nummer fem i Massachusetts, langt efter Bernie, der kommer fra nabostaten, men også efter Bloomberg, Elizabeth Warren og Pete. Men pludselig tegnede det til, at vi ville vinde, og der var ingen, der var klar til en fest eller noget – der var vel fem mennesker på kontoret – så jeg måtte suse ned og stå klar til at tale med medierne om sejren.”
Samlet set blev Super Tuesday en gigantisk sejr for Joe Biden, der ikke bare vandt i Massachusetts, men i langt de fleste delstater. Bernie Sanders vandt kun fire, Bloomberg måtte nøjes med Amerikansk Samoa og Elizabeth Warren vandt ikke en eneste. Pludselig var Biden den klare favorit til at blive demokraternes præsidentkandidat. Og Rufus Gifford klar til at være med i den historiske kamp mod Trump. Kort efter blev han ansat som vicekampagnechef for Biden.
”Jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne for at hjælpe som frivillig,” fortæller Gifford om tiden, indtil han fik telefonopkaldet fra Biden-kampagnen. ”Jeg havde aldrig forudset, at det ville ske, så det var fantastisk, og jeg er meget taknemmelig.”
***
At være vicekampagnechef er et ekstremt magtfuldt og centralt job, hvor han har ansvar for en bred vifte af opgaver.
”En valgkamp handler i høj grad om penge, og jeg har ansvar for fundraising og budgettet, for systemerne, der kan sikre os de penge, vi har brug for for at vinde,” siger Gifford. En indsats, der går forrygende, alene i august rejste Joe Biden og demokraterne 345 millioner dollar – mere end to milliarder kr. – langt mere end Trump. Hvor Trump-kampagnen tidligere var klart foran, halter den nu bagefter, så meget at den har været nødt til at skære ned på udgifterne og reklamebudgettet. Men Rufus Giffords ansvar rækker langt videre end bare kolde kontanter.
”Modsat med Obama, hvor jeg i altovervejende grad var fokuseret på fundraising, har jeg en meget bredere rolle her. Jeg har også ansvaret for alle mulige undergrupper – ’Republikanere for Biden’, ’Forretningsfolk for Biden’, jeg er involveret i klimapolitikken, den nationale sikkerhed, rekruttering. Hvis der er brand eller en krise et sted i kampagnen, er det min opgave at slukke den.”
At sige at valgkampen er blevet anderledes end han – og nogen andre – forventede, er en underdrivelse. For første gang i moderne tid finder præsidentvalget sted under en pandemi, coronakrisen, som allerede har kostet mindst 200.000 amerikanere livet og kastet verdensøkonomien ud i den største krise siden Anden Verdenskrig. Trump-regeringens håndtering af krisen har været elendig, fyldt af fejlinformationer, benægtelser og aktiv, bevidst underdrivelse af faren ved covid-19. Det har kostet ham dyrt i meningsmålingerne, men også gjort valgkampen til en uprøvet størrelse. Stort set alle valgmøder er blevet aflyst, Joe Biden har ført det meste af sin valgkamp fra sin kælder i Delaware, og Rufus Gifford har i det seneste halve år ikke fysisk mødt den mand, som han de seneste måneder har kæmpet for at gøre til USA’s 45. præsident. Han sidder lige som langt de fleste andre amerikanere hjemme hos sig selv.
”Det er virkelig, virkelig en sær oplevelse. At køre en hel valgkamp i isolation. Men det er, hvad alle gør, der er ikke rigtigt noget alternativ. Så jeg sidder hjemme, alle er hjemme, der er slet ikke noget hovedkontor for valgkampen. Det er den måde, vi må gøre det på. Vi lever i en verden, hvor det kun er Zoom-møder i en endeløs række, og hvor man ikke har mødt mange af de mennesker, man arbejder med. Jeg har ikke mødt Biden siden New Hampshire, men taler naturligvis meget tit med ham,” siger Rufus Gifford.
Men trods udfordringerne går det overraskende godt.
”Det er klart, at det på mange planer er et stort problem. Det er meget sværere at opbygge teams under en kampagne, når mange slet ikke kender hinanden fysisk. Men jeg må sige, at det går fint. Vi har fået det bedste ud ad det og rejst rekordmange penge. Og der er også klare fordele – det er meget mere effektivt, når der ikke skal bruges så meget tid på transport. Man kan mødes med kandidaten fra alle steder i landet og kan på sin vis få en mere reel politisk debat med ham, end det er muligt til normale fundraising-arrangementer.”
Som alle andre er Gifford naturligvis også noget udmattet af kampen mod covid-19.
”Jeg kan ikke udtrykke med ord, hvor træt jeg er af masker og corona. Men jeg er meget mere træt af vores fortsatte mangel på en føderal indsats. Dette er en ekstremt kaotisk periode, der er blevet meget mere kaotisk, fordi vi har en præsident, der ganske enkelt er i kamp mod selve sandheden.”
Biden har ført i meningsmålingerne siden før sommerferien, og alle forudsigelser peger i retning af en sejr. Men det gjorde de som bekendt også for Hillary Clinton i 2016, og Rufus Gifford ser det som en vigtig opgave konstant at advare både sig selv og alle andre mod overmod.
”Man skal hele tiden minde folk om, hvad der skete for fire år siden. Vi har en siddende præsident, vi skal slå ham, og det er aldrig let,” siger Gifford og peger på, at den siddende præsident typisk bliver genvalgt, hvis økonomien er o.k.
”Så vi skal ikke bare forklare, hvorfor Trump er det forkerte valg, vi skal forklare og demonstrere, hvorfor Joe Biden er det rette valg.”
Ifølge Gifford sætter mange – måske ikke så overraskende – umiddelbart lighedstegn mellem Biden og Obama rent politisk. Biden var trods alt Obamas vicepræsident i otte år. Men reelt er der store forskelle.
”Det er meget, meget anderledes med Biden, end det var med Obama i 2008. Vi har ikke nødvendigvis samme græsrødder og ikke nødvendigvis de samme mennesker, som bliver fanget af kandidaten. Men der er mange – rigtig, rigtig mange amerikanere – som er meget begejstrede for udsigten til et mindre dramatisk præsidentskab. Helt almindelige mennesker, som ønsker at vågne op om morgenen og ikke risikere at opdage, at deres præsident har skrevet noget racistisk på twitter.”
